![Dancann Pharma](/data/images/00858/c44920aa-bfbf-42b2-9cae-0ed7560c6ae0-w_300_h_100.png)
DanCann Pharma A/S underskriver aftale med WEECO Pharma GmbH til en værdi af 40 mio. kr.
![](/data/images/00475/98f90cac-5ad0-49cc-a1ec-44d84a61b342-w_720.jpg)
WEECO Pharma er positioneret som en one-stop-shop og tilbyder multi-brand medicinsk cannabis med et distributionsnetværk, der omfatter direkte forbindelser til apoteker, cannabisleverandører og distributører, samt adskillige farmaceutiske grossister. I løbet af de sidste fem år har WEECO Pharma indgået partnerskab med flere førende cannabisvirksomheder og er blevet en af nøglespillerne i cannabisindustrien i Tyskland og Europa.
DanCann Pharma har indgået en aftale om at sælge og eksportere blomsterprodukter til WEECO Pharma med hovedfokus på Tetrahydrocannabinol (THC) som aktivt indholdsstof. WEECO Pharma vil købe, importere, pakke, markedsføre og distribuere produkterne til den europæiske markedsplads for medicinsk cannabis. Aftalen er ikke-eksklusiv og er gældende for en 3-årig periode (36 måneder) for årene, 2023, 2024 og 2025 med et bindende tilsagn på i alt ca. 40 mio. kr. Udgangspunktet for perioden, som er 2023, starter lavere, hvorefter volumen stiger over 2024 og 2025.
DanCann Pharma er i aftaleperioden kontraktligt forpligtet til at garantere, at produkterne er fremstillet i henhold til dansk lovgivning, med retningslinjer fastsat fra Lægemiddelstyrelsen, herunder gældende EU-regler for god landbrugspraksis (GACP) og god fremstillingspraksis (EU-GMP).
De to virksomheder forventer, at den første levering finder sted i løbet af maj 2023, når DanCann Pharma har opnået alle nødvendige godkendelser og dokumentation af produkternes stabilitet og kvalitet.
- Det er en fornøjelse at indlede et samarbejde med WEECO Pharma-teamet, som er indbegrebet af professionalisme. WEECO Pharma er en særdeles kompetent virksomhed og har et professionelt team med en positiv og fremadstræbende tilgang. Et langsigtet partnerskab er baseret på tillid og fælles værdier, og i DanCann Pharma er vi mere end tilfredse med denne underskrevne aftale, og vi ser frem til de kommende års tætte samarbejde, fortæller Jeppe Krog Rasmussen, administrerende direktør i DanCann Pharma, og uddyber:
- Det er én af vores første store bindende aftaler, men langt fra den sidste. Vi er glade for at aftalen er kommet på plads, og den viser tydeligt, at vi som selskab nu står over for et kommercielt paradigmeskifte, hvor vi med udgangspunkt i de store investeringer i vores produktionsfacilitet Biotech Pharm1 skal til at fokusere på salg og distribution af ingredienser til kunder og patienter rundt om i Europa. Succes i Tyskland, det største marked for medicinsk cannabis i Europa og globalt, er vejen til succes i Europa, og at ved vise DanCann Pharma-flaget gennem WEECO Pharmas stærke distributionsnetværk og deres medicinske cannabis-salgsteam sikrer vi, at vi bliver en profileret, betydelig leverandør til Tyskland.
Også hos DanCann Pharmas kommende samarbejdspartner syd for grænsen er der store forventninger til det kommende samarbejde.
- Vi er meget glade for at kunne starte vores partnerskab med DanCann Pharma og tilføje dem til vores gruppe af udvalgte producenter og samarbejdspartnere på området for medicinsk cannabis. DanCann Pharma er et professionelt, meget vidende team, der deler den samme vision og passion som os, og vores kunder vil få stor glæde af DanCann Pharmas leverancer af medicinsk cannabis af fremragende kvalitet. Vi ser frem til at arbejde og vokse sammen - og at kunne tilbyde vores patienter en bedre livskvalitet, udtaler Rene Zix, som er salgschef hos WEECO Pharma GmbH.
For yderligere information
Jeppe Krog Rasmussen, administrerende direktør hos DanCann Pharma, e-mail: jkr@dancann.com, tlf.: 2963 6920.
Kontakter
Henrik HøjlundKommunikations- og pressechefDanCann Pharma A/S
Tlf:+45 41780817hhc@dancann.comBilleder
Information om Dancann Pharma
DanCann Pharma A/S er en dansk bio-pharma virksomhed, som blev etableret i 2018 og børsnoteret på Spotlight-børsen i 2020. Virksomhedens fokusområder er forskning, udvikling, produktion og salg af medicinsk cannabis og lægemidler med indhold af cannabinoider.
Virksomheden har en ambition om at levere et kvalificeret og standardiseret produkt - udarbejdet efter standarder, som er gældende ved fremstilling af konventionel medicin. DanCann Pharma gruppen ejer ligeledes datterselskabet CannGros, som er markedsledende i Danmark med import og distribution af produkterne Bedrocan®, Bedica® og Bediol® til samtlige landets apoteker.
Følg pressemeddelelser fra Dancann Pharma
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dancann Pharma
DanCann Pharma A/S: Den første ompakningsproces er blevet fuldført på de nye faciliteter hos CannGros ApS i Ansager26.2.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
KØBENHAVN, Danmark, 27. februar 2023 - DanCann Pharma A/S (SS: DANCAN) (OTCQB: DCPXF) ("DanCann Pharma" eller "Selskabet"), en dansk virksomhed drevet af cannabinoider, meddeler hermed, at Selskabet har fuldført sin første ompakningsproces med succes på sine nye faciliteter i Ansager, hvor dets datterselskab, CannGros ApS ("CannGros"), fik godkendelse til sine faciliteter i slutningen af 2022.
DanCann Pharma og CannGros åbner kontor i Odense23.2.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 1. februar åbnede den ambitiøse bio-pharma koncern et salgskontor centralt i Danmark. Kontorfaciliteter i det gamle posthus i centrum af Odense skal fremover blandt andet danne rammerne for koncernens kommercielle aktiviteter og arbejdet på det regulatoriske område.
DanCann Pharma A/S har ansat Peter Søndergaard som ny økonomidirektør4.1.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 3. januar 2023 kunne den ambitiøse bio-pharma virksomhed DanCann Pharma byde velkommen til Peter Søndergaard, som er tiltrådt som virksomhedens nye økonomidirektør.
DanCann Pharma A/S styrker organisationen på det regulatoriske område21.12.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
DanCann Pharma A/S har ansat Jonas Skov som ansvarlig på det regulatoriske område – Head of Regulatory Affairs - i datterselskabet CannGros ApS, hvor de regulatoriske opgaver i DanCann Pharma koncernen er placeret. Jonas Skov kommer til CannGros fra en stilling som Senior QA/QP-specialist hos Fertin Pharma A/S. Før denne stilling arbejdede han hos Orifarm A/S med lignende opgaver.
Et begivenhedsrigt efterår har styrket DanCann Pharma markant14.12.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
DanCann Pharma har siden starten af september lukket eksportaftaler for mere end 80 millioner kr., har gennemført en fortegningsemission som har sikret yderligere ca. 22 millioner kr., er blevet EU-GMP-certificeret til produktion af medicinsk cannabis, har fået grønt lys til flytning af datterselskabet CannGros og er blevet sidenoteret på en amerikansk børs. Det er gået stærkt for den ambitiøse bio-pharma-virksomhed fra sydvestjyske Ansager.