
Unges hverdag og fremtidsplaner er stærkt påvirket af prisstigninger

Det er blevet væsentlig dyrere at være dansker de seneste seks måneder. Men særligt unge rammes af stigende forbrugerpriser, viser dagligvarekæden Aldis forbrugerundersøgelse ALDImeter. ALDImeter undersøger danskernes hverdag og har denne gang zoomet ind på de unge. 70% af unge mellem 18 og 30 år siger, at deres levevis og fremtidsplaner er blevet påvirket af de store prisstigninger. Det er 14 procentpoint flere end i aldersgruppen 31+ år, hvor 56% siger, at levevis og fremtidsplaner er blevet påvirket.
”Der er stor forskel på, hvordan danskernes levevis og fremtidsplaner påvirkes afhængigt af den enkeltes livssituation. To tredjedele af landets unge er bekymrede for deres privatøkonomi og føler sig pengepressede. Det er en samfundsudfordring, når ALDImeter viser os, at unge forsøger at løse deres økonomiske udfordringer ved at nedprioritere deres sociale liv og de fællesskaber, de er en del af. Det bør ikke alene være unges ansvar at håndtere denne økonomiske bekymring, der kan få afgørende betydning for deres livsvilkår og muligheder for at indgå og tage del i samfundet. I stedet skal det være en opgave, vi som samfund tager del i, fordi konsekvenserne af at isolere ungdommen fra afgørende dannende og demokratiske arenaer på sigt vil få endnu større konsekvenser,” siger Olivia Grant fra Ungdomsbureaet, der står bag Ungdommens Folkemøde, hvor Aldi den 7. september gik i dialog med unge og eksperter om data fra undersøgelsen, serverede mad på budget og inspirerede til mindre madspild.
Fra februar til juli 2022 er forbrugerprisindekset steget fra 4,8 til 8,7. Det giver en årlig ekstraregning på op til 36.000 kroner for en gennemsnitlig børnefamilie. Unge singlehusholdninger skal ’finde’ ca. 9.000 årligt[1].
”De store ekstraudgifter, danskerne oplever, skal der findes råd til, og det kan være ekstra udfordrende, når ens hovedindtægt er elevløn, lærlingeløn eller SU,” siger Louise Wendelbo, kommunikationschef i Aldi, og fremhæver bekymrende fakta fra den seneste ALDImeter-undersøgelse:
”Mere end hver 10. ung har sprunget et måltid over for at spare. Det er uholdbart, og det er faktisk muligt at lave god mad på et stramt budget. Det inspirerer vi bl.a. til på mætpåbudget.dk og i samarbejde med Too Good To Go.”
Bæredygtig på budget
Mange unge har fokus på bæredygtighed og madspild. Langt flere unge bruger apps til at forhindre madspild, og ALDImeter viser, at unge i stigende grad køber Too Good To Go-poser med dagligvarer.
”En stram økonomi behøver ikke betyde knurrende maver eller fravalg af bæredygtighed. Vi har de seneste år haft stort fokus på at engagere de unge i kampen mod madspild. Vi ved jo, at de unge hører til de mest klimabevidste. Vi ved også, at mange har en stram økonomi. Men samtidig har de unge indtil nu været de største madspildssyndere. Og det er jo paradoksalt. Derfor er jeg glad for at konstatere, at inflationen - ifølge ALDImeter-undersøgelsen - har fået de unge til at købe flere overskudsvarer og bekæmpe madspild,” siger Heidi Boye, landechef i Too Good To Go.
Too Good To Go er partner på ALDImeter og har desuden udviklet opskrifthæftet ’Mad med overskud’, som gør det lettere at forvandle madrester til nye retter i samarbejde med Aldi.
Farvel til fællesskabet er ikke en løsning
27% af de unge siger i ALDImeter, at de føler sig mindre som en del af fællesskabet, 19% har hævet af opsparing, og hver femte ung har fravalgt sociale arrangementer som konsekvens af prisstigningerne.
”ALDImeter viser, at forholdsvis mange unge, skærer tandlægebesøg væk, fravælger sociale arrangementer og frygter spærrede kreditkort på grund af prisstigningerne. Det er tankevækkende. Men forbrugerøkonom Lene Okholm og Danske Lejere, som vi samarbejder med i forbindelse med ALDImeter, peger på madplaner, aktiv budgetlægning og ikke mindst stor agtpågivenhed ved ind- og udflytning af bolig som muligheder for at få pengene til at række. Og som discountsupermarked mener vi naturligvis også, at vi kan være en del af løsningen for unge og alle andre, der gerne vil slanke madbudgettet,” siger Louise Wendelbo fra Aldi.
På Ungdommens Folkemøde den 7. september 2022 diskuterede data- og forbrugerekspert Kristian Jørgensen fra Aldi, Landechef Heidi Boye fra Too Good to Go, Driftsleder Jørgen Jensen fra Danske Lejere og forbrugerøkonom Lene Okholm med de fremmødte, hvad der kan gøres ved unges pressede økonomi. Parterne kom både omkring lejekontrakter, budgetlægning, sparetips, madplaner, fællesspisning, dialog med banken og bæredygtigt forbrug på stramt budget.
[1] Forbrugerprisindeks er fra Danmarks Statistik https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/forbrugerprisindeks. Ekstraudgift for familier og singlehusstande er et estimat fra Finans Danmark Sådan rammer de stigende forbrugerpriser danskernes økonomi (finansdanmark.dk)
Highlights fra ny ALDImeter-undersøgelse:
Sådan påvirkes de unges hverdag af de stigende forbrugerpriser:
- 70% mener, at det er blevet sværere at skabe balance mellem indkomst og forbrug. For aldersgruppen 31+ gælder det samme for 50%.
- 70% siger, at deres levevis og fremtidsplaner er blevet påvirket af de store prisstigninger. Blandt de 31+-årige gælder det samme for 56%
- 65% af danske unge er bekymrede over deres privatøkonomi. Blandt de 50-64-årige er tallet 47%.
- 47% er i høj eller meget høj grad bekymrede over den indvirkning, de stigende forbrugerpriser har på deres privatøkonomi. Blandt 31+ gælder det samme for 37%.
- 43% mener, at de stigende forbrugspriser går ud over deres livskvalitet. For aldersgruppen 31+ gælder det samme for 34%.
- 27% føler sig mindre som del af fællesskabet. For 31+ gælder det samme for 18%.
- 19% har hævet af deres opsparing for at få råd til hverdagen. For 31+ gælder det samme for 15%.
Sådan ændres unges forbrug af de stigende forbrugerpriser:
- 43% har købt flest mulige dagligvarer på tilbud det sidste halve år. For 31+ er det 53%.
- 32% har skåret ned på fornøjelser og sociale aktiviteter (fx biografture, restaurantbesøg, weekendture mv.).
- 20% har sagt nej til sociale arrangementer.
- 19% har undladt eller udskudt tandlægebesøg.
- 13% har oftere købt lykkeposer fra Too Good To Go. For 31+ er det 8%.
- 13% køber madvarer, der mætter mere.
- 11% har sprunget et måltid over for at spare penge.
Stress og mere arbejde pga. stigende forbrugerpriser:
- 60% af de unge er delvist eller i høj grad stressede over, at der ikke er penge til uforudsete udgifter.
- 27% svarer, at de søger flere jobs og timer for at højne deres levestandard.
- 13% af de unge er bange for, at deres betalingskort bliver afvist.
Kilde: ALDImeter 2 er gennemført af YouGov for Aldi Danmark i august 2022.
Medmindre andet er nævnt, repræsenterer ’de unge’ aldersgruppen fra 18-30 år
GODE RÅD TIL AT LÆGGE DINE VANER OM
SÅDAN FÅR DU OVERBLIK OVER ØKONOMIEN
Budgetplanlægning
- Budgetplanlægning er et vigtigt redskab for unge.
- Udarbejd et budget, så du hver måned kender dine udgifter og dit rådighedsbeløb.
- Sørg for at sætte penge af til gaver og uforudsete udgifter.
- Tjek, hvor mange abonnementer, herunder streamingtjenester, blade, apps, fitness mm., du betaler for.
- Vær realistisk, når du indtaster beløb i budgettet, og sæt hellere beløbene for højt end for lavt.
Indkøb
- Lav en madplan for ugen med udgangspunkt i, hvad du allerede har derhjemme i fryser, skabe og køleskab.
- Planlæg indkøb ud fra din madplan. Lav en indkøbsseddel hjemmefra, og hold dig til den, så du undgår unødvendige varer og impulskøb.
- Notér, når du bruger penge på andet end nødvendige varer. Opgør hver uge, hvor meget du har brugt på ekstra udgifter, og øg din økonomiske opmærksomhed.
- Vælg varer, der kan benyttes i flere af retterne i din madplan, så du nemmere undgår madspild.
- Appen ”Too Good To Go: Stop madspild” er god når du skal spare på madbudgettet.
Brug fællesskabet – også når du handler ind
- Din omgangskreds kan rigtig meget! Gå sammen på tilbudsjagt og gå i køkkenet sammen. På den måde skærer du ned i omkostningen per måltid.
Det brugte guld
- Brug genbrugsbutikker og find kvalitetstøj til lavere priser. Både genbrugstøj i butikker og på nettet kan spare dig penge, uden du behøverat gå ned på kvalitet.
- Gør genbrug muligt for andre ved at sælge det tøj, der blot fylder i dit skab
Kilde: Forbrugerøkonom, Lene Okholm
Om ALDImeter:
Dagligvarekæden Aldi analyserer danskerne i en omfattende forbrugerundersøgelse flere gange årligt. Målet er at blive klogere på danskernes hverdag og dele viden om, hvad de tænker, hvordan de handler, og hvad der påvirker dem. Denne undersøgelse er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2.121 CAWI-interview med danskere i alderen 18-65+ år i perioden 2. – 19. august 2022. Data fra ALDImeter er til rådighed på www.aldi.dk/aldimeter.
Nøgleord
Kontakter
Louise Wendelbo
Pressekontakt
presse@aldi.dk
+45 28 44 77 56
Signe Kamper Kankelborg
Pressekontakt
signe.kankelborg@aldi.dk
23 32 85 77
Billeder
Information om ALDI Danmark
Aldi Danmark åbnede sin første butik i 1977 og var den første discountkæde i Danmark. I dag er der 190 Aldi-butikker over hele landet og ca. 2.800 medarbejdere. Grundtanken i Aldi er at tilbyde et nøje udvalgt sortiment af dagligvarer i god kvalitet til den lavest mulige pris. For at styrke Aldi’s position i Danmark og imødekomme kundens behov i dag og i fremtiden har Aldi Danmark siden 2018 arbejdet målrettet på at modernisere og udvide butiksnettet samt tilpasse varesortimentet med bl.a. flere kendte brands kombineret med stærke private label produkter og et større fokus på bæredygtighed og økologi. Aldi Danmarks fortsatte udvikling og vækst bygger på et solidt fundament i Aldi Nord gruppen, som er repræsenteret i ni europæiske lande og beskæftiger flere end 80.000 ansatte.
Følg pressemeddelelser fra ALDI Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ALDI Danmark
Ophørsudsalg i ALDI: I november lukker de sidste butikker – spar op til 70 %30.10.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
15 ALDI-butikker på Fyn og i det sydlige Jylland - de sidste på dansk jord - starter ophørsudsalg fredag den 24. november. Kunderne kan spare helt op til 70 % i sidste åbningsuge. Sidste åbningsdag er senest torsdag den 30. november. Butikkerne kan dog lukke tidligere, hvis der bliver udsolgt før.
ALDIs handel med REMA 1000 er godkendt30.8.2023 14:14:35 CEST | Pressemeddelelse
Salget af 114 ALDI-butikker og tre logistikcentre til REMA 1000 Danmark er nu godkendt af de danske konkurrencemyndigheder. Butikkerne overdrages i løbet af ca. tre måneder.
ALDI Danmarks årsregnskab 202230.6.2023 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ALDI Danmark offentliggør i dag sit årsregnskab for 2022. ALDI Danmark løftede omsætningen i et udfordrende år, der var præget af stigende indkøbspriser og omkostningspres samt hensættelser forbundet med den igangværende udtræden af det danske marked.
Stop Spild Lokalt modtager stor donation fra ALDI27.2.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Inventar fra lukkede ALDI-butikker vil kraftigt forbedre brugeroplevelsen i de såkaldte Madoaser, som madspildsorganisationen Stop Spild Lokalt driver over hele landet. ALDI donerer nemlig reoler, kølebokse og andet inventar fra 15 butikker i forbindelse med kædens exit fra Danmark.
ALDI afhænder 16 butikker og afslutter salgsproces9.2.2023 10:21:24 CET | Pressemeddelelse
ALDI har indgået aftaler med Salling Group, Lidl og Coop, der overtager 16 butikker og 134 medarbejdere. Solgte butikker holder åben frem til overdragelsen, mens ALDI lukker øvrige butikker som tidligere meddelt.