Krifa: Arne-plusordningsflop må føre til Arne-pensionsdrop
7.11.2023 13:22:23 CET | Krifa | Pressemeddelelse
Det er godt, at regeringen dropper Arne-plusordningen og beholder seniorpensionen for reelt nedslidte, mener Krifa-formand Jane Heitmann. Men Arne-pensionen bør ifølge Krifa også lægges i graven

Der skal tages hånd om dem, der reelt er nedslidte. Derfor er det glædeligt, at regeringen nu vil droppe Arne-plusordningen og i stedet beholde seniorpensionen, der er en behovsbaseret og individuelt vurderet pensionsordning, som er en god løsning for de nedslidte på arbejdsmarkedet. Sådan lyder det fra Jane Heitmann, der er formand i Krifa.
Men regeringen skal ikke blot droppe Arne-plusordningen. Den bør også afskaffe Arne-pensionen, mener Krifa.
"Med så megen fokus på behovet for flere hænder undrer det mig, at regeringen fastholder Arne-pensionen, der sender dygtige medarbejdere ud af arbejdsmarkedet. Det er jo helt bagvendt, at regeringen med åbne øjne sender folk i job ud af arbejdsmarkedet, mens den betoner behovet for mere arbejdskraft. Arne-pensionen må også droppes, og pengene derfra investeres i god arbejdslyst. Det vil øge arbejdsudbuddet markant,” siger formand Jane Heitmann i en kommentar til regeringens netop præsenterede 2030-plan.
God arbejdslyst øger tilbagetrækningsalder
Den massive investering i velfærd bør også føre til investeringer i god arbejdslyst. Det kan nemlig øge arbejdsudbuddet betragteligt, fordi medarbejdere med høj arbejdslyst trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet, viser ny forskning fra Kraka Advisory og Krifa.
I gennemsnit ønsker medarbejdere med den allerhøjeste arbejdslyst at gå på pension over fire år senere end medarbejdere med den laveste arbejdslyst. Helt konkret betyder det, at personer med den laveste arbejdslyst ønsker at trække sig tilbage i en alder af ca. 62 år sammenlignet med en alder på ca. 66 år for gruppen med den højeste arbejdslyst.
”Der er behov for, at velfærdsinvesteringerne også bruges på trivsel og højere arbejdslyst. Det vil øge tilbagetrækningsalderen og dermed arbejdsudbuddet. Der skal gøres mere for, at velfungerende seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet. Det kræver flere muligheder for nedtrapning for de seniorer, der har brug for mere fritid, men gerne vil fortsætte med at arbejde. Her skal vi have øget mulighederne for deltidsarbejde, så den enkelte bedre kan planlægge overgangen fra arbejdsmarkedet til pensionstilværelsen,” siger Jane Heitmann.
Ret til deltid
Krifa har sammen med en række andre fagforeninger uden for de traditionelle hovedorganisationer bedt beskæftigelsesministeren om plads i den kommende permanente trepartsinstitution, hvor regeringen lægger op til at forhandle med arbejdsmarkedets parter om tilbagetrækningsmulighederne på arbejdsmarkedet.
I disse forhandlinger vil Krifa også rejse forslaget om bedre muligheder for seniorer til at gå på deltid. Helt konkret foreslår Krifa ret til deltid for alle seniorer ti år før pensionsalderen – helt ned til halv tid. Retten skal gives uanset, om overenskomsten tillader deltidsarbejde eller ej, fordi det kan holde dem længere på arbejdsmarkedet og dermed øge arbejdsudbuddet.
Nøgleord
Kontakter
Troels KrogPressekontaktKrifa
Tlf:21359026trkr@krifa.dkOm Kristelig Fagbevægelse
Krifa er en tværfaglig organisation for danske lønmodtagere og har mere end 185.000 medlemmer. Krifa arbejder hver dag for at fremme arbejdslysten blandt medlemmer, medarbejdere og i samfundet generelt – og det er integreret i alt, hvad organisationen gør. Krifa arbejder mod at blive en moderne arbejdslivsbevægelse ved at se det enkelte medlem og udfordre den klassiske opfattelse af en fagforening og a-kasse.
Følg pressemeddelelser fra Krifa
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krifa
Regeringen under anklage i FN-organ for politisk forskelsbehandling5.10.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske regering skal nu redegøre for favoriseringen af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i to konkrete sager over for FN’s særlige organisation for arbejdsmarkedet, ILO, (International Labour Organization). Det sker som følge af en klage fra Krifa over regeringens ageren i forbindelse med den omstridte overenskomstbaserede certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft (L16), som Folketinget vedtog i september, samt nedsættelsen af Arbejdsmarkedsrådet sidste år oplyser Krifa-formand Jane Heitmann.
Krifa: Gør det billigere for alle at forsikre sig mod ledighed29.9.2026 15:29:54 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være billigere for dimittender at være medlem af en a-kasse. Sådan lyder ét af regeringens forslag til finansloven for 2027 – og det er den helt rigtige vej at gå. Men udspillet bør udvides og gælde alle uanset alder og anciennitet, pointerer Jane Heitmann, formand for Krifa.
Krifa: Trist dag for demokratiet og organisationsfriheden3.9.2026 13:07:12 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske grundprincipper og organisationsfriheden har lidt et bekymrende knæk med vedtagelsen af L16 om en overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft.
Krifa: Ny ordning for udenlandsk arbejdskraft underminerer demokratiske rettigheder13.8.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiske rettigheder trædes under fode, diskrimination på arbejdsmarkedet blåstemples, og konkurrencen mellem arbejdsgiverforeninger og mellem fagforeninger stækkes, fordi bestemte organisationer favoriseres. Det vil være konsekvensen, hvis forslaget om overenskomstbaseret certifikationsordning for udenlandsk arbejdskraft (L16), som førstebehandles i Folketinget torsdag, vedtages i sin nuværende form, advarer Krifa-formand Jane Heitmann.
Krifa: Regeringen vil straffe en halv million lønmodtagere for deres valg af fagforening2.6.2026 16:55:51 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering lægger sig ud med en halv million lønmodtagere fra første dag. De skal straffes økonomisk for deres valg af en fri og uafhængig fagforening, mener regeringspartierne og deres parlamentariske grundlag i Enhedslisten. Men det er en helt forkert kurs, fastslår Jane Heitmann, formand for Krifa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum