ALDI Danmark

ALDI Nakskov er blevet kåret til Danmarks bedste ALDI

Del
ALDI i Nakskov løber med den flotte titel ’Årets ALDI-butik’ – den bedste ALDI i Danmark i 2021 – blandt dagligvarekædens 190 butikker. Repræsentanter fra Aldis ledelse var i dag mødt op for at hylde og overraske det stolte personale med rød løber, balloner, vandrepokal, diplom og en gavecheck på 15.000 kr. til forkælelse af butikkens personale.
PR-foto, ALDI: Distriktschef (Senada Darkulic), det stolte medarbejder-team fra ALDI Nakskov og salgschef (Patrick Balle) foran det flotte banner, der får lov at hænge på butikken i Nakskov hele året.
PR-foto, ALDI: Distriktschef (Senada Darkulic), det stolte medarbejder-team fra ALDI Nakskov og salgschef (Patrick Balle) foran det flotte banner, der får lov at hænge på butikken i Nakskov hele året.

Der er altid smil at finde hos personalet i ALDI Nakskov – i dag var smilene dog ekstra store. Personalet blev tidlig formiddag overrasket af ledelsen i ALDI Danmark, der uanmeldt var mødt op i butikken for at overrække vandrepokal og titlen ”Årets ALDI-butik”.

Butikken på Løjtoftevej er nemlig blevet kåret som Danmarks bedste ALDI blandt alle 190 ALDI-butikker i landet. Personalet beviser hermed, at deres sammenhold og fokus på fantastisk kundeservice betaler sig. Butikken er blevet vurderet ud fra en række kriterier som butiksstandard, omsætning, service og trivsel blandt medarbejderne. Kriterierne er sammensat, så de afspejler både kundeoplevelsen, og hvordan det er at arbejde i butikken.

”Jeg er simpelthen så stolt. Ledelsen i Aldi tog fuldkommen fusen på mig. Jeg vidste intet om, at de kom her til morgen for at overrække os titlen som årets bedste Aldi-butik og en vandrepokal. Det betyder meget for mig og mit dygtige team. Vi gør vores bedste hver dag for kunderne og for at vores butik skal være et godt sted at handle. Den her anerkendelse understreger bare, at vores indsats er det hele værd.” lyder det fra Mathias Kruse Petersen, butikschef i Nakskov.

Aldi Nakskov udmærker sig igen

Udnævnelsen af ”Årets ALDI-Butik” er dagligvarekædens hyldest til de medarbejderteams, der yder en ekstra indsats og giver kunderne en serviceoplevelse ud over det sædvanlige.

Aldi-butikken i Nakskov har udmærket sig før. Det er ikke mere end godt to måneder siden, at butikken blev udnævnt til månedens succes på grund af en ekstraordinær arbejdsindsats og en høj omsætning trods et ellers svært Corona-år.

Butikschef Mathias har en helt klar idé om, hvorfor Aldi Nakskov endnu engang løber med en flot titel.

Vi har et kæmpe fokus på både trivsel og udvikling hos alle medarbejdere her i butikken, og det betyder, at alle hver dag møder glade ind på arbejde. Vi smitter hinanden og ikke mindst kunderne med godt humør, så hver dag er en lille ’fest’ i butikken.”

Udover æren, diplom og vandrepokal har medarbejderne fået 15.000 kroner, som de kan bruge på at forkæle sig selv.

ALDI vil hylde hverdagens helte

Salgschef i ALDI Danmark Patrick Balle roser butikspersonalet i Nakskov og glæder sig over muligheden for at gøre noget ekstraordinært for dem, som går den ekstra mil for kunderne, kollegaerne og butikken:

”Butikkens helt store styrke er den sprudlende energi hos medarbejderteamet og ikke mindst deres fantastiske vindermentalitet. De er gode til at spille hinanden bedre hver dag. Butikschef Mathias er en stærk leder. Han er fremragende til at give sine medarbejdere plads, så de kan blomstre. Det giver alt i alt en god og nærværende stemning i butikken,” lyder det fra Salgschef, Patrick Balle.

Stærkt sammenhold giver glade kunder

Også lokalområdet kan være stolte af, at deres Aldi-butik nu kan bryste sig af den flotte titel som landets bedste Aldi. Og det overrasker heller ikke kunderne i butikken:

”Jeg synes absolut, det er fortjent, at Aldi i Nakskov er blevet kåret som Danmarks bedste Aldi-butik. Det er en flot og meget overskuelig butik ,” lyder det fra Aldi-kunde Michelle Jensen, som især er vild med butikkens gode tilbud. 

For mere info, kontakt:

Signe Kamper Kankelborg, pressechef i ALDI Danmark, signe.kankelborg@aldi.dk, 2332 8577

Nøgleord

Kontakter

Louise Wendelbo
Pressekontakt
presse@aldi.dk
+45 28 44 77 56


Signe Kamper Kankelborg
Pressekontakt
signe.kankelborg@aldi.dk
23 32 85 77

Billeder

PR-foto, ALDI: Distriktschef (Senada Darkulic), det stolte medarbejder-team fra ALDI Nakskov og salgschef (Patrick Balle) foran det flotte banner, der får lov at hænge på butikken i Nakskov hele året.
PR-foto, ALDI: Distriktschef (Senada Darkulic), det stolte medarbejder-team fra ALDI Nakskov og salgschef (Patrick Balle) foran det flotte banner, der får lov at hænge på butikken i Nakskov hele året.
Download

Information om ALDI Danmark

ALDI Danmark
ALDI Danmark
Herstedøstervej 27-29 C
2620 Albertslund

https://www.aldi.dk/

Aldi Danmark åbnede sin første butik i 1977 og var den første discountkæde i Danmark. I dag er der 190 Aldi-butikker over hele landet og ca. 2.800 medarbejdere. Grundtanken i Aldi er at tilbyde et nøje udvalgt sortiment af dagligvarer i god kvalitet til den lavest mulige pris. For at styrke Aldi’s position i Danmark og imødekomme kundens behov i dag og i fremtiden har Aldi Danmark siden 2018 arbejdet målrettet på at modernisere og udvide butiksnettet samt tilpasse varesortimentet med bl.a. flere kendte brands kombineret med stærke private label produkter og et større fokus på bæredygtighed og økologi. Aldi Danmarks fortsatte udvikling og vækst bygger på et solidt fundament i Aldi Nord gruppen, som er repræsenteret i ni europæiske lande og beskæftiger flere and 77.000 ansatte.

Følg pressemeddelelser fra ALDI Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ALDI Danmark

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye