Aalborg Zoo

Aalborg Zoo fastholder fornem plads som Europas anden bedste Zoo

Del
Haven er for tredje gang i træk kåret som en af de allerbedste blandt europæiske zoologiske haver.

Vil man helt tæt på vilde dyr som løver, tigre og giraffer og have en zoo-oplevelse i særklasse, bør man lægge sit besøg i Aalborg Zoo, der kåret til Europas anden bedste Zoo.

Det er Anthony Sheridan, forfatter til bogen "Zooscape 2020 - Sheridans Handbook of Zoo's in Europe 2015-2030", der har lavet bedømmelsen på baggrund af besøg i 126 zoologiske haver og akvarier i 29 europæiske lande.

Haverne bliver bedømt på 40 forskellige parametre, og det er blandet andet evnen til at give gode gæsteoplevelser, en varieret sammensætning af dyr, naturbevaringsarbejde og formidlings- og undervisningsaktiviteter, der trækker op i bedømmelsen.

- Vi er enormt stolte af bedømmelsen, ikke mindst fordi vi siden 2015 har ligget stabilt blandt de absolut bedste zoologiske haver i Europa. Det er et kæmpe skulderklap til os alle i Zoo, at vi kan fastholde vores position og en dejlig anerkendelse af det arbejde vi laver, siger Aalborg Zoos direktør, Henrik Vesterskov Johansen.

De zoologiske haver vurderes i fem grupper, baseret på deres størrelse, og i kategorien for haver med op til 500.000 gæster om året ligger Aalborg Zoo altså igen nummer to i Europa.

På første pladsen ligger Sóstó Zoo i Ungarn, som Aalborg Zoo i øjeblikket har et tæt samarbejde med. Fra Sóstó Zoo kommer nemlig den orangutang-hun, som i løbet af foråret skal flytte ind i Aalborg Zoos nye orangutanganlæg, der indvies i juni.

- Den flotte bedømmelse er et ekstra incitament til at fortsætte vores udvikling af haven, som vores nye orangutanganlæg er et eksempel på. Aalborg Zoo er det eneste sted i Danmark, hvor man kan opleve orangutanger, og det er en stor glæde, at vi nu snart kan præsentere dyrene i optimale omgivelser og give vores gæster endnu større oplevelser og viden om de fantastiske orangutanger, siger Henrik Vesterskov Johansen.

FAKTA

  • Aalborg Zoo huser cirka 2500 dyr fordelt på 136 arter.
  • Aalborg Zoo er med i 25 Europæiske avlssamarbejder (EEP) og har desuden 9 arter der bliver stambogsført (ESB) og overvåget inden for EAZA.
  • Aalborg Zoo støtter aktivt projekter og organisationer i ind- og udland, der arbejder for naturbevaring, det gælder blandt andet bekæmpelse af krybskytteri i Sydafrika, bevarelse af orangutanger på Borneo, tigre på Sumatra og kirkeugler i Danmark.

Kontakter

Billeder

Information om Aalborg Zoo

Aalborg Zoo
Aalborg Zoo
Mølleparkvej 63
9000 Aalborg

+45 9631 2929https://aalborgzoo.dk/

I Aalborg Zoo er der aldrig to dage der er ens. Vores grønne oase midt i Aalborg er åben året rundt og byder uanset årstid på vildt fascinerende oplevelser.

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Zoo

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Zoo

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye