Campen Auktioner A/S

Optimeret oprydning giver mulighed for gode handler: Gummigeder fylder meget!

29.6.2016 00:00:00 CEST | Campen Auktioner A/S | Pressemeddelelse

Del
Maskinforhandleren Stenderup sælger store maskiner til landbrug og entreprenørbranchen, og det optager meget plads på de to afdelinger i Stenderup og Jels. Det samme gør de indbyttede brugte maskiner, der ofte er en del af et stort salg. Hidtil har Stenderup selv stået for salget af disse brugte maskiner, men nu udliciterer de opgaven til auktionhuset Campen Auktioner i Randers.

"Det gør vi simpelthen for at fokusere på det, der igennem mange år har været Stenderups kernekompetence, nemlig salg af nye kvalitetsmaskiner" fortæller daglig leder Troels Jensen . "Vi har en bred vifte af professionelle leverandører af nye maskiner, og det er det vi er og vil være kendt for." Så nu skal der ryddes op i de brugte maskiner, fortæller han videre: "Det brugte grej er typisk også gode maskiner, men rendegravere og gummigeder med mere fylder jo! Stenderup vil gerne have at vores forretning afspejler vores fokus på de nye maskiner, og kommer til at fremstå mere indbydende og overskuelig, og derfor betragter vi dette skridt som et langsigtet samarbejde, hvor Campen Auktioner tager sig at salget af de brugte maskiner".

Det betragter auktionshuset som en gevinst for begge parter: "Som en auktionshus der i mange år har solgt alt fra rideheste til varepartier over biler, så har vi en bred kundegruppe, og derfor når vi ud til et større publikum end en maskinfabrik typisk selv har i deres kundekartotek", fortæller auktionarius Finn Campen.

Campen Auktioner har løbende haft lignende maskinmaterial til salg, og det var resultaterne herfra der var medvirkende til Stenderups valg af det randrusianske auktionshus: "Vi kunne jo se, at Campen Auktioner opnår gode priser på handlerne", fortæller Troels Jensen. Finn Campen supplerer: "Selvfølgelig vil vi gerne have flere brugte kvalitetsmaskiner på vores auktioner, hvilket et velrennommeret firma som Stenderup bestemt kan hjælpe os med. Omvendt kan vi hjælpe Stenderup med en kundegruppe, der er aftagere af de mindre maskiner som havetraktorer, fejemaskiner og højtryksrensere".

Den første auktion nr. 675 er startet og omfatter udover hele to gummigeder fra JCB og CAT alt fra gode nyere traktorer, landbrugsvogne, gaffeltrucks, havetraktorer fra John Deere og Carraro og sågar veterantraktorer fra Farmall og en Opel GT-racerbil.

Der er eftersyn fredag den 1. juli kl. 12-18 og auktionen slutter søndag den 3. juli kl.19.00.

Herefter forventer parterne at der bliver tale om 2-4 auktioner om året. "Vi er stolte over, at Stenderup valgte os, og ser frem til den første auktion, hvor der er masser af muligheder for gode handler", fortæller auktionarius Finn Campen.

Relevant information

Link til Campen Auktioner
http://www.campenauktioner.dk/

Link til katalog nr. 675
https://campenauktioner.hibid.com/catalog/80025/675-net--entrepren-r--og-landbrugsmaskiner--r-dding-/

Billeder

Information om Campen Auktioner A/S

Campen Auktioner A/S
Campen Auktioner A/S
Myntevej 2
8920 Randers NV

+45 22 71 55 55http://campenauktioner.dk

Campen Auktioner er et auktionshus, som sælger alt fra køretøjer, tøj og brugskunst til overskudslager og meget andet. Alt dette foregår via deres online og fysiske auktioner i deres auktionshuse, og du kan som privat og eller som virksomhed både sælge og købe på auktionerne. Der er mange fordele at hente, uanset om du kommer for at købe noget til eget hjem eller virksomhed, eller du kommer for at tjene penge på det, som du har stående. 

Følg pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S

Danfoss frigiver kvalitetsindustrimaskiner til auktion20.12.2023 12:10:01 CET | Pressemeddelelse

Danfoss har truffet beslutningen om at flytte produktionen af radiatortermostater fra Viby J til Silkeborg. I forbindelse med denne omfattende ændring har virksomheden valgt at sælge en række maskiner, som ikke følger med til den nye destination, til maskinforretning Lynderup Group. Disse maskiner har alle været i brug helt frem til den sidste dag på det nuværende sted. Nu får du chancen for at erhverve dig disse velholdte og driftssikre maskiner, da de sættes på auktion hos Campen Auktioner.

Eksklusiv whisky- og portvinsauktion for hardcore entusiaster7.12.2023 14:17:40 CET | Pressemeddelelse

Er der ledige pladser i whiskyskabet, bør du holde øje med auktionsnr. 9495 hos Campen Auktioner. Fra én privat samler sættes værdifulde flasker med whisky og portvin fra vikinge-kultproducent til salg. Værdien af hver enkelt flaske er særdeles høj, og både flasker samt emballage er i fineste stand. Det hele bortauktioneres til højestbydende. Alene fra den eftertragtede Highland Park-himmel er der syv flasker.

Enestående kunstskatte fra 86-årige Johannes’ gemmer dukker op på auktion4.12.2023 11:37:30 CET | Pressemeddelelse

Vi har alle hørt om skatte, der har gemt sig væk, men sjældent har en historie været så hjertevarm og personlig som den, der udfolder sig hos 86-årige Johannes Abildtrup. En ægte skattejæger i sit eget hjem har opdaget kunstværker gemt i årevis. Nu står han klar til at dele disse skatte og deres historier med verden gennem en kommende auktion. En historie om kærlighed til kunst, rejser og livets overraskelser, der ikke længere kan holdes hemmelig.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye