
ALDI går forrest for bedre kyllingevelfærd

Dagligvarekæden Aldi vil gerne give kunderne mere og bedre dyrevelfærd med hjem, når der står kylling på indkøbslisten. I dag er Aldi blevet anerkendt af dyreværnsforeningen Anima i en ny rapport ’Kyllingevelfærden i danske supermarkeder[1]’, som dén detailkæde, der har gjort de største fremskridt for kyllingevelfærden. Og nu løfter Aldi sløret for dagligvarekædens næste skridt på området. Aldi vil sikre en så høj dyrevelfærd som muligt, og derfor er ambitionen at forpligte sig til den internationale standard for slagtekyllingers velfærd, European Chicken Commitment (ECC), så snart volumen af danske kyllinger, der opfylder kravene til ECC-standarden, er til stede hos leverandørerne. Først på ferske kyllinger, dernæst på frosne "rene" kyllingeprodukter (kyllingelår, -bryst, m.v.) og til sidst også på bearbejdede kyllingeprodukter, som blandt andet indebærer kyllingepålæg.
”Det er vores opgave som detailkæde at tage ansvar for bedre dyrevelfærd og hjælpe kunderne med at handle flere ansvarlige varer. Vi har store ambitioner på området, og Animas flotte anerkendelse af Aldis indsatser betyder meget for os,” lyder det fra Katrine Milman, CSR-chef i Aldi Danmark, som også fortæller, at Aldis næste step er betinget af de rette forudsætninger i markedet: ”Vi er klar til at tage næste skridt, men det kræver, at markedet og producenterne er klar – de danske producenter skal kunne leve op til den stigende efterspørgsel på velfærdskyllinger. Vi har en klar ambition om at tilbyde vores kunder danske produkter med bedre vilkår for slagtekyllinger.”
Det skal være nemt at handle ansvarligt
Aldi tilpasser løbende sit sortiment med udgangspunkt i kædens indkøbspolitikker[2], der stiller høje og strenge krav til dyrevelfærd for kyllinger, der strækker sig udover den danske lovpligtige standard. Samtidig skal det også være nemt for kunderne at handle både dansk og ansvarligt i Aldi.
”Vi tager dyrevelfærd seriøst og håber, at alle vores kollegaer i branchen vil følge trop – det vil betyde bedre dyrevelfærd over en bred kam for kyllinger og flere ansvarlige varer til forbrugerne,” siger Katrine Milman.
Udfasning af turbokyllinger og bedre pladsforhold
Animas nye rapport ’Kyllingevelfærden i danske supermarkeder’ kortlægger dagligvarekædernes udvikling på kyllingevelfærdsområdet. Rapporten har rangeret syv danske dagligvarekæders fremskridt inden for kyllingevelfærd ud fra en række vurderinger af, hvor store eller små fremskridt kæderne har gjort indenfor kyllingevelfærden.
”Aldi viser en retning for dyrevelfærden, som resten af markedet bør følge. Vi tror næste skridt for hele detailsektoren vil være at tilslutte sig European Chicken Commitment, som både sikrer en fuld udfasning af turbokyllinger samt bedre pladsforhold i stalden. Det er det, vi kommer til at kæmpe for fremadrettet,” siger kommunikationschef Thorbjørn Schiønning fra Anima.
Læs Animas rapport: ”Kyllingevelfærden i danske supermarkeder” her: https://filer2.anima.dk/kyllingerapportmaj2022%20.pdf
Fakta om European Chicken Commitment (ECC)
ECC er en international standard for bedre velfærd for slagtekyllinger
Læs mere om ECC-standarden her: ECC_DK.pdf (anima.dk)
[1] LINK til Animas rapport: https://filer2.anima.dk/kyllingerapportmaj2022%20.pdf
[2] Aldis indkøbspolitikker: https://www.aldi.dk/ansvarlighed1/politikker-og-principper/vores-politikker.html
Nøgleord
Kontakter
Katrine Milman
CSR chef
katrine.milman@aldi.dk
+45 60 37 33 05
Signe Kamper Kankelborg
Pressekontakt
signe.kankelborg@aldi.dk
23 32 85 77
Billeder

Information om ALDI Danmark
Aldi Danmark åbnede sin første butik i 1977 og var den første discountkæde i Danmark. I dag er der 190 Aldi-butikker over hele landet og ca. 2.800 medarbejdere. Grundtanken i Aldi er at tilbyde et nøje udvalgt sortiment af dagligvarer i god kvalitet til den lavest mulige pris. For at styrke Aldi’s position i Danmark og imødekomme kundens behov i dag og i fremtiden har Aldi Danmark siden 2018 arbejdet målrettet på at modernisere og udvide butiksnettet samt tilpasse varesortimentet med bl.a. flere kendte brands kombineret med stærke private label produkter og et større fokus på bæredygtighed og økologi. Aldi Danmarks fortsatte udvikling og vækst bygger på et solidt fundament i Aldi Nord gruppen, som er repræsenteret i ni europæiske lande og beskæftiger flere and 77.000 ansatte.
Følg pressemeddelelser fra ALDI Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ALDI Danmark
Ophørsudsalg i ALDI: I november lukker de sidste butikker – spar op til 70 %30.10.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
15 ALDI-butikker på Fyn og i det sydlige Jylland - de sidste på dansk jord - starter ophørsudsalg fredag den 24. november. Kunderne kan spare helt op til 70 % i sidste åbningsuge. Sidste åbningsdag er senest torsdag den 30. november. Butikkerne kan dog lukke tidligere, hvis der bliver udsolgt før.
ALDIs handel med REMA 1000 er godkendt30.8.2023 14:14:35 CEST | Pressemeddelelse
Salget af 114 ALDI-butikker og tre logistikcentre til REMA 1000 Danmark er nu godkendt af de danske konkurrencemyndigheder. Butikkerne overdrages i løbet af ca. tre måneder.
ALDI Danmarks årsregnskab 202230.6.2023 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ALDI Danmark offentliggør i dag sit årsregnskab for 2022. ALDI Danmark løftede omsætningen i et udfordrende år, der var præget af stigende indkøbspriser og omkostningspres samt hensættelser forbundet med den igangværende udtræden af det danske marked.
Stop Spild Lokalt modtager stor donation fra ALDI27.2.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Inventar fra lukkede ALDI-butikker vil kraftigt forbedre brugeroplevelsen i de såkaldte Madoaser, som madspildsorganisationen Stop Spild Lokalt driver over hele landet. ALDI donerer nemlig reoler, kølebokse og andet inventar fra 15 butikker i forbindelse med kædens exit fra Danmark.
ALDI afhænder 16 butikker og afslutter salgsproces9.2.2023 10:21:24 CET | Pressemeddelelse
ALDI har indgået aftaler med Salling Group, Lidl og Coop, der overtager 16 butikker og 134 medarbejdere. Solgte butikker holder åben frem til overdragelsen, mens ALDI lukker øvrige butikker som tidligere meddelt.