Campen Auktioner nomineret til Europas vigtigste klassiker-bil-pris
5.10.2016 00:00:00 CEST | Campen Auktioner A/S | Pressemeddelelse

Det er primært det anseelige tyske magasin Auto Bild Klassik der står bag, og det er syvende gang prisoverrækkelserne finder sted. Hvert år under stor international bevågenhed og med meget stor deltagelse af magasinets læsere, der stemmer i et antal forskellige kategorier. Campen Auktioner er nomineret i kategorien "Årets Fund" for ladefundet med 26 veteranbiler i det Sjællandske Boeslunde, auktion #352.
I samme kategori har de tidligere vindere været alt fra bilforhandlere, der har gemt en komplet forretning væk i fyrre år til genfundne ansøgninger om Ferdinand Porsches patent på Folkevognsrugbrødet.
Store sager, altså - og at ladefundet fra Boeslunde kan være med her skyldes nok ikke mindst Campen Auktioners samarbejdspartnere fra ViaRetro, HP-bilnostalgi, VeteranPosteog Bilmessen i Fredericia, der medvirkede til effektiv international markedsføring. Herunder en lille dokumentarisk promotion film for fundet, der gik verden rundt, og fik over en halv million visninger på Facebook og YouTube. Se filmen på YouTube ved at skrive; Campen Auktioner Boeslunde.
Ladefund og uberørte biler er nemlig noget af det hotteste i klassikerverdenen, og den lille reportagefilm skildrede fint og nærværende usikkerheden, spændingen og drømmene ved sådan et fund, som alle klassikerentusiaster ønsker at finde - som de første.
Fundet faldt Auto Bild Klassiks jury altså også for og nu venter Finn Campen så på hvad resultatet af afstemningen bliver: "Det er hverken det første eller det sidste ladefund Campen Auktioner har haft under hammeren, men det er jo helt klart en blåstempling af vores arbejde med at finde og markedsføre danske fund, når det udløser en nominering til så stor en tysk klassikerpris. Uanset om vi vinder eller ej er vi derfor utroligt stolte af at være med", udtaler den spændte auktionarius, der den 11. oktober 2016 tager til prisoverrækkelsen i München.
Relevant information
https://www.youtube.com/watch?v=4SgOv580-nE
Link til Campen Auktioner
http://www.campenauktioner.dk/
Link til katalog nr. 352 - Ladefundet starter ved Lot 200
https://campenauktioner.hibid.com/catalog/63709/352-efter-rsauktion-i-randers--fysisk-auktion-?
Billeder
Information om Campen Auktioner A/S
Campen Auktioner er et auktionshus, som sælger alt fra køretøjer, tøj og brugskunst til overskudslager og meget andet. Alt dette foregår via deres online og fysiske auktioner i deres auktionshuse, og du kan som privat og eller som virksomhed både sælge og købe på auktionerne. Der er mange fordele at hente, uanset om du kommer for at købe noget til eget hjem eller virksomhed, eller du kommer for at tjene penge på det, som du har stående.
Følg pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S
Danfoss frigiver kvalitetsindustrimaskiner til auktion20.12.2023 12:10:01 CET | Pressemeddelelse
Danfoss har truffet beslutningen om at flytte produktionen af radiatortermostater fra Viby J til Silkeborg. I forbindelse med denne omfattende ændring har virksomheden valgt at sælge en række maskiner, som ikke følger med til den nye destination, til maskinforretning Lynderup Group. Disse maskiner har alle været i brug helt frem til den sidste dag på det nuværende sted. Nu får du chancen for at erhverve dig disse velholdte og driftssikre maskiner, da de sættes på auktion hos Campen Auktioner.
Eksklusiv whisky- og portvinsauktion for hardcore entusiaster7.12.2023 14:17:40 CET | Pressemeddelelse
Er der ledige pladser i whiskyskabet, bør du holde øje med auktionsnr. 9495 hos Campen Auktioner. Fra én privat samler sættes værdifulde flasker med whisky og portvin fra vikinge-kultproducent til salg. Værdien af hver enkelt flaske er særdeles høj, og både flasker samt emballage er i fineste stand. Det hele bortauktioneres til højestbydende. Alene fra den eftertragtede Highland Park-himmel er der syv flasker.
Horsens-baserede HM Entreprenør sælger ud af overskudsmateriel efter opkøb af konkursramt konkurrent5.12.2023 16:58:45 CET | Pressemeddelelse
Den konkursramte virksomhed Harry Andersen & Søn A/S blev etableret af Harry Andersen i 1935. Entreprenør- og ingeniørfirmaet arbejdede i anlægsbranchen, blandt andet for kommuner, virksomheder og Vejdirektoratet. Efter opkøb af boet sælges over 300 lots til anlægsbranchen via onlineauktion gennem Campen Auktioner.
Solceller skaber energi og besparelser for private hjem4.12.2023 13:30:23 CET | Pressemeddelelse
Solenergi er ikke kun for miljøentusiaster og virksomheder. Private husholdninger kan nu nyde gavn ved at investere i solceller til konkurrencedygtige prise og opleve betydelige fordele både for deres energiforbrug og økonomi.
Enestående kunstskatte fra 86-årige Johannes’ gemmer dukker op på auktion4.12.2023 11:37:30 CET | Pressemeddelelse
Vi har alle hørt om skatte, der har gemt sig væk, men sjældent har en historie været så hjertevarm og personlig som den, der udfolder sig hos 86-årige Johannes Abildtrup. En ægte skattejæger i sit eget hjem har opdaget kunstværker gemt i årevis. Nu står han klar til at dele disse skatte og deres historier med verden gennem en kommende auktion. En historie om kærlighed til kunst, rejser og livets overraskelser, der ikke længere kan holdes hemmelig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


