Tinnamaria Larsson-Bertelsen bliver ny Risk Advisory-leder og medlem af topledelsen i Deloitte
Når Tinnamaria Larsson-Bertelsen fra den 2. januar 2023 får plads i Deloittes topledelse, er det med stærke resultater i konsulentforretningen, hvor hun har ledet rådgivningen af offentlige kunder de sidste to år.
”Det bliver en stor gevinst for Deloitte at få Tinnamaria Larsson-Bertelsen med i topledelsen, da hun er et fyrtårn og en rollemodel for moderne ledelse. Hun er en inkluderende og utroligt vellidt leder med stærke samarbejdsevner på tværs af forretningsområder. Og resultaterne taler for sig selv: Tinnamaria står bag en imponerende udvikling af vores tilbud til den offentlige sektor, og hun har været med til at udvikle et stærkt CFO-tilbud rettet mod kunder i det offentlige,” fortæller CEO for Deloitte Danmark, Anders Dons.
Tinnamaria Larsson-Bertelsen er 53 år, bor i Roskilde sammen med sin familie og er uddannet cand.merc.aud. Hun har en baggrund i revisionsbranchen, inden hun skiftede til konsulentforretningen. Fritiden bruges på familien, lange gåture med hunden samt meditation, personlig og spirituel udvikling.
Skiftet fra de offentlige kunder til en af de fem forretningsdivisioner i Deloitte – Risk Advisory – er ifølge hende selv et oplagt næste skridt.
”Cybersikkerhed, ESG og modstandskraft kommer til at være helt centrale søjler i mit arbejde fremover. Det er imidlertid også emner, der har fyldt meget i rådgivningen af offentlige kunder, som jeg har stået i spidsen for indtil nu. Jeg glæder mig virkelig meget til de spændende udfordringer i Risk Advisory og til at komme tæt på kunder og medarbejdere i forretningsområdet,” siger Tinnamaria Larsson-Bertelsen.
Nyt kapitel i softwaregigant
Afgående Risk Advisory-leder Mette Louise Kaagaard takker af i Deloitte, da hun er blevet tilbudt stillingen som CEO for Microsoft Danmark.
”Stillingen som CEO for Microsoft er et drømmejob, og den mulighed vil jeg naturligvis gribe. Så det er på ingen måde et fravalg af Deloitte, men et tilvalg af en unik mulighed for mig. Jeg er stolt over – sammen med teamet – at have styrket Deloittes Risk Advisory-forretning de seneste år samtidig med, at vi har fået en række dygtige, nye talenter ombord. Det glæder mig, at netop Tinnamaria Larsson-Bertelsen overtager rattet efter mig, da hun er en fremragende leder,” siger Mette Louise Kaagaard.
Fra Deloittes CEO lyder en tak for indsatsen til den afgående Risk Advisory-leder.
”Jeg vil gerne udtrykke en stor tak til Mette Louise Kaagaard for det aftryk, hun har sat – ikke blot på Risk Advisory, men også på vores samlede ledelse. Jeg ønsker hende alt det bedste i en spændende stilling i endnu en stærk virksomhed,” slutter Anders Dons.
Flere udskiftninger på vej
Deloitte har flere ændringer på vej i ledelsesgruppen. Nuværende COO Morten Ry er blevet forfremmet til Deloittes COO i Europa fra 1. januar 2023. Morten Ry erstattes i topledelsen af Niels Peter Larsen, CFO i Deloitte Danmark, som får titlen Head of Operations.
I topledelsen kommer også Martin Nyrop, som fra 1. januar overtager ansvaret for Clients & Industries efter Christian Jensby, der er blevet valgt som ny CEO pr. 1. juni. Det betyder, at Martin Nyrops stilling som Consumer-leder overtages af Anne Meyer, som i dag er ansvarlig for cloudrådgivning i konsulentforretningen.
Endelig får Anne Kathrine Wennergren Holm et større ansvar som tværgående leder af klima og bæredygtighed allerede fra 1. december.
Nøgleord
Kontakter
Anne Rosa SimonsenPressechef
Tlf:+45 20 63 31 33ansimonsen@deloitte.dkBilleder
Information om Deloitte
Deloitte refers to one or more of Deloitte Touche Tohmatsu Limited (“DTTL”), its global network of member firms, and their related entities (collectively, the “Deloitte organization”). DTTL (also referred to as “Deloitte Global”) and each of its member firms and related entities are legally separate and independent entities, which cannot obligate or bind each other in respect of third parties. DTTL and each DTTL member firm and related entity is liable only for its own acts and omissions, and not those of each other. DTTL does not provide services to clients. Please see www.deloitte.com/about to learn more.
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Kraka og Deloitte: Fjern barriererne og slip Danmarks talentreserve fri25.1.2024 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
I dag udkommer en ny Small Great Nation-rapport om de store potentialer for talentudfoldelse, der stadig er uforløst i Danmark. Kraka og Deloitte står bag rapporten, som opfordrer til, at vi som nation gør mere for at udvikle og tiltrække talent.
Deloitte ansætter rektor fra CBS som ny talentleder24.11.2023 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Navnenyt: Danmarks største rådgivnings- og revisionshus Deloitte sigter efter at blive erhvervslivets førende talentudvikler. Til at realisere ambitionen ansætter Deloitte Nikolaj Malchow-Møller som talentleder og del af topledelsen fra det nye år.
Flere danskere scroller i stedet for at sove23.11.2023 06:23:52 CET | Pressemeddelelse
Deloitte er klar med nye indsigter i danskernes digitale forbrugervaner. Siden sidste måling er udviklingen gået i retning af mere skærmtid og mindre søvn. Vi streamer mere, men betaler mindre. Vi stoler på AI, men eksponeres oftere for fake news. Der er bevægelser i vores digitale forbrugsmønstre, og brancheleder Frederik Behnk udpeger her de vigtigste tendenser.
Gæstebølge ruller ind over hotel- og restaurationsbranchen8.11.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne tager igen for sig af retterne på landets restauranter, mens nye hoteller skyder op og turisterne vender tilbage i stor stil. Det giver rekordhøj omsætning og fortjeneste i branchen, viser Deloittes nye hotel- og restaurationsanalyse. Men konkurrencen intensiveres, siger brancheleder Claus Jorch Andersen.
En investering i fremtiden: Deloittes årsregnskab viser solide resultater4.10.2023 09:20:47 CEST | Pressemeddelelse
Deloitte leverer et solidt regnskab trods et år præget af geopolitisk usikkerhed, inflation og stigende energipriser. Med en ny CEO for bordenden går Danmarks største rådgivnings- og revisionshus nu efter at blive førende inden for livslang læring og talentudvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum