På Sjælland vokser ventelisten for ofre for seksuelle overgreb

Et stigende antal danskere har i årenes løb fundet modet til at trykke nummeret til Kvistens linje til ofre for seksuelle overgreb. På Sjælland og øerne er ventelisten til terapiforløb i løbet af de seneste tre år næsten tredoblet. Derfor opfordrer Kvisten til, at flere uddannede psykoterapeuter og psykologer med specialisering i psykoterapi øjner fordelene ved at blive en del af Kvistens frivillige.
For psykoterapeut Anne-Vibeke Pedersen fra Gentofte var det udslagsgivende, at hun kunne gøre en forskel for en sårbar gruppe, da hun blev frivillig:
- Jeg kan virkelig mærke, at jeg gør gavn, og jeg glæder mig hver gang. Det er både fascinerende, spændende og ikke mindst rørende at se, hvad der sker med folk fra gang til gang. De kommer med nogle frygtelige oplevelser i bagagen, men sammen får vi nogle gode oplevelser, når traumerne heles og skammen slipper, siger hun.
For at være psykoterapeut i Kvisten skal man igennem et grundkursus og forpligte sig på to klienter ugentligt, eller hvad der svarer til to timers ugentlig arbejdstid. Til gengæld får man adgang til gratis supervision og undervisning i eks. seksualitet, gruppeterapi og traumehåndtering i chok release. Og det betyder meget, at der er fokus på at højne fagligheden og fællesskabet, forklarer Anne-Vibeke Pedersen:
- Det giver mig rigtig meget fagligt at deltage i supervision. I grupper tager vi på skift et emne op, der er opstået i forbindelse med klientarbejdet, og går derfra med nye inputs og refleksioner. Også undervisningsforløbene er med til at gøre, at jeg er rigtig glad for at være i Kvisten og gerne anbefaler det til andre.
Senfølger fra overgreb i barndom præger voksenlivet
Kvisten tilbyder terapi til voksne med senfølger fra seksuelle overgreb i barn- eller ungdom. Også på landsplan oplever de en stigning i antallet, der kommer på venteliste til terapiforløb. Terapien har særligt fokus på behandlingen af senfølgerne fra seksuelle overgreb, der dækker over en række psykiske lidelser, der blandt andet kommer til udtryk igennem afhængigheder, PTSD, stress, depression eller angst.
Selv hvis man har fortrængt overgrebet, kan traumet lagre sig i bevidstheden og i kroppen, og op til 60 – 80 pct. udvikler senfølger, hvis de udsættes for et seksuelt overgreb i barn- eller ungdom. Derfor er det vigtigt at søge hjælp.
Hvis du er over 18 år og har været udsat for et seksuelt overgreb i sin barn-eller ungdom, kan du ringe til vores telefonlinje på tlf. 88 44 81 44 for at blive skrevet op til Kvistens tilbud eller for at høre mere.
Vil du være frivillig?
Vi vægter fagligheden højt i Kvisten og søger dygtige psykoterapeuter og psykologer med psykoterapeutisk specialisering, der har erfaring i at arbejde med traumebehandling, og som vil afsætte tid til at gøre en forskel i et andet menneskes liv. Du kan blive frivillig og have klienter i hele landet.
Se https://kvistene.dk/de-frivillige/ for mere info eller kontakt frivilligkoordinatoren i dit område.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen HøjKommunikationskonsulent i Kvisten
Tlf:93636865cdh@kvistene.dkBilleder



Information om Kvisten
Kvisten er en landsdækkende social organisation, der hjælper voksne, der har været udsat for seksuelle overgreb i deres barn- eller ungdom, til at opnå bedre livskvalitet. Gennem terapiforløb ledt an af de mere end 80 frivillige psykoterapeuter og psykologer, behandler Kvisten årligt mere end 400 senfølgerramte og deres pårørende.
I Kvisten arbejder vi for, at ingen skal kæmpe alene med følgerne fra et seksuelt overgreb. Derfor rejser vi gerne en dialog om senfølger til åbne oplæg og agerer vært for træf i hele landet, så alle senfølgerramte ofre for seksuelle overgreb kan modtage den relevante behandling.
Hvis du har spørgsmål til terapi eller brug for information om Kvisten, er du mere end velkommen til at kontakte os på tlf. 88 44 81 40.
Følg pressemeddelelser fra Kvisten
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kvisten
Sugardating vokser blandt unge – fagfolk kræver handling21.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge navigerer på egen hånd i et risikofyldt seksuelt grænseland, hvor nøgenfotos og intimitet i stigende grad veksles for materielle goder. Adfærden risikerer at skade de unges trivsel.
Kvistens Taskforce holder oplæg i Hadsten1.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 21. oktober kan du høre oplæg om livet med senfølger efter en barndom præget af seksuelle overgreb. Kvistens Taskforce inviterer til gratis oplæg i Hadsten Kulturhus Sløjfen.
Ornella gik 2,5 tusind kilometer for at lægge fortiden bag sig25.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Italienskfødte Ornella bar den tunge bagage med seksuelle barndomstraumer hele vejen fra København til Napoli. Nu kan intet stoppe hende.
En ørkenvandring i psykiatrien endte godt hos Kvisten3.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nelly er en af de mange voksne, der kæmper imod traumer forårsaget af seksuelle overgreb i opvæksten. I Kvisten kommer mennesket før journalen, og det gjorde en stor forskel for hendes bedring.
Et uvurderligt samarbejde fortsætter: Gavner mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb22.8.2024 08:46:50 CEST | Pressemeddelelse
Kvisten modtager bevilling fra Poul Due Jensens Fond frem til 2027. Donationen betyder, at hjælpen til voksne med senfølger efter seksuelle overgreb, kan fortsætte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum