Du forbrænder måske mere fedt, hvis du træner på dette tidspunkt
20.2.2023 11:28:02 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Det er måske ikke helt lige meget, hvornår på dagen du hopper i løbeskoene.
Fysisk aktivitet påvirker nemlig kroppen forskelligt afhængig af, hvornår på dagen man gør det. Det skyldes et genetisk ur, der findes i næsten alle celler.
’Uret’ regulerer de biologiske processor i den såkaldte circadian rhythm, der populært sagt er en 24-timers døgnrytme.
Nu har forskere fra Københavns Universitet og Karolinska Institutet opdaget, at motion påvirker fedtforbrændingen i mus forskelligt afhængig af, hvornår på døgnet musene motionerer. Studiet er udgivet tidsskriftet PNAS.
”Vores studie antyder, at aktivitet om formiddagen måske er mere effektiv end træning sent på aftenen, når det gælder at øge stofskiftet og fedtforbrændingen,” siger professor Juleen R. Zierath, der arbejder på både Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet og Karolinska Institutet i Sverige.
Forskerne studerede fedtcellerne i fedtvævet på to tidspunkter af dagen, efter musene havde været fysisk aktive med høj intensitet. En gruppe af mus løb på et løbebånd tidligt på dagen, og en anden gruppe lavede samme øvelse sent på aftenen.
De to tidspunkter svarer til omkring klokken 09 og klokken 21 og kaldes også den aktive, tidlige aktive fase (morgen) samt den tidlige hvilefase (aften).
I studiet kunne forskerne se, at fysisk aktivitet om morgenen aktiverede gener, som er involveret i celleprocesser, der er vigtige for en høj metabolisme. Blandt andet at nedbryde fedtvæv. Disse gener blev kun aktive hos de mus, som havde motion i morgenfasen.
”Resultaterne viste blandt andet, at processer i fedtvævet, der frigiver fedtsyrer til blodet, i højere grad var opreguleret hos mus, der løb om morgenen, end dem, der løb om aftenen,” siger lektor og medforfatter Jonas Thue Treebak fra Novo Nordisk Center for Basic Metabolic Research.
Den nye forskning er foretaget på mus, da mennesker og mus deler mange fysiologiske funktioner. Det er dog lidt for tidligt at konkludere, om studiets resultater er overførbare på mennesker. Blandt andet er mus nataktive.
”Den rette timing virker til at have en vigtig betydning for både kroppens energibalance, men også for at forbedre sundhedsgevinsten ved motion. Men flere studier er nødvendige for at kunne drage pålidelige konklusioner om relevansen af vores studier i forhold til mennesker,” siger Juleen R. Zierath.
Nøgleord
Kontakter
Peter StannersPressekontakt
Tlf:+45 42721542peter.stanners@sund.ku.dkJuleen R. ZierathProfessor
juleen.zierath@sund.ku.dkJonas Thue Treebak
Tlf:+45 24 80 53 98jttreebak@sund.ku.dkBilleder

Links
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Dog training choices reflect owners’ ethical views on animals5.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
A new study from the University of Copenhagen explores how dog owners’ ethical views on animals are reflected in the training methods they use. The findings may give dog owners new insight into why they choose certain training approaches over others.
Straf eller godbid afslører hundeejeres etiske syn på dyr5.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Københavns Universitet har undersøgt, hvordan hundeejeres etiske syn på dyr hænger sammen med, hvilke træningsmetoder de bruger. Det kan være en øjenåbner for hundeejere, der vil forstå, hvorfor de vælger netop de træningsmetoder, de gør.
Mødre uden særlig fedtsyre i blodet får oftere børn med astma1.5.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Et lille molekyle i gravide kvinders blod kobles sammen med børns risiko for at udvikle småbørnsastma og luftvejsinfektioner, viser nyt studie.
Første psykiatriske indlæggelse bliver for de fleste starten på et langvarigt sygdomsforløb30.4.2026 10:39:41 CEST | Pressemeddelelse
Ved at følge en gruppe unge med psykiske problemer gennem 20 år har forskere fra Københavns Universitet fundet, at hele 95 procent igen kommer i kontakt med hospitalspsykiatrien. Samtidig har patienterne en tydelig social slagside, og det peger på, at første indlæggelse er et kritisk vindue for at sætte ind med massiv støtte.
Less food waste: Supermarkets can save money by giving surplus food away23.4.2026 10:03:13 CEST | Press release
When supermarkets choose the right strategy for surplus food, they can both reduce food waste and improve their bottom line. An analysis from the University of Copenhagen shows that it is often more profitable to donate surplus food than to throw it away. In many cases, doing so leads to a direct financial gain.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
