Krifas formand trækker sig
Eik Dahl Bidstrup valgte tidligere i dag at trække sig som Krifas formand, en post han har bestredet de sidste 1½ år.
Dette sker af familiemæssige årsager, og fordi Eik Dahl Bidstrup har fundet det stadigt vanskeligere at forene en formandspost for en organisation med hovedsæde i Aarhus med en bopæl i Dragør.
Eik Dahl Bidstrup siger: ”Mange tak til Krifa for 1½ gode år i spidsen for en fantastisk organisation med så mange engagerede og dedikerede medarbejdere for arbejdslystsagen. Jeg er ked af, at det må stoppe allerede nu, men jeg må erkende, at opgaven har tæret mere på det familiemæssige, end jeg regnede med. Jeg ser nu frem til at kunne prioritere familien og til at følge Krifa på afstand.”
Næstformand Mikael Arendt Laursen siger: ”Jeg vil gerne sige tak til Eik for de 1½ år, han har bestredet formandsposten. Eik har især bidraget med at positionere Krifa i medierne og blandt politikerne. Krifa står nu et godt sted i forhold til at kunne fortsætte det vigtige arbejde med at give flere danskere muligheden for at opleve god arbejdslyst.”
Mikael Arendt Laursen og to medlemmer af bestyrelsen udgør i fællesskab formandskabet, indtil en ny formand er valgt. Bestyrelsen har endvidere sat en proces i gang for at finde en ny kandidat til posten, der skal vælges på foreningens ordinære repræsentantskabsmøde i juni 2023.
Nøgleord
Kontakter
Kontakt:
Adm. direktør Preben R. Jørgensen, 25444063, prj@krifa.dk
Næstformand Mikael Arendt Laursen, 27446699, marl@krifa.dk
Information om Krifa
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Krifa fylder 125 år8.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På søndag er det 125 siden, Krifa blev stiftet af mennesker, der ønskede et alternativ til datidens arbejdskampe
Krifa: Arne-plusordningsflop må føre til Arne-pensionsdrop7.11.2023 13:22:23 CET | Pressemeddelelse
Det er godt, at regeringen dropper Arne-plusordningen og beholder seniorpensionen for reelt nedslidte, mener Krifa-formand Jane Heitmann. Men Arne-pensionen bør ifølge Krifa også lægges i graven
24.000 på venteliste til at finde fællesskaber – nyt samarbejde giver lokale adgang26.10.2023 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag vil Krifas aarhusianske medlemmer få adgang til den populære fællesskabsplatform Boblberg. De to samarbejdspartnere vil mindske ensomhed og øge trivslen for aarhusianere
Bedre trivsel kan øge arbejdsudbuddet med over 14.500 fuldtidspersoner24.10.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store samfundsmæssige gevinster ved at løse Danmarks trivselskrise. Arbejdsudbuddet øges, og landets økonomi vokser med næsten 40 milliarder kroner ved blot at løfte dem med lavest trivsel, viser ny analyse
Krifa vinder igen pris som bedste A-kasse3.10.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Endnu engang tager Krifa førstepladsen i årlig måling fra Loyalty Group, der sammenligner A-kasser og undersøger medlemmernes loyalitet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum