Grønland afskriver udviklingshæmmede – Danske kommuner betaler

I Grønland har man ikke selv de nødvendige institutionstilbud til stærkt udviklingshæmmede borgere. Det har vi i Danmark. Blandt andet på Kofoedsminde i Rødby på Lolland, hvor vi løbende tager imod borgere fra Grønland, som er stærkt udviklingshæmmede og ofte også har et eller flere kriminelle forhold i bagagen.

Mens de grønlandske borgere er i Danmark, er de stadig Grønlands ansvar. Det er kommunen i Grønland, der skal betale og er forpligtet til at handle. Men det forhold ændrer sig, hvis borgeren begår kriminalitet og får en dom i Danmark. For en dansk dom betyder dansk ansvar. Og så er det fremadrettet den danske kommune, som han bor i, der overtager forpligtelsen til at handle og betale, også selvom borgeren er fra Grønland.

Borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen fortæller: ”Det er en stor opgave og en dyr udgift at pålægge de danske kommuner, der huser institutioner, som kan tage imod de udviklingshæmmede borgere fra Grønland. Ofte løber det hurtigt op i tocifrede millionbeløb. Det er penge, der går fra vores egne borgere, og en opgave, som vi hverken selv har valgt eller kan styre”.

Han fortsætter: ”Det er et godt gammelt princip, at man tager hånd om sine egne – og det bør Grønland også gøre. Det er ikke fair, at en gruppe sårbare borgere bliver kastebold i et rigsfællesskab, hvor Grønland med de nuværende regler kan vende ryggen til, helt uden opfølgning. Der er brug for at få ændret regler og retspraksis, så grønlandske borgere forbliver Grønlands ansvar, uanset hvad der sker, mens de er i Danmark”.

Mange af de udviklingshæmmede borgere, der kommer til Danmark, har aldrig før været væk fra Grønland. De siger farvel til familie og netværk og strander i et land 4.000 kilometer væk, uden kendskab til sprog, kultur og samfund. Danmark er ikke forpligtet til at sikre en kontakt til det grønlandske ophav, så hvis familien vil på besøg, skal de betale selv. Næppe et forhold, der gør det let at holde kontakt.

”Det er en gruppe borgere, der i forvejen er sårbare. Og når de bliver sendt væk fra Grønland, mister de let både relationer og kontakt til deres hjemland. De bliver efterladt uden større opfølgning og med deres grundlæggende borgerrettigheder placeret i en gråzone. Det kan ingen være bekendt, og det er derfor vigtigt, at vi får lavet den aktuelle retspraksis om. Det handler ikke blot om økonomi, men også om tryghed, sikkerhed og om at gøre det, der er etisk korrekt; Grønland bør tage hånd om sine egne. Uanset hvor de er,” siger Holger Schou Rasmussen.