Nyt litteratursponsorat skal udbrede danskernes læselyst
Digitale medier, podcasts og streaming har de sidste år været med til at forandre den litterære kultur i Danmark. Men det er ikke kun på formsiden at forandringen finder sted. Bøger er i højere grad blevet noget, vi samles om. Det er muligt at gå i boghandlen ikke blot for at finde nye bøger, men for at nyde en kop kaffe med ens venner mens snakken går om den senest læste bog.
Alle disse nye tendenser giver anledning til forandring og nytænkning i kultur- og særligt litteraturbranchen.
Hos bogbranchens største logistikpartner, DBK, banker hjertet for bøger og litteratur – og derfor vil Fonden DBK nu støtte nye litteraturprojekter med 500.000 DKK for at være en løftestang til at øge læselysten hos danskerne.
”Hos DBK mener vi, at det er vigtigt at læse. Vi tror på, at vi bliver klogere, mere fantasifulde, bedre til at danne indre billeder, bedre til at fordybe os og bedre til at forstå vores medmennesker, når vi læser. Gennem fondens uddelinger ønsker vi at støtte nye og kreative litterære tiltag i bogbranchen, der vil fremme læselysten hos både børn og voksne. Det synes vi er vigtigt.” fortæller Fonden DBK’s formand, Hans Peter Nordstrøm Nissen.
Et nyt initiativ
Uddelingerne er et nyt initiativ fra Fonden DBK, der skal øge læselysten i Danmark og dermed gavne den danske bog- og litteraturbranche. Ønsket er, at endnu flere danskere skal lære at værdsætte litteraturens gode egenskaber gennem nyskabende litteraturprojekter. Ligeledes giver uddelingerne DBK mulighed for at give tilbage til den kreative branche, der er DBK’s levebrød og har været det i mere end 125 år.
Alle kan søge
Alle virksomheder, organisationer og privatpersoner kan søge om hel eller delvis finansiering af litterære projekter og spændende idéer. Fonden DBK har valgt at lade fantasien og kreativiteten råde hos danske forfattere, bloggere, festivaler, iværksættere og på anden måde formidlere og sætter derfor næsten ingen rammer for, hvilke litterære projekter, der kan søges støtte til. Tværtimod, glæder Fonden DBK’s bestyrelse sig til at læse alle ansøgninger til innovative litteratur-, bog- og læseprojekter.
Ansøgningsfristen er den 1. oktober
Fonden DBK har åbnet op for ansøgninger til støtte på op til 500.000 kr. om året fordelt på to ansøgningsrunder. Ansøgere kan søge til og med 1. oktober kl. 12.00 ved at udfylde et ansøgningsskema, som kan downloades her: https://www.dbk.dk/index.php/om-fonden/ansog-om-stotte/. Alle ansøgninger skal sendes til FondenDBK@dbk.dk.
Efter ansøgningsfristens udløb vil der være en screeningproces, hvor et uddelingsudvalg under fondsbestyrelsen gennemgår alle ansøgninger. Herefter kontaktes udvalgte kandidater, som vil blive bedt om at udfylde et mere uddybende ansøgningsskema, som vil ligge til grund for den endelige beslutning om støtte truffet af Fonden DBK’s bestyrelse. Fondens uddelinger offentliggøres på Bogforum den 15. november 2019, og ansøgerne får direkte besked.
Læs mere om støttemulighederne her: https://www.dbk.dk/index.php/om-fonden/ansog-om-stotte/.
Kontakter
Ved spørgsmål eller behov for yderligere kontakt:
Allan Simonsen fra Fonden DBK
Telefon 21 20 86 61
Mail FondenDBK@dbk.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Advice Agency
Om DBK
DBK er en moderne effektiv logistikvirksomhed med over 125 års erfaring i at udvikle og effektivisere samhandlen i den danske bogbranche.
DBK blev etableret i 1894 og den erhvervsdrivende fond driver i dag virksomhed fra to moderne logistikcentre i Køge og Haslev, hvor der beskæftiges godt 100 engagerede medarbejdere. DBK servicerer over 1.000 danske forlag samt internetboghandlere. Virksomheden leverer dagligt til detailbutikker, offentlige kunder, virksomheder og private internetkunder.
Følg pressemeddelelser fra Advice Agency
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Advice Agency
Danskerne handler bæredygtigt, men overser det digitale klimaaftryk14.12.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bæredygtighed fylder meget i danskernes forbrugsvalg, men de færreste er bevidste om, hvor meget deres egen digitale adfærd og forbrug af data påvirker klimaet. Det viser nye tal fra konsulenthuset Advice’ Bæredygtighedsbarometer, som hvert år måler danskernes holdning til bæredygtighed.
Norsk tech-gazelle tager markant ryk ind på det danske marked i et nyt, fælles selskab med konsulenthuset Advice14.9.2022 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Norske Forte Digital har på blot fem år markeret sig som én af de mest succesrige og hurtigstvoksende tech-spillere i Norden. Virksomheden går nu ind i Danmark og etablerer nyt selskab med reklame- og kommunikationsbureauet Advice. Målet er at skabe et attraktivt tech- og udviklermiljø i Danmark og blive en dominerende spiller inden for teknologi, design og strategisk rådgivning.
Det vil vi bruge flere penge på efter krisen22.4.2020 15:09:59 CEST | Pressemeddelelse
Ligesom meget andet under coronakrisen er vendt op og ned, vil danskernes måde at forbruge på også ændre sig markant, viser ny undersøgelse. Danskerne vil blandt andet bruge flere penge på restaurantbesøg, kulturoplevelser, rejser i Danmark og wellness, mens de forventer at være mere nøjsom, når det gælder rejser til udlandet, tøj og boligtilbehør.
Det vil vi bruge flere penge på efter krisen22.4.2020 14:50:10 CEST | Pressemeddelelse
Ligesom meget andet under coronakrisen er vendt op og ned, vil danskernes måde at forbruge på også ændre sig markant, viser ny undersøgelse. Danskerne vil blandt andet bruge flere penge på restaurantbesøg, kulturoplevelser, rejser i Danmark og wellness, mens de forventer at være mere nøjsom, når det gælder rejser til udlandet, tøj og boligtilbehør.
Vestas er Danmarks mest bæredygtige virksomhed10.3.2020 11:17:55 CET | Pressemeddelelse
Danskerne har kåret Vestas som den virksomhed, de mest forbinder med bæredygtighed. For danskerne er bæredygtighed stadig tæt forbundet med klima, viser Advice Bæredygtighedsbarometer 2020.