Campen Auktioner A/S

Minkfarmer vover pelsen: Sætter hundredvis af pelsjakker på auktion - uden mindstepriser

Del
De fleste mennesker krydser fingre for en mild vinter, men i Randers håber en mand på det stik modsatte: Han har nemlig lige sat hundredvis af eksklusive pelse til salg hos Campen Auktioner på netauktion nr. 835, som slutter søndag den 13. november 2016.

Det er minkfarmeren Kristian Nielsen, der nærer et stille håb om en streng isvinter. For nylig købte han nemlig den kendte pelshandler og tidligere politiker Børge Olsens forretning Randers Pels, der i mange år har produceret og solgt eksklusive pelse. Adskillige af pelsene er i øvrigt tegnet af den tidligere indehaver selv, der efter mange år branchen også havde håndelag for design.

De adskillige år i pelsbranchen var dog også årsagen til, at den oprindelige ejer Børge Olsen nu har valgt at skulle nyde sit otium. Pelsforretningen er næsten tredive år gammel, men det er måske mindre kendt, at det hele startede tyve år tidligere med en minkfarm. Børge Olsen gik meget op i kvaliteten af minken og gode forhold for dem under opdrætningen, og var kendt for at holde fanen højt for dyrevelfærden, herunder trivsel, pladsen til det enkelte dyr, foderkvalitet og at undgå bidskader.

Minkavl er i dag en stor branche i Danmark, hvis klima er nærmest optimalt til mink. I skrivende stund er der omkring 1.500 minkfarme i landet og cirka 1.200 af dem ligger i Jylland. Minkbranchen beskæftiger ca. 20.000 fuldtidsansatte i Danmark og mink er Danmarks største eksportvare til Kina. Og det er moderne: Over 90% af de store modehuse i verden skind og pels i deres kollektioner.

I pelsforretningen Randers Pels blev der også altid lagt vægt på bæredygtighed fra eksterne leverandører, derfor er flere sælpelse godkendt af Inuit Sealskin Greenland, som har til formål at støtte Inuit sælfangerne i det arktiske og deres 100% bæredygtige fangst.

Men det var kun selve minkfarmen med over 10.000 dyr, som Kristian Nielsen var interesseret i. Han havde selv en baggrund fra Copenhagen Fur, samt som minkfarmer og pelshandler på Sjælland, og også dér var Børge Olsens ry velkendt. "Da forretningen kom til salg var jeg straks interesseret, for jeg kendte hans ry for kvalitet og kan stå inde for hans måde at drive farmen på", fortæller Kristian Nielsen.

Imidlertid blev farmen og forretningen solgt sammen, hvilket også gav god mening, da de i mange år har ligget sammen på gården lidt udenfor Randers. "Men jeg vil koncentrere mig om at drive minkfarmen, så jeg vidste allerede ved købet, at forretningen og dens store lager af pelsjakker skulle sælges fra, og det sker nu, hvor vejrudsigten med isvinteren lurende forude er gunstig - for mig", håber Kristian Nielsen.

Det kan så blive vinterfrysende danskeres held, for Kristian Nielsen har valgt at sælge det hele på auktion, så auktionarius og ejer Finn Campen mener, at det er en oplagt chance for køberne: "Der er tale om Børge Olsens egne pelse, samt mærkevarer fra eksempelvis Peter Levinsky Furs, og det store lager med 255 lots af flotte pelse, kåber, fornemme jakker, huer, hatte, pandebånd, tørklæder, luffer, veste, bukser, bælter tæller både mink, kashmir, ræv, kanin, sæl, lam, rulam, bæverlam, ruskind og læder", opremser auktionarius og konkluderer: "Kort sagt, alt hvad der skal til for, at lune sig igennem denne og mange flere vintre".

"Der var butiksprissedler op til 30.000 kroner per styk på disse kvalitetsvarer, og med vinteren lige for døren, forventer vi stor interesse for denne auktion", beretter Finn Campen og supplerer "udover de almindelige eftersynsdage er der desuden en ekstraordinær fremvisning af pelsene samtidig med afviklingen af den store fysiske specialkøretøjsauktion. Dette ekstraordinære eftersyn tillader, at farmand kan få fred til at sparke dæk, medes hustruen eksaminer de eksklusive pelskåber. Timingen tillader desuden, at hun kan nå at være hjemme byde inden pelsauktionen slutter kl. 20 samme aften og husk at der også er varmt overtøj til farmand", afslutter Finn Campen med et smil.


Relevant information

Link til YouTube film om pels-netauktion nr. 835

https://www.youtube.com/watch?v=zB37YE3cKnE

Link til katalog nr. 835 med pels
http://bit.ly/2emaW9s

Link til Dropbox med mere tekst, images, lister osv
http://bit.ly/2fbFbPp

For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Eksklusive pelse, læder, accessories - Netauktion #835

Billeder

Information om Campen Auktioner A/S

Campen Auktioner A/S
Campen Auktioner A/S
Myntevej 2
8920 Randers NV

+45 22 71 55 55http://campenauktioner.dk

Campen Auktioner er et auktionshus, som sælger alt fra køretøjer, tøj og brugskunst til overskudslager og meget andet. Alt dette foregår via deres online og fysiske auktioner i deres auktionshuse, og du kan som privat og eller som virksomhed både sælge og købe på auktionerne. Der er mange fordele at hente, uanset om du kommer for at købe noget til eget hjem eller virksomhed, eller du kommer for at tjene penge på det, som du har stående. 

Følg pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S

Danfoss frigiver kvalitetsindustrimaskiner til auktion20.12.2023 12:10:01 CET | Pressemeddelelse

Danfoss har truffet beslutningen om at flytte produktionen af radiatortermostater fra Viby J til Silkeborg. I forbindelse med denne omfattende ændring har virksomheden valgt at sælge en række maskiner, som ikke følger med til den nye destination, til maskinforretning Lynderup Group. Disse maskiner har alle været i brug helt frem til den sidste dag på det nuværende sted. Nu får du chancen for at erhverve dig disse velholdte og driftssikre maskiner, da de sættes på auktion hos Campen Auktioner.

Eksklusiv whisky- og portvinsauktion for hardcore entusiaster7.12.2023 14:17:40 CET | Pressemeddelelse

Er der ledige pladser i whiskyskabet, bør du holde øje med auktionsnr. 9495 hos Campen Auktioner. Fra én privat samler sættes værdifulde flasker med whisky og portvin fra vikinge-kultproducent til salg. Værdien af hver enkelt flaske er særdeles høj, og både flasker samt emballage er i fineste stand. Det hele bortauktioneres til højestbydende. Alene fra den eftertragtede Highland Park-himmel er der syv flasker.

Enestående kunstskatte fra 86-årige Johannes’ gemmer dukker op på auktion4.12.2023 11:37:30 CET | Pressemeddelelse

Vi har alle hørt om skatte, der har gemt sig væk, men sjældent har en historie været så hjertevarm og personlig som den, der udfolder sig hos 86-årige Johannes Abildtrup. En ægte skattejæger i sit eget hjem har opdaget kunstværker gemt i årevis. Nu står han klar til at dele disse skatte og deres historier med verden gennem en kommende auktion. En historie om kærlighed til kunst, rejser og livets overraskelser, der ikke længere kan holdes hemmelig.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye