
Danmarks største ALDI åbner i Næstved

Dagligvarekæden Aldi er i fuld gang med at bygge nye butikker i hele landet under overskriften ‘det nye Aldi‘, og snart er kædens nyeste og hidtil største butik klar til at tage godt imod kunderne i Næstved.
„Vi har et stærkt hold af medarbejdere, som glæder sig meget til at arbejde i en helt ny og fin butik”, fortæller distriktschef i Aldi, Christian Larsen, som glæder sig til åbningen af en stor, ny butik i sit distrikt.
„Butikken ligger, hvor Kalbyriscenteret tidligere lå. Centret er revet ned, og der er bygget en ny og moderne dagligvarebutik med god plads, optimal indretning og solceller på taget, som producerer strøm til butikken. Vi har også etableret to nye indkørsler, så det er nemmere for kunder at besøge os, uanset om de kommer fra Østre Ringvej eller Kalbyrisvej“, fortæller Farid Shirmohammadi, projektchef i Aldi.
Butikkens mange kvadratmeter kommer kunderne til gode i flere sammenhænge.
”Vi har ekstra brede gange, så kunderne nemt kan komme rundt med deres indkøbsvogn og passere hinanden uden problemer. Butikkens størrelse giver os samtidig mulighed for at kunne inspirere og tilbyde vores kunder et bredt udvalg af spændende non-food og spotvare. Her bliver der rig mulighed for at kunne gå på opdagelse”, smiler distriktschef Christian Larsen.
Åbningsfest med gratis goodiebags, konkurrence og borgmesterbesøg
Åbningsdagen vil efter planen heller ikke gå helt stille af sig. Allerede fra morgenstunden, fredag d. 25. juni kl. 7:30, byder Aldi på gratis croissanter fra den nye bake-off afdeling. Dørerne til butikken åbner kl. 8. De første 100 kunder i køen får også en voucher, som kan byttes til en goodiebag, når man har handlet.
”I forhold til corona følger vi selvfølgelig sundhedsstyrelsens anbefalinger og har også denne dag ekstra fokus på, at man skal holde afstand og spritte af, så alle kan handle trygt og sikkert i butikken”, forsikrer distriktschef Christian Larsen.
I de første tre uger efter åbningen er der ekstra skarpe åbningstilbud at hente i butikken, og alle kunder har mulighed for at deltage i en særlig konkurrence: Som vinder kan man nemlig i to minutter fylde indkøbsvognen med alt, hvad hjertet begærer, uden at betale en krone. Alt, man skal gøre for at deltage i lodtrækningen, er at skrive navn og telefonnummer på sin bon og lægge den i konkurrence-kassen ved udgangen. Hver uge trækkes en heldig vinder.
Den formelle del af åbningen sker fredag den 25. juni kl. 8.00, hvor borgmester i Næstved Kommune, Carsten Rasmussen (A) og repræsentanter fra Aldi vil markere åbningen med en kort tale. Alle er velkomne til at være med og tage del i festlighederne.
Fakta om Aldi i Næstved
Adresse: Snerlevej 2, 4700 Næstved
Åbningstider: 8-21 alle dage
Størrelse: 1455 m2 i alt, 1000 m2 salgsareal,
Parkering: 74 alm. p-pladser, 2 ladepladser til elbiler, 2 HC pladser og 2 familiepladser
Nøgleord
Kontakter
Louise Wendelbo
Pressekontakt
presse@aldi.dk
+45 28 44 77 56
Billeder

Information om ALDI Danmark
Aldi Danmark åbnede sin første butik i 1977 og var den første discountkæde i Danmark. I dag er der 184 Aldi-butikker over hele landet og ca. 2.800 medarbejdere. Grundtanken i Aldi er at tilbyde et nøje udvalgt sortiment af dagligvarer i god kvalitet til den lavest mulige pris. For at styrke Aldi’s position i Danmark og imødekomme kundens behov i dag og i fremtiden har Aldi Danmark siden 2018 arbejdet målrettet på at modernisere og udvide butiksnettet samt tilpasse varesortimentet med bl.a. flere kendte brands kombineret med stærke private label produkter og et større fokus på bæredygtighed og økologi. Aldi Danmarks fortsatte udvikling og vækst bygger på et solidt fundament i Aldi Nord gruppen, som er repræsenteret i ni europæiske lande og beskæftiger flere and 77.000 ansatte.
Følg pressemeddelelser fra ALDI Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ALDI Danmark
Ophørsudsalg i ALDI: I november lukker de sidste butikker – spar op til 70 %30.10.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
15 ALDI-butikker på Fyn og i det sydlige Jylland - de sidste på dansk jord - starter ophørsudsalg fredag den 24. november. Kunderne kan spare helt op til 70 % i sidste åbningsuge. Sidste åbningsdag er senest torsdag den 30. november. Butikkerne kan dog lukke tidligere, hvis der bliver udsolgt før.
ALDIs handel med REMA 1000 er godkendt30.8.2023 14:14:35 CEST | Pressemeddelelse
Salget af 114 ALDI-butikker og tre logistikcentre til REMA 1000 Danmark er nu godkendt af de danske konkurrencemyndigheder. Butikkerne overdrages i løbet af ca. tre måneder.
ALDI Danmarks årsregnskab 202230.6.2023 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ALDI Danmark offentliggør i dag sit årsregnskab for 2022. ALDI Danmark løftede omsætningen i et udfordrende år, der var præget af stigende indkøbspriser og omkostningspres samt hensættelser forbundet med den igangværende udtræden af det danske marked.
Stop Spild Lokalt modtager stor donation fra ALDI27.2.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Inventar fra lukkede ALDI-butikker vil kraftigt forbedre brugeroplevelsen i de såkaldte Madoaser, som madspildsorganisationen Stop Spild Lokalt driver over hele landet. ALDI donerer nemlig reoler, kølebokse og andet inventar fra 15 butikker i forbindelse med kædens exit fra Danmark.
ALDI afhænder 16 butikker og afslutter salgsproces9.2.2023 10:21:24 CET | Pressemeddelelse
ALDI har indgået aftaler med Salling Group, Lidl og Coop, der overtager 16 butikker og 134 medarbejdere. Solgte butikker holder åben frem til overdragelsen, mens ALDI lukker øvrige butikker som tidligere meddelt.