ALDI Danmark

Ny Aldi i Assens åbner d. 4. juni

Del
Når den nye Aldi-butik åbner i Assens fredag d. 4. juni, er det med et imponerende udvalg af friske varer i store, lyse lokaler på Nørre Allé 12. Åbningsdagen bliver med besøg af borgmesteren i Assens Kommune, Søren Sten Andersen (V), gratis croissanter, goodiebags, særtilbud og en helt speciel konkurrence.
Butikschef, Lennart Flager, sætter endnu mere fokus på friskhed i den nye Aldi-butik i Assens
Butikschef, Lennart Flager, sætter endnu mere fokus på friskhed i den nye Aldi-butik i Assens

”Det skal være en klar ’WOW-effekt’, når kunderne ser den nye butik for første gang”, siger en stolt butikschef, Lennart Fager. Han er tydeligvis glad og spændt - som et barn på vej i slikbutikken. Men for Lennart er det mere de friske varer, der trækker. ”Jeg er en friskvarer-mand, og i den nye butik får vi plads til at vise alle de gode varer, vi har i Aldi. Dét glæder jeg mig til, at kunderne skal se”, fortæller den smilende butikschef.

Butikken er indstillet til årets Frugt- og grøntpris
At kunderne har noget godt i vente, kan distriktschef, Naci Okan Demir, bekræfte: ”Vi dyrker i den grad friskhed, og den nye butik i Assens er indstillet som kandidat til årets Frugt- og grøntpris, hvor butikken er oppe imod vores store konkurrenter. Vi hepper så meget på Lennart og hans team, det er super stærkt gået og et fantastisk eksempel på det nye Aldi”, fortæller Naci Okan Demir.

Udover et stort fokus på friske varer kan kunderne også glæde sig til en stor bake-off afdeling (der bages i butikken flere gange dagligt), et bredt udvalg af dansk kød og et område med convenience-varer som hurtige snacks, færdigretter og salater. Derudover byder det nye Aldi på flere danske varer, mærkevarer og mere økologi.

Udenfor butikken vil der også være mere plads til kunderne i form af 67 p-pladser og mulighed for opladning af elbil. En del af strømmen produceres direkte på butikkens tag, hvor der er opsat solceller, som også producerer grøn strøm til butikken.

God service og friske varer hver dag, året rundt

Den nye butik i Assens åbner på den adresse, hvor der i de sidste 14 år har ligget en Aldi. For at gøre plads til byggeriet, har butikken dog i det seneste halve år haft midlertidig adresse i Willemoescentret 2.

”Vi har midlertidigt boet her, hvor Aldi åbnede for allerførste gang i Assens, men nu ser vi frem til at komme tilbage og få mulighed for at udnytte det potentiale, vi har med den nye butik her i byen”, fortæller Lennart Flager, som har været butikschef i Aldi i 9 år.

”Vi er et ret garvet team på i alt 10 medarbejdere, og mange af os har været her i flere år. Vi kender mange af kunderne, og for os er det vigtigt at yde en god service hver dag. Derfor glæder jeg mig både til åbningsdagen og til dagene efter, hvor vi skal vise, at Aldi er et godt sted at handle alle dage, året rundt”, forklarer Lennart Flager.

Åbningsfest med gratis goodiebags og konkurrence
Vil man se den nye butik og hilse på Lennart og hans team, er butikken åben fra fredag d. 4. juni kl. 8.00. Åbningsdagen er traditionen tro en festdag i Aldi, og derfor vil der være gratis croissanter allerede fra kl. 8.00 og goodiebags med Aldi-varer til de første 100 kunder. Butikken får også besøg af borgmesteren i Assens Kommune, Søren Sten Andersen (V).

På åbningsdagen vil der ligesom alle andre dage være stort fokus på at følge sundhedsstyrelsen anbefalinger ift. corona og holde afstand, bruge mundbind og spritte af, så alle kan handle trygt og sikkert i butikken.

I tre uger efter åbningsdagen vil der være særtilbud i Aldi i Assens, og alle kunder kan deltage i en stor bon-konkurrence, hvor der hver uge trækkes en vinder, som får to minutter til at fylde en indkøbsvogn med alt, hvad hjertet begærer, og køre kvit og frit gennem kassen. For at deltage i konkurrencen skal man skrive navn og telefonnummer på sin bon og lægge den i konkurrence-kassen ved udgangen.

Fakta om ALDI i Assens
Adresse: Nørre Allé 12, 5610 Assens
Åbningstider: 8-21
Størrelse: 1200 m2, 67 p-pladser og 2 ladere til elbiler



Nøgleord

Kontakter

Louise Wendelbo
Pressekontakt
presse@aldi.dk
+45 28 44 77 56

Billeder

Butikschef, Lennart Flager, sætter endnu mere fokus på friskhed i den nye Aldi-butik i Assens
Butikschef, Lennart Flager, sætter endnu mere fokus på friskhed i den nye Aldi-butik i Assens
Download

Information om ALDI Danmark

ALDI Danmark
ALDI Danmark
Herstedøstervej 27-29 C
2620 Albertslund

https://www.aldi.dk/

Aldi Danmark åbnede sin første butik i 1977 og var den første discountkæde i Danmark. I dag er der 184 Aldi-butikker over hele landet og ca. 2.800 medarbejdere. Grundtanken i Aldi er at tilbyde et nøje udvalgt sortiment af dagligvarer i god kvalitet til den lavest mulige pris. For at styrke Aldi’s position i Danmark og imødekomme kundens behov i dag og i fremtiden har Aldi Danmark siden 2018 arbejdet målrettet på at modernisere og udvide butiksnettet samt tilpasse varesortimentet med bl.a. flere kendte brands kombineret med stærke private label produkter og et større fokus på bæredygtighed og økologi. Aldi Danmarks fortsatte udvikling og vækst bygger på et solidt fundament i Aldi Nord gruppen, som er repræsenteret i ni europæiske lande og beskæftiger flere and 77.000 ansatte.

Følg pressemeddelelser fra ALDI Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ALDI Danmark

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye