Overtog kendt konkursbo: Fandt mange værdifulde maskiner hos kunder

Det var lidt ligesom at tage bunken op i kortspillet Rummy, da Jens Almar sidste sommer købte boet efter det konkursramte Scan-Agro: han vidste, at der lå mange gode kort gemt i bunken - men ikke præcis hvor mange - og han vidste ikke, om han kunne komme af med de overskydende igen.
- Der var da nogle nætter, hvor det var svært at falde i søvn. Men heldigvis viste det sig, at der var rigtig mange gode effekter i boet, og at det var nemt at få solgt en stor del af de mange maskiner og reservedele, vi ikke selv havde brug for, fortæller Jens Almar, der som indehaver af Lindus Maskinhandel så et potentiale i at købe konkursboet efter konkurrenten Scan-Agro og derved få adgang til Scan-Agros mange sprøjtekunder.
En af de mange overraskelser var, at der ved gennemgang af papirerne efter købet dukkede omkring 100 landbrugsmaskiner frem, som var lånt ud til kunder i Scan-Agro eller lejet ud på aftaler, der ofte var misligholdte. Traktorer, såmaskiner og minigravemaskiner blandt andet. Almar, der før har købt konkursbo og solgt dem igen, satte en større indsats ind på at opspore maskinerne, hente dem hjem eller sikre sig bæredygtige kontrakter - og udfordringer har der været en del af undervejs.
- Det har været et kæmpearbejde, vi har brugt rigtig mange timer på det, og det har ikke altid været lige sjovt. En enkelt gang er jeg blevet truet med, at jagtgeværet ville blive hentet frem, men det kom nu aldrig såvidt, og vi fik maskinerne, beretter han.
De tilbageleverede maskiner sælges nu på auktion sammen med en række andre effekter. Derved forventer Almar at kunne afslutte et års intensivt arbejde med at afhænde konkursboet. De første 2000 effekter har Almar solgt via tre store udsalg - herunder en del Same-traktorer, Lamborghini-traktorer og minigravemaskiner fra Kina.
- Traktorerne og minigravemaskinerne var jeg bange for, om jeg kunne komme af med. Men det viste sig, at der var stor efterspørgsel på dem blandt andet fra juletræs-dyrkere, planteskoler, landmænd og maskinhandlere i ind- og udland, fortæller Almar, der selv tilbage i 1965 startede sin karriere i erhvervslivet som traktormekaniker.
- Såmaskinerne kunne vi imidlertid ikke nå at samle og gøre klar sidste år. Det har vi brugt vinteren på, og de kommer nu på auktion den 20. juni sammen med harver, plove, værktøjsudstyr og kontorinventar. 2000 effekter i alt, forklarer han.
De mange maskiner og effekter er samlet i Hadsund, hvor Scan-Agro, der før konkursen var Danmarks største maskinhandel med afdelinger på Fyn og Sjælland og eksport til østlandene, havde hovedkontor. Dagen før auktionen er der bud-runde på bygningerne, der ejes af Realkredit Danmark og sælges gennem Home.
- Vi skal være ude af bygningerne, så snart de er solgt, så alt skal væk under auktionen. Men det forventer jeg også kommer til at ske, for der er nogle virkelig gode maskiner, og da køberne selv bestemmer prisen, kan det jo kun gå godt, slutter Jens Almar.
Om Jens Almar:
Indehaver af Lindus Maskinhandel ApS, der producerer og servicerer marksprøjter samt importerer Western vogne gennem Western DK A/S.
Film hvor Jens Almer præsenterer; https://www.youtube.com/watch?v=x-xnl0end1s
Sidehistorie med plovbillede:
Ploven bag kontroversiel inddæmning til salg
En af de maskiner, som sættes på auktion den 20. juni, har haft en væsentlig indflydelse på den danske kystlinje. Ploven, der er tale om, blev i begyndelsen af 1960'erne brugt af Overgård Gods til at indvinde 1000 hektar land ved mundingen til Mariager Fjord - den sidste store inddæmning af søterritorium til landbrug i Danmark og et kontroversielt tiltag, som har delt vandene. (http://www.dettabteland.dk/midtjylland/overgaard.pdf)
Ejendommen
Den samlede ejendom Østergade 63, 65, 67-69, 71, 9560 Hadsund, (der udgør en stor bygningsmasse på samlet 10.393 m² og 27.954 m² samlet grundareal) udbydes til salg i budrunde. home Erhverv Østjylland - Århus afholder åbent hus på adressen hhv. d. 19. juni og 26. juni begge dage i tidsrummet kl. 13 - 13.45. Budfrist 6. juli 2015 kl. 12. Se udførlig beskrivelse på www.homeerhvev.dk.
Praktiske oplysninger
Auktionshus: Campen Auktioner A/S
Webadresse: www.campenauktioner.dk
E-mail: mail@campenauktioner.dk
PR & Marketing: Annette Kjaer, +45 22 543 543, pr@campenauktioner.dk
Information tysk: Morten Wresnak, +45 22 53 98 78, mw@campenauktioner.dk
Information engelsk: Anders Skovfoged, + 45 22 63 79 00, as@campenauktioner.dk
Administration: Sara Kjeldbjerg, +45 25 77 55 00 sos@campenauktioner.dk
Campen Auktioner A/S: Katalog nr. 301, Fysisk auktion, afholdes lørdag den 20. juni fra klokken 08:00 i Østergade 65, 9560 Hadsund. Entré: 30 kroner.
Eftersyn: Til både fysisk og netauktion 303, 304, 306 og 307 afholdes med start lørdag den 20. juni fra kl. 08:00 i Østergade 65, 9560 Hadsund.
Udlevering: Udlevering på auktionsdagen for fysisk auktion 301 indtil kl. 18:00 samt mandag den 22. juni kl. 09:00-15:00 og tirsdag den 23. juni kl. 09:00-15:00.
Relevant information
Link til film om historien bag konkursen
https://www.youtube.com/watch?v=x-xnl0end1s&feature=youtu.be
Link til kataloget over maskinerne til den fysiske auktion
https://campenauktioner.hibid.com/catalog/58647/302-maskinauktion-ved-scan-agro--fysisk-auktion-i-hadsund-?tab=0
Link til Campen Auktioner A/S
http://www.campenauktioner.dk/
Kontakter
Finn CampenAuktionarius, Campen Auktioner
Tlf:+45 20 13 10 77Billeder
Information om Campen Auktioner A/S
Campen Auktioner er et auktionshus, som sælger alt fra køretøjer, tøj og brugskunst til overskudslager og meget andet. Alt dette foregår via deres online og fysiske auktioner i deres auktionshuse, og du kan som privat og eller som virksomhed både sælge og købe på auktionerne. Der er mange fordele at hente, uanset om du kommer for at købe noget til eget hjem eller virksomhed, eller du kommer for at tjene penge på det, som du har stående.
Følg pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S
Danfoss frigiver kvalitetsindustrimaskiner til auktion20.12.2023 12:10:01 CET | Pressemeddelelse
Danfoss har truffet beslutningen om at flytte produktionen af radiatortermostater fra Viby J til Silkeborg. I forbindelse med denne omfattende ændring har virksomheden valgt at sælge en række maskiner, som ikke følger med til den nye destination, til maskinforretning Lynderup Group. Disse maskiner har alle været i brug helt frem til den sidste dag på det nuværende sted. Nu får du chancen for at erhverve dig disse velholdte og driftssikre maskiner, da de sættes på auktion hos Campen Auktioner.
Eksklusiv whisky- og portvinsauktion for hardcore entusiaster7.12.2023 14:17:40 CET | Pressemeddelelse
Er der ledige pladser i whiskyskabet, bør du holde øje med auktionsnr. 9495 hos Campen Auktioner. Fra én privat samler sættes værdifulde flasker med whisky og portvin fra vikinge-kultproducent til salg. Værdien af hver enkelt flaske er særdeles høj, og både flasker samt emballage er i fineste stand. Det hele bortauktioneres til højestbydende. Alene fra den eftertragtede Highland Park-himmel er der syv flasker.
Horsens-baserede HM Entreprenør sælger ud af overskudsmateriel efter opkøb af konkursramt konkurrent5.12.2023 16:58:45 CET | Pressemeddelelse
Den konkursramte virksomhed Harry Andersen & Søn A/S blev etableret af Harry Andersen i 1935. Entreprenør- og ingeniørfirmaet arbejdede i anlægsbranchen, blandt andet for kommuner, virksomheder og Vejdirektoratet. Efter opkøb af boet sælges over 300 lots til anlægsbranchen via onlineauktion gennem Campen Auktioner.
Solceller skaber energi og besparelser for private hjem4.12.2023 13:30:23 CET | Pressemeddelelse
Solenergi er ikke kun for miljøentusiaster og virksomheder. Private husholdninger kan nu nyde gavn ved at investere i solceller til konkurrencedygtige prise og opleve betydelige fordele både for deres energiforbrug og økonomi.
Enestående kunstskatte fra 86-årige Johannes’ gemmer dukker op på auktion4.12.2023 11:37:30 CET | Pressemeddelelse
Vi har alle hørt om skatte, der har gemt sig væk, men sjældent har en historie været så hjertevarm og personlig som den, der udfolder sig hos 86-årige Johannes Abildtrup. En ægte skattejæger i sit eget hjem har opdaget kunstværker gemt i årevis. Nu står han klar til at dele disse skatte og deres historier med verden gennem en kommende auktion. En historie om kærlighed til kunst, rejser og livets overraskelser, der ikke længere kan holdes hemmelig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum