
Ny, unik ALDI i hjertet af Aarhus åbner i gammel bank

Dagligvarekæden Aldi er i fuld gang med at bygge nye butikker i hele landet under overskriften ‘det nye Aldi‘, og snart er en ny butik med en helt særlig indretning og beliggenhed klar til at tage godt imod kunderne i Aarhus.
”Vi har et stærkt hold af medarbejdere, som glæder sig rigtig meget til at arbejde i en moderne city-butik med god plads og en fantastisk placering”, fortæller butikschef Mads Sørensen, som glæder sig til at tage imod kunderne på Rådhuspladsen 3.
Bake-off fra bankboksen
Butikken opføres i lokaler, der tidligere har været hovedsæde for Handelsbanken. Aldi og byggeteamet bag har derfor været nødsaget til at tænke lidt ud af (bank)boksen i forbindelse med indretningen af den spritnye butik:
”De historiske rammer har gjort, at vi har måttet tænke indretning på en lidt alternativ måde. F.eks. er vores bake-off placeret i den gamle pengeboks på 1. salen. Den ene del af butikken er formet som en halvcirkel, og langs cirkelbuen har vi opsat køleelementer – på den måde bliver det ret unikt for vores kunder at bevæge sig gennem butikken. Flere steder er der fem meter til loftet med lysindfald fra høje vinduer, hvilket også gør butikken lys og imødekommende,” lyder det fra distriktschef i Aldi Jens Gravesen.
Aarhus-butik del af miljøvenlig udvikling
Udover en unik indretning er den nye Aldi-butik på Rådhuspladsen i Aarhus også en del af dagligvarekædens ambitiøse klimaplan, hvor målet er at reducere udledningen af drivhusgasser med 40 procent i 2021 sammenholdt med 2015. Det sker blandt andet ved at anvende moderne køleanlæg med CO2 i nye butikker og ved ombygning af eksisterende butikker:
”I og med vi er gået over til det naturlige kølemiddel CO2, reduceres klimaaftrykket med hele 200.000 kg per butik. Samtidig placerer vi i Aarhus anlægget på taget, så det ikke tager plads i butikken, og det støjreducerende kabinet sikrer gode naboforhold med en mere miljøvenlig løsning, der opfylder gældende lovgivning,” siger distriktschef Jens Gravesen.
Åbningsfest med gratis goodiebags, konkurrence og fint besøg
Åbningen af en ny Aldi-butik er traditionen tro en festdag. Allerede fra morgenstunden, fredag d. 16. juli kl. 7.30, byder Aldi på gratis croissanter fra den nye bake-off afdeling. Dørene til butikken åbner kl. 8. De første 100 kunder i køen får også en voucher, som kan byttes til en goodiebag, når man har handlet.
I de første tre uger efter åbningen er der ekstra skarpe åbningstilbud at hente i butikken, og alle kunder har mulighed for at deltage i en særlig konkurrence: Som vinder kan man nemlig i to minutter fylde indkøbsvognen med alt, hvad hjertet begærer, uden at betale en krone. Alt, man skal gøre for at deltage i lodtrækningen, er at skrive navn og telefonnummer på sin bon og lægge den i konkurrence-kassen ved udgangen. Hver uge trækkes en heldig vinder.
Den formelle del af åbningen sker fredag den 16. juli kl. 8.00, hvor en repræsentant fra Aarhus Kommune deltager sammen med repræsentanter fra Aldi. Alle er velkomne til at være med og tage del i festlighederne.
På åbningsdagen vil der ligesom alle andre dage være stort fokus på at følge Sundhedsstyrelsen anbefalinger ift. corona – holde afstand og spritte hænder – så alle kan handle trygt og sikkert i butikken.
Fakta om Aldi Aarhus:
Adresse: Rådhuspladsen 3, 8000 Aarhus C
Åbningstider: 8-21 alle dage
Størrelse: Ca. 1010 kvm. Salgsareal 700 kvm
Parkering: Der er ingen p-pladser tilknyttet butikken
Nøgleord
Kontakter
Louise Wendelbo
Pressekontakt
presse@aldi.dk
+45 28 44 77 56
Signe Kamper Kankelborg
Pressekontakt
signe.kankelborg@aldi.dk
23 32 85 77
Billeder

Information om ALDI Danmark
Aldi Danmark åbnede sin første butik i 1977 og var den første discountkæde i Danmark. I dag er der 185 Aldi-butikker over hele landet og ca. 2.800 medarbejdere. Grundtanken i Aldi er at tilbyde et nøje udvalgt sortiment af dagligvarer i god kvalitet til den lavest mulige pris. For at styrke Aldi’s position i Danmark og imødekomme kundens behov i dag og i fremtiden har Aldi Danmark siden 2018 arbejdet målrettet på at modernisere og udvide butiksnettet samt tilpasse varesortimentet med bl.a. flere kendte brands kombineret med stærke private label produkter og et større fokus på bæredygtighed og økologi. Aldi Danmarks fortsatte udvikling og vækst bygger på et solidt fundament i Aldi Nord gruppen, som er repræsenteret i ni europæiske lande og beskæftiger flere and 77.000 ansatte.
Følg pressemeddelelser fra ALDI Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ALDI Danmark
Ophørsudsalg i ALDI: I november lukker de sidste butikker – spar op til 70 %30.10.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
15 ALDI-butikker på Fyn og i det sydlige Jylland - de sidste på dansk jord - starter ophørsudsalg fredag den 24. november. Kunderne kan spare helt op til 70 % i sidste åbningsuge. Sidste åbningsdag er senest torsdag den 30. november. Butikkerne kan dog lukke tidligere, hvis der bliver udsolgt før.
ALDIs handel med REMA 1000 er godkendt30.8.2023 14:14:35 CEST | Pressemeddelelse
Salget af 114 ALDI-butikker og tre logistikcentre til REMA 1000 Danmark er nu godkendt af de danske konkurrencemyndigheder. Butikkerne overdrages i løbet af ca. tre måneder.
ALDI Danmarks årsregnskab 202230.6.2023 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ALDI Danmark offentliggør i dag sit årsregnskab for 2022. ALDI Danmark løftede omsætningen i et udfordrende år, der var præget af stigende indkøbspriser og omkostningspres samt hensættelser forbundet med den igangværende udtræden af det danske marked.
Stop Spild Lokalt modtager stor donation fra ALDI27.2.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Inventar fra lukkede ALDI-butikker vil kraftigt forbedre brugeroplevelsen i de såkaldte Madoaser, som madspildsorganisationen Stop Spild Lokalt driver over hele landet. ALDI donerer nemlig reoler, kølebokse og andet inventar fra 15 butikker i forbindelse med kædens exit fra Danmark.
ALDI afhænder 16 butikker og afslutter salgsproces9.2.2023 10:21:24 CET | Pressemeddelelse
ALDI har indgået aftaler med Salling Group, Lidl og Coop, der overtager 16 butikker og 134 medarbejdere. Solgte butikker holder åben frem til overdragelsen, mens ALDI lukker øvrige butikker som tidligere meddelt.