Frivillige i Haderslev hjælper ofre for seksuelle overgreb
Hvis man har været udsat for seksuelle overgreb som barn, så kan man udvikle senfølger langt oppe i voksenlivet. Senfølger, der kan komme til udtryk som PTSD, misbrug og afhængigheder, stress, depression, angstlidelser eller lavt selvværd – og som mange slet ikke kobler til dét, de har været udsat for.
Men der er hjælp at hente – ikke mindst i Kvisten, der har tilbud over hele landet, og som nu kan byde velkommen til to nye frivillige psykoterapeuter i Haderslev. Jan Aakjær og Ellen Ziska har valgt at stille deres tid og kompetencer til rådighed for at hjælpe voksne med senfølger fra seksuelle overgreb til bedre livskvalitet.
- Jeg kommer selv fra en barndom, der langt fra var problemfri, og det fik mig til at opsøge faget som socialpædagog. Men det forstyrrede mig, at vi ofte ikke havde de nødvendige redskaber til at hjælpe, fortæller Jan Aakjær og fortsætter:
- Det ledte mig hen mod psykoterapien, hvor jeg sugede til mig af den viden, jeg kunne få. I dag har jeg efterhånden samlet mig så megen uddannelse og erfaring med terapeutisk behandling, at jeg føler, at jeg kan gøre en forskel for de mennesker, der kommer til Kvisten for hjælp.
Bedring kommer ikke af sig selv
Sammen med Ellen Ziska tilslutter han sig Kvistens i alt 86 frivillige behandlere, der tilbyder psykoterapi individuelt og i grupper til et stort antal voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen. Da behandlingen bygger på et hovedsageligt frivilligt initiativ, er den årlige pris for brugerne af symbolsk karakter.
Det kan have afgørende betydning for livskvaliteten, hvis man opsøger hjælp på det rigtige tidspunkt, siger Jan Aakjær:
- De fleste vil forsøge alt hvad de overhovedet kan for selv at håndtere eller løse deres udfordringer. Men på et tidspunkt vil de opleve, at nøden bliver så stor, at de ikke længere kan udholde det. Man behøver ikke presse sig selv helt derud, før man opsøger hjælp, men i stedet spørge sig selv, om man er der i sit liv, hvor man gerne vil være, eller om man er kontrolleret af sine følelser.
I 2022 ydede Kvisten behandling og rådgivning til 552 brugere. Foruden tilbud om individuel terapi og gruppeterapi er Kvistens behandlere tovholdere for en lang række træf i hele landet, hvor man åbent og anonymt kan møde ligesindede. Derudover kan man ringe til Kvistens Telefonrådgivning både som offer eller som pårørende. Telefonrådgivningen på 61 33 44 00 er åben hver tirsdag kl. 17 – 20.
For at ringe ind til visitationen og høre mere om mulighederne for psykoterapi kan man ringe på tlf. 88 44 81 44.
Kvisten holder til i lokalerne hos Selvhjælp Haderslev, Storegade 80, 6100 Haderslev samt Sundhedshuset Vojens, Rådhuscenteret 7, 6500 Vojens.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen HøjKommunikationskonsulent i Kvisten
Tlf:93636865cdh@kvistene.dkBilleder
Links
Information om Kvisten
Kvisten er en landsdækkende social organisation, der hjælper voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i deres barn- eller ungdom, til at opnå bedre livskvalitet. Gennem terapiforløb ledt an af de mere end 80 frivillige psykoterapeuter og psykologer, behandler Kvisten årligt mere end 400 senfølgerramte og deres pårørende.
I Kvisten arbejder vi for, at ingen skal kæmpe alene med følgerne fra et seksuelt overgreb. Derfor rejser vi gerne en dialog om senfølger til åbne oplæg og agerer vært for træf i hele landet, så alle senfølgerramte ofre for seksuelle overgreb kan modtage den relevante behandling.
Hvis du har spørgsmål til terapi eller brug for information om Kvisten, er du mere end velkommen til at kontakte os på tlf. 88 44 81 40.
Følg pressemeddelelser fra Kvisten
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kvisten
Kvistens Taskforce holder oplæg i Herning30.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. maj kan du høre et oplæg om at leve med senfølger efter en barndom præget af seksuelle overgreb. Kvistens Taskforce inviterer til gratis oplæg på Herning Bibliotek.
Kvistens Taskforce holder oplæg i Lyngby30.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 16. maj kan du høre oplæg om livet med senfølger efter en barndom præget af seksuelle overgreb. Kvistens Taskforce inviterer til gratis oplæg i Lyngby Frivilligcenter.
"Jeg håber, at min historie kan få andre til at gøre noget ved det, længe før jeg selv gjorde”23.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyndslidt og udmattet af at kæmpe, søgte dengang 42-årige Rasmus hjælp hos Kvisten. Barndommen med seksuelle overgreb havde presset ham ud over kanten, men det tog ham mange år at forstå, hvad det skyldtes.
Kvisten åbner nyt online samtalerum til kvinder, der har oplevet seksuelle overgreb i opvæksten19.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et sted, man kan spejle sig i andre og være fælles om de langvarige konsekvenser efter at blive udsat for seksuelle overgreb og misbrug. Det er tanken bag det nye online Kvindetræf, som Kvisten står bag.
Velliv Foreningen støtter Kvistens behandlingsmuligheder for senfølgeramte efter seksuelle overgreb17.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra det sydlige Sjælland til Lolland og Falster skal det fremover være muligt at komme hurtigere i behandling, hvis man er tynget af konsekvenserne efter seksuelle overgreb i opvæksten. Med støtte fra Velliv Foreningen kan Kvisten tilbyde flere borgere et psykoterapeutisk forløb.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum