Campen Auktioner A/S

Efterårsauktioner i hestenes tegn

Del
Hos Campen Auktioner bliver det et efterår fyldt med hestehandler. Hele 46 heste er allerede på auktionerne, og der vil komme endnu flere til. Der er alt fra en kåret ponyhingst, henover virkelig velgående varmblodsheste til fjordheste med tilhørende prærievogne.

Campingferie får en helt ny betydning, når du erstatter campingvognen med en prærievogn og bilen med to fjordheste. Ikke desto mindre, så er det lige nu muligt at erhverve sig tæt på tyve fjordheste, der kan trække prærievogne, der indeholder både senge, køkken med gaskøleskab og toilet. Det er den kendte turistattraktion Samsø Hestevogne, der har valgt at sælge forretningen efter 19 succesfulde år. Der er både mulighed for at drive forretningen videre ved at købe alle heste og vogne, ligesom der kan bydes på en enkelt vogn med to fjordheste til. Indsætter forestiller sig desuden, at hestevognene kunne være et spændende supplement til eksempelvis oplevelsesparker, legepladser eller efterskoler:

"Det er meget specielt at få en hel forretning til salg, og vi er glade for at blive vist den tillid. Eftersynene foregår blandt andet de to lørdage i efterårsferien, så vi tilbyder, at man kan bo på campingpladsen på Samsø for 125 kroner pr. mand i en hytte, og på den måde få en tur ud af det", siger Finn Campen, der i øvrigt også har både kunst og biler fra Samsø på auktion.

Guldrandede ponyer
Er drømmen at ride op ad midterlinjen til de store mesterskaber, så er det måske i ponykollektionen den kommende stjerne skal findes. Der er således både en kåret dressurbetonet 3-års hingst, føl ud af medaljehopper og hingste og rideponyer med både gangarter, afstamning og temperament i top. Det er Kim Simonsen fra Feldballe Hingstecenter, der er indsætter af ponyerne, og det er virkelig et stutteri med beundringsværdige meritter. Deres ponyer og afkom fra deres hingste har vundet DM, Nordisk Mesterskab og endda EM samt været i finalen ved verdensmesterskaberne for unge ponyer:

"Jeg synes, det er vildt spændende at udtage en super auktionskollektion, hvor alle de gode ponyer kommer til salg. Det er sådan en stor fornøjelse at se dem komme videre til dygtige ryttere eller avlere, som formår at tage dem videre i deres karriere. I den her kollektion er der fem præmieføl, et dagens bedste føl og dagens bedste gangartsføl, og så er både den kårede hingst og rideponyerne af en helt utrolig international kvalitet", siger Kim Simonsen, der også tidligere har solgt ponyer med stor succes via Campen Auktioner.

Ponyer, spring- og dressurheste
Endelig udbyder Campen Auktioner også en auktion over både unge ponyer, dressur- og springheste. Her kan blandt andet nævnes en virkelig velgående 2-års vallak efter Zatchmo/Weltmeyer samt en fem års vallak, der er placeret i 110 klasser og changerer perfekt til begge sider, ligesom der også er et oplagt hunteremne i en meget smuk 6-års vallak efter Sunny Boy/Come Back II. Der er også en dejlig II'er ponyhoppe på seks år i kollektionen, men man skal være hurtig for denne auktion slutter allerede på onsdag den 21. september. Når man det ikke denne gang, så planlægger Campen Auktioner allerede nu endnu en auktion, der skal afholdes inden, hestene skal på stald for vinteren.

Praktisk:
Har man en hest, føl eller pony, man ønsker at få med på en fremtidig auktion, så kontakt da venligst Charlotte Schreiber på tlf. +45 23 39 95 96 eller mail: horses@campenauktioner.dk

Hestevogne fra Samsø:
Man kan se heste og vogne på Sildeballe 3, Samsø henholdsvis lørdag den 15. oktober, lørdag den 22. oktober og lørdag den 5. november. Alle dage klokken 10-15. Auktionen slutter den 8. november.
Se også film her: https://www.youtube.com/watch?v=BQLctm5K2Aw
Kontakt venligst Campen Auktioner direkte for overnatning på campingpladsen på Samsø.
http://www.campenauktioner.dk/da/kontakt

Ponyauktion:
Der er auktionssyn af ponyer og føl søndag den 25/9 klokken 14 på Møllerup Gods i Ebeltoft, hvor man kan se og prøve ponyerne samt få en rundvisning på godset. Auktionen slutter 2. oktober. Link til auktionen, hvor der både er beskrivelse, billeder og video af ponyerne.

Relevant information

Link til auktion over heste og hestevogne fra Samsø:

https://campenauktioner.hibid.com/catalog/85458/775-net--fjordheste-and-pr-rievogne--sams--/

Link til Pony auktion:
https://campenauktioner.hibid.com/catalog/83703/727-net--topauktion-over-dressur-ponyer-og-f-l--m-llerup-/

Link til youtube film om heste plus hestevogne
https://www.youtube.com/watch?v=3SXpyOd1dmM&feature=youtu.be

Kontakter

Billeder

Information om Campen Auktioner A/S

Campen Auktioner A/S
Campen Auktioner A/S
Myntevej 2
8920 Randers NV

+45 22 71 55 55http://campenauktioner.dk

Campen Auktioner er et auktionshus, som sælger alt fra køretøjer, tøj og brugskunst til overskudslager og meget andet. Alt dette foregår via deres online og fysiske auktioner i deres auktionshuse, og du kan som privat og eller som virksomhed både sælge og købe på auktionerne. Der er mange fordele at hente, uanset om du kommer for at købe noget til eget hjem eller virksomhed, eller du kommer for at tjene penge på det, som du har stående. 

Følg pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S

Danfoss frigiver kvalitetsindustrimaskiner til auktion20.12.2023 12:10:01 CET | Pressemeddelelse

Danfoss har truffet beslutningen om at flytte produktionen af radiatortermostater fra Viby J til Silkeborg. I forbindelse med denne omfattende ændring har virksomheden valgt at sælge en række maskiner, som ikke følger med til den nye destination, til maskinforretning Lynderup Group. Disse maskiner har alle været i brug helt frem til den sidste dag på det nuværende sted. Nu får du chancen for at erhverve dig disse velholdte og driftssikre maskiner, da de sættes på auktion hos Campen Auktioner.

Eksklusiv whisky- og portvinsauktion for hardcore entusiaster7.12.2023 14:17:40 CET | Pressemeddelelse

Er der ledige pladser i whiskyskabet, bør du holde øje med auktionsnr. 9495 hos Campen Auktioner. Fra én privat samler sættes værdifulde flasker med whisky og portvin fra vikinge-kultproducent til salg. Værdien af hver enkelt flaske er særdeles høj, og både flasker samt emballage er i fineste stand. Det hele bortauktioneres til højestbydende. Alene fra den eftertragtede Highland Park-himmel er der syv flasker.

Enestående kunstskatte fra 86-årige Johannes’ gemmer dukker op på auktion4.12.2023 11:37:30 CET | Pressemeddelelse

Vi har alle hørt om skatte, der har gemt sig væk, men sjældent har en historie været så hjertevarm og personlig som den, der udfolder sig hos 86-årige Johannes Abildtrup. En ægte skattejæger i sit eget hjem har opdaget kunstværker gemt i årevis. Nu står han klar til at dele disse skatte og deres historier med verden gennem en kommende auktion. En historie om kærlighed til kunst, rejser og livets overraskelser, der ikke længere kan holdes hemmelig.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye