MENY og Noahs vil revolutionere take-away-markedet med nyt koncept

Det er slut med at diskutere om familien skal have burgere eller mexicansk. Med det nye madkoncept ved navn Noahs, kan man vælge mellem op til 16 forskellige ”køkkener” og få udleveret alle måltider samlet.
Maden kan enten afhentes i udvalgte MENY-butikker eller leveres direkte til kundens dør. Det nye tiltag er en del af en offensiv strategi, som skal sætte MENY på landkortet, når det kommer til at servicere flere af kundernes behov, når det gælder madoplevelser.
”Vi glæder os rigtig meget til i samarbejde med Noahs at kunne præsentere en helt ny og innovativ take-away løsning, som samtidig tilbyder mad af højeste kvalitet. Konceptet taler ind i vores overordnede koncernstrategi #FremgangSammen, som har fokus på digitalisering og innovation. Derfor er det ekstra vigtigt, at vi som Danmarks madmarked kan være firstmovers og tilbyde kunderne en endnu bedre helhedsoplevelse, når de handler hos os,” fortæller kædedirektør for MENY, Richo Boss.
Bestil din mad digitalt – og hent din bestilling i MENY et kvarter senere
Det udvidede koncept kaldes for ’smart kitchen’, hvilket dækker over en optimeret køkkenindretning, gode råvarer og høj kvalitet, som giver folk adgang til en helt ny og unik madoplevelse. Opskrifterne er udviklet af kokke med Michelin-baggrund, så der er garanti for høj kvalitet og så er retterne klar inden for et kvarter.
Konceptet bliver integreret i supermarkedskæden MENY, hvor kunder kan bestille take-away via en app eller på en iPad, som stilles til rådighed i supermarkedet. Kunden kan altså bestille sin take-away, gå ind og handle sine dagligvarer og tage sin varme mad med på vejen ud af supermarkedet.
Tålmodighed har givet pote
Samarbejdet med MENY er virkeliggørelsen af en drøm for Noahs, der har haft det øverst på ønskesedlen fra første dag.
”Vi har været tålmodige og omhyggelige med valg af samarbejdspartner,” fortæller direktør Daniel Baven i Noahs og fortsætter:
”Vores kokketeam har skabt et madunivers baseret på gode og nøje udvalgte råvarer, alle opskrifter er udviklet med take-away for øje og testet, så vi ved, maden er velsmagende, sprød og lækker, når den lander på middagsbordet derhjemme. MENY er kendt for sit høje niveau på kvalitet og service – det er derfor Noahs og MENY er det perfekte match.”
Take-away der kan det hele
I ejerkredsen bag Noahs finder man også den fynske tech-investor Torben Frigaard Rasmussen. Hans trackrecord rummer blandt andre E-conomics, MIR, TimeXtender for blot at nævne nogle få.
En stigende efterspørgsel på convenience af høj kvalitet både herhjemme og internationalt, får Torben Frigaard Rasmussen til at se stort potentiale i Noahs.
”Holdet bag Noahs har formået at forene deres erfaring med at fremstille take-away mad af høj kvalitet med deres evner til at udvikle et unik tech-space og med den kombination skabe et unikt og skalerbart forretningskoncept. Jeg glæder mig til at følge deres udvikling både i Danmark og internationalt. De har evnet at være på forkant med udviklingen, idet de læner sig ind i den stigende efterspørgsel på convience mad af høj kvalitet samt leveringstjenesternes massive behov for vækstmuligheder,” fortæller han.
Til at starte med vil ’smart kitchen’ blive tilgængeligt i 2 udvalgte MENY-supermarkeder, hvor konceptet testes og forfines inden det udbredes til flere af kædens butikker. Indtil videre er det planen at åbne ’smart kitchens’ i mere end 10 MENY-supermarkeder indenfor de kommende år.
Fakta:
- Noahs og MENY lancerer et nyt koncept med smart kitchen’, som er helt nyt på take-away markedet i Danmark.
- Kunder kan vælge mellem op til 16 forskellige ”køkkener” i én og samme ordre – dvs. at en familie f.eks. kan vælge at bestille både burgere og mexicansk mad
- Konceptet går ud på at kunder kan bestille høj kvalitets take-away via en app eller på en iPad, som stilles til rådighed i MENY-supermarkedet.
- Noahs kan også bestilles til afhentning hos MENY og via leveringstjenester både i og udenfor butikkens åbningstider, idet Noahs både kan tilgås fra MENY-butikken og via pick-up bokse udenfor MENY. Boksene åbnes ved at scanne en QR-kode.
- ’Smart kitchen’ åbner i 2 MENY-supermarkeder inden årets udgang, men samarbejdet forventes at blive udvidet til mere end 10 MENY-supermarkeder indenfor de kommende år.
- Opskrifterne i Noahs er udviklet af kokke med Michelin-baggrund.
- Retternes tilberedningstid er max et kvarter.
Om Noahs
Foodtech teamet, som i 2020 etablerede Noahs, har ligeledes skabt den succesfulde franchisekæde Lucky 13 i Thailand, som nu har eksisteret i mere end 10 år. Ejerkredsen består af de to kokke Daniel Baven og Carl Simonsen samt de to tech specialister Danny Cavender og Robert Engström og Peter Strøm, som aktiv investor. Det er dem, der på baggrund af deres faglige indsigt og erfaringerne fra Thailand har udviklet Noahs franchise koncept.
I foråret 2021 kom Susan Nørgaard og Torben Frigaard Rasmussen fra iværksætter-huset Tanken 16 ombord som investorer. Særligt Susan Nørgaard spiller en aktiv rolle i Noahs, hvor hun primært arbejder med forretningsudvikling og finansiering.
Alle 7 nøglepersoner er medejere af Noahs.
Om Dagrofa
MENY er en del af fødevarekoncernen Dagrofa, som med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Kontaktinformation: |
Dagrofa Kommunikation: Tlf. +45 72 33 23 23, e-mail: presse@dagrofa.dk Noahs Global: Susan Nørgaard, tlf. +4523231724, e-mail: susan@noahs.global |
Nøgleord
Kontakter
Dagrofa Koncernkommunikation
Pressekontakt
presse@dagrofa.dk
72332323
Billeder

Information om Dagrofa ApS
Om Noahs
Foodtech teamet, som i 2020 etablerede Noahs, har ligeledes skabt den succesfulde franchisekæde Lucky 13 i Thailand, som nu har eksisteret i mere end 10 år. Ejerkredsen består af de to kokke Daniel Baven og Carl Simonsen samt de to tech specialister Danny Cavender og Robert Engström og Peter Strøm, som aktiv investor. Det er dem, der på baggrund af deres faglige indsigt og erfaringerne fra Thailand har udviklet Noahs franchise koncept.
I foråret 2021 kom Susan Nørgaard og Torben Frigaard Rasmussen fra iværksætter-huset Tanken 16 ombord som investorer. Særligt Susan Nørgaard spiller en aktiv rolle i Noahs, hvor hun primært arbejder med forretningsudvikling og finansiering.
Alle 7 nøglepersoner er medejere af Noahs.
Om Dagrofa
MENY er en del af fødevarekoncernen Dagrofa, som med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa Foodservice leverer igen sorte tal og løfter årets resultat - nu er der fokus på ny vækststrategi26.3.2025 08:05:00 CET | Pressemeddelelse
En af landets største totalleverandører til professionelle køkkener – Dagrofa Foodservice – kan i 2024 for tredje år i træk præsentere et positivt årsregnskab. I 2025 er der fokus på at skabe bedre kundeoplevelser og at vinde nye kunder i forlængelse af den nye vækststrategi Gro’27.
Dagrofa overgår igen sig selv med bedste driftsindtjening i nyere tid19.3.2025 09:40:50 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa kom ud af 2024 med 495 mio. kr. i driftsindtjening, hvilket er det bedste resultat i to årtier og mere end 16 procent bedre end året før. Særligt MENY har klaret sig godt.
MENY vender tilbage til Grenaa efter seks år18.3.2025 06:59:00 CET | Pressemeddelelse
Med åbningen af sin 116. butik vender MENY nu tilbage til Grenaa – det sker på fredag den 21. marts kl. 8, hvor butikkens købmand, Peter Palmby, slår dørene op. MENY blev kåret som Årets Supermarked i både 2023 og i 2024 af BT’s læsere, og nu får Grenaa igen glæde af en moderne MENY-butik fyldt med kvalitetsvarer, personlig service og unikke smagsoplevelser.
Dagrofa Logistik udvider i Baltikum: First Price lanceres i Estland14.3.2025 09:39:07 CET | Pressemeddelelse
Den estiske supermarkedskæde Selver har taget First Price ind til at dække deres discountsortiment. Aftalen markerer et vigtigt skridt i Dagrofa Logistiks internationale vækststrategi.
Comwell Hotels forlænger samarbejdet med fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice19.2.2025 06:32:11 CET | Pressemeddelelse
Comwell Hotels har underskrevet en ny længerevarende samarbejdsaftale med Dagrofa Foodservice, som skal levere fødevarer til bespisningen af hotelkædens mange gæster. Fokusområderne i samarbejdet vil fortsat være høj kvalitet, kulinarisk innovation og at fremme den grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum