
Kalundborg får ny og større ALDI med solceller på taget

Den nye Aldi-butik i Kalundborg er både større, grønnere og bedre placeret på adressen Sct. Jørgensbjerg 39 end sin forgænger i byen. Butikken, der består af 1200 m², har fine brede gange, et indbydende frugt- og grønt-område og masser af gode, danske hverdagsvarer på hylderne. På parkeringspladsen er de kundevenlige forhold ligeledes tænkt ind. De nye Aldi-butikkers parkeringsbåse er nemlig 30 cm bredere end standardparkeringsbåse, så der er god plads til at komme ind og ud.
Et grønnere Aldi
Den nye butik har solceller på taget, der leverer grøn strøm til butikken. På solrige dage kan solcelleanlægget producere mere strøm, end butikken forbruger, men den overskydende strøm går ikke til spilde. Solcelleanlægget leverer nemlig også strøm til to elbil-ladere på parkeringspladsen, som kunderne kan benytte, mens de handler.
Distriktschef Louise Christiansen glæder sig til at åbne den nye, store butik for alle i Kalundborg og vise den udviklingsrejse, som Aldi er på:
“Aldi har udviklet sig enormt bare i de tre år, jeg har været med på rejsen. Den nye butik i Kalundborg er et perfekt eksempel på, hvordan Aldi gennemtænker alle detaljer. F.eks. er butikken placeret tæt ved rundkørslen, den er selvforsynende med grøn energi fra butikstagets mange solceller, der er to ladestandere til elbiler på parkeringspladsen, og køleanlæggene er klimaoptimerede, så de begrænser CO2-udslippet.”
Aldi-fan og erfaren butikschef
Butikschef Pernille Elleby Hinding har arbejdet hos Aldi i 11 år og har tidligere været butikschef i flere andre byer. Pernille definerer sig selv som en ægte Aldi-fan og fortæller, at især Aldis egne varer er et hit hos hende og hos de handlende fra Kalundborg:
“Vi har ofte kunder, der efterspørger Aldis egne mærker som Økolivet og Landlyst. Og det er én af grundene til, at jeg ser frem til at byde dem velkommen i vores nye butik. Der kommer til at være flere af Aldis egne produkter og et større udvalg af vores gode spotvarer.”
Men også kontakten med både kunder og kollegaer er vigtigt for Pernille Hinding:
“Noget af det, jeg er gladest for hos Aldi, er den tætte kontakt, jeg har med de faste kunder. Vi følger med i hinandens hverdag, når de kommer og handler. Relationen til mine kollegaer og medarbejdere har også altid fyldt meget, og Aldi har stort fokus på medarbejderudvikling. Det har gjort trivslen i butikken endnu bedre.”
Åbningsfest med goodiebags, croissanter og ”tøm-butikken”-konkurrence
Når butikken åbner den 10. juni kl. 8:00 på Sct. Jørgensbjerg 39, vil det være med festlig stemning, åbningstale og højt humør. Til de morgenfriske serveres der friskbagte croissanter allerede fra kl. 7:30, og fra kl. 10 - 15 uddeles der smagsprøver på særligt udvalgte Aldi-varer.
De første 150 kunder, der handler i Kalundborgs nye Aldi, kan se frem til at få en gratis goodiebag med hjem.
I tre uger fra åbningsdagen kan kunderne nyde godt af en række attraktive åbningstilbud, og alle kunder kan deltage i en ’tøm-butikken-på-to-minutter”-konkurrence. For at deltage i konkurrencen skal kunderne skrive navn og telefonnummer på deres bon og lægge den i konkurrencekassen, der er placeret ved udgangen.
Fakta om Aldi i Kalundborg
Adresse: Sct. Jørgensbjerg 39, 4400 Kalundborg
Åbningstider: Kl. 8:00 – 21:00
Størrelse: 1200 m² med 77 parkeringspladser og to ladere til elbiler
Nøgleord
Kontakter
Louise Wendelbo
Pressekontakt
presse@aldi.dk
+45 28 44 77 56
Signe Kamper Kankelborg
Pressekontakt
signe.kankelborg@aldi.dk
23 32 85 77
Billeder

Information om ALDI Danmark
Aldi Danmark åbnede sin første butik i 1977 og var den første discountkæde i Danmark. I dag er der 190 Aldi-butikker over hele landet og ca. 2.800 medarbejdere. Grundtanken i Aldi er at tilbyde et nøje udvalgt sortiment af dagligvarer i god kvalitet til den lavest mulige pris. For at styrke Aldi’s position i Danmark og imødekomme kundens behov i dag og i fremtiden har Aldi Danmark siden 2018 arbejdet målrettet på at modernisere og udvide butiksnettet samt tilpasse varesortimentet med bl.a. flere kendte brands kombineret med stærke private label produkter og et større fokus på bæredygtighed og økologi. Aldi Danmarks fortsatte udvikling og vækst bygger på et solidt fundament i Aldi Nord gruppen, som er repræsenteret i ni europæiske lande og beskæftiger flere and 77.000 ansatte.
Følg pressemeddelelser fra ALDI Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ALDI Danmark
Ophørsudsalg i ALDI: I november lukker de sidste butikker – spar op til 70 %30.10.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
15 ALDI-butikker på Fyn og i det sydlige Jylland - de sidste på dansk jord - starter ophørsudsalg fredag den 24. november. Kunderne kan spare helt op til 70 % i sidste åbningsuge. Sidste åbningsdag er senest torsdag den 30. november. Butikkerne kan dog lukke tidligere, hvis der bliver udsolgt før.
ALDIs handel med REMA 1000 er godkendt30.8.2023 14:14:35 CEST | Pressemeddelelse
Salget af 114 ALDI-butikker og tre logistikcentre til REMA 1000 Danmark er nu godkendt af de danske konkurrencemyndigheder. Butikkerne overdrages i løbet af ca. tre måneder.
ALDI Danmarks årsregnskab 202230.6.2023 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ALDI Danmark offentliggør i dag sit årsregnskab for 2022. ALDI Danmark løftede omsætningen i et udfordrende år, der var præget af stigende indkøbspriser og omkostningspres samt hensættelser forbundet med den igangværende udtræden af det danske marked.
Stop Spild Lokalt modtager stor donation fra ALDI27.2.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Inventar fra lukkede ALDI-butikker vil kraftigt forbedre brugeroplevelsen i de såkaldte Madoaser, som madspildsorganisationen Stop Spild Lokalt driver over hele landet. ALDI donerer nemlig reoler, kølebokse og andet inventar fra 15 butikker i forbindelse med kædens exit fra Danmark.
ALDI afhænder 16 butikker og afslutter salgsproces9.2.2023 10:21:24 CET | Pressemeddelelse
ALDI har indgået aftaler med Salling Group, Lidl og Coop, der overtager 16 butikker og 134 medarbejdere. Solgte butikker holder åben frem til overdragelsen, mens ALDI lukker øvrige butikker som tidligere meddelt.