Nekrolog: Hans Pedersen
Hans Pedersen blev født Fjellerad, Gunderup sogn, Fleskum Herred, Aalborg Amt, den 4. august 1948, og døde efter kort tids sygdom på Aalborg Sygehus den 2. juli 2020.
Hans voksede op i Randers med sine forældre og tre søskende. Hans gik på Rismølleskolen, hvor han mest værdsatte regning og skrivning. Til afsluttende eksamen i skolen, skrev han selvfølgelig om biler, og fik det første 13 tal, der var givet efter den nye 13 skala. Han havde et kvikt hoved og var hurtig til alt. Til maskinskrivning satte han ny hastighedsrekord. Denne rekord blev aldrig slået på skolen.
Hans var i mange år ansat hos trillebørfabrikken i Randers, hvor han startede som elev, og efterhånden blev eksportchef og supersælger. Derefter blev han ansat hos Smithco-Line og solgte stole til hele landet bl.a. til forsamlingshuse, Scandinavian Congress Center Aarhus, m.m.
Hans liv har altid været noget med biler, lige fra små modelbiler til veteranbiler. Hans kendte alt til forgangne og nuværende bilfabrikker, tidlig flyproduktion, emaljeskilte, motorlitteratur, veteranbiler samt vintage- og klassiske biler. Der blev kaldt på Hans fra nær og fjern angående fotografering og vurdering af gamle køretøjer. Hans var en meget aktiv mand og ifølge egen beretning, tilbagelagde han ca. 80.000 km på landevejen om året i visse perioder.
Hans holdt også utallige foredrag, besøgte bilklubber, veteranbilforeninger, bilmesser, biludstillinger, stumpemarkeder, og var medvirkende til at etablere veteranbiludstillinger. Hele sommeren kørte han fra det ene motortræf efter det andet i sin fine VW Beetle.
Hans gode skriveegenskaber, kom ham også til gode i hans voksenliv. Det kan vi se af hans artikler i forskellige motorblade, og ikke mindst Messeaviserne til Bilmesse & Brugtmarked i Fredericia. Messeaviserne er på omkring 60 sider, og dem har han egenhændigt skrevet i mange år. Det sidste nummer af Messeavisen er 13. udgave og trykt i 18.000 eksemplarer.
Hans blev aldrig gift, men havde stor tilknytning til den nære familie, herunder sine 2 brødre, og ikke mindst til sin søster og børnene, som han, efter sin svogers død, de sidste årtier var en slags reservefar for. Hans efterlader sig tre søskende, niecer og nevøer.
Ære være hans minde
P.S. Hans Pedersens mindeceremoni har fundet sted i stilhed i Randers med den nærmeste familie.
--------------------------------------
Links & Ekstra
Hans Pedersens hjemmeside
http://www.hp-bilnostalgi.dk/
Artikel i Fyens Stiftstidende om Hans’ Renault 4
https://fyens.dk/artikel/f%C3%B8dselar-i-fineste-puds-2011-9-24
-----------------------------------
Hans Pedersen fra HP-bilnostalgi.dk
Hans Pedersen var en god ven af Campen Auktioner. Han var en ener, der med sin viden og hurtige replikker, altid var klar med et svar, især på de spørgsmål, der havde med veterankøretøjer at gøre. Bare inden for de seneste par måneder lavede Hans to artikler, over spændende auktionsemner. Vi kommer til at savne Hans, der har betydet meget for Campen Auktioner, både som ven, samarbejdspartner og et vidende orakel. Æret være hans minde.
En sidste hilsen fra Finn Campen, ejerdirektør hos Campen Auktioner A/S
-------------------------------------------
Vedr. Hans Pedersens bortgang
Kære Hans
Vi har kendt dig i en del år efterhånden. Entusiastisk, initiativrig, alvidende, arbejdsom og produktiv var du, sov du aldrig?
Du var ikke medlem af Renault Veteranerne, men din veneration for Renault-bilerne var velkendt. Vi forbandt dig med den røde R4, som du fik gennemrestaureret og gav os levende beskrivelser af, eller den Renault 25, som du også var ret stolt over. Du havde mange venner blandt klubbens medlemmer.
Sidste efterår foreslog du os, at Renault burde være hovedudstiller på dette forårs Bilmesse & Brugtmarked i Fredericia. Vi tog dig på ordet, og sammen forberedte vi en udstilling af 15 biler, og samlede baggrundsmateriale og billeder til messeavisen. Men nærmest ud af det blå kom der en coronavirus, som indtil videre satte en stopper for det hele. Da var du der med det samme, og vi blev hurtigt enige om at udstille til efteråret i stedet.
Siden hen blev der stille; vores e-mails blev ikke besvaret. Og nu er du borte.
Vi vil sende dig en venlig tanke, når vi møder en rød Renault 4, en sjælden gang en gråmetallic Renault 25, eller bladrer i et magasin om gamle biler, hvor du i mange, mange artikler berettede om dit liv med bilerne.
Tak, Hans.
RENAULT VETERANERNE
v/Tom Rasmussen, bladredaktør
---------------------------------------------
Vi vil gerne ære mindet om HP og takke for hvad han har gjort for vores familie og mindet om den gamle Hanomag og Chris. HP var på pletten da bilen blev handlet, og var meget behjælpelig med at sætte os i kontakt med folk fra veteranbilverdenen. Vi skylder en stor tak for utrolig mange gode oplevelser, som vi aldrig ville have været foruden! Vi havde aldrig troet, at den historie havde interesse for andre end vores lille familie, men takket være HP er Chris nu blevet kendt i hele DK, og han har næsten vænnet sig til ordene: "Dig kender jeg fra et eller andet sted..." som det lød første gang på Samsø museum! Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal sætte ord på alle disse oplevelser og gode minder.
Se Hans’ artikel om både Hanomag fabrik og Chris https://www.facebook.com/campen.auktioner/posts/1601393703455473
Fra Helle Anette Holmgren Christensen (Chris’ mor)
-------------------------------
Ophavsrettigheder
Campen Auktioner A/S har copyright til alt tekst, images, grafik og videoer. Du er velkommen til frit at gengive vores materiale i trykte eller digitale medier, såfremt du aftegner vores budskaber og images med ordentlighed, samt udviser respekt for vores virksomhed, ansatte, kunder og auktionseffekterne.
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.
Kontakter
Finn Campen
Auktionarius, Campen Auktioner
+45 20 13 10 77
Billeder
Links
Information om Campen Auktioner A/S
Campen Auktioner er et auktionshus, som sælger alt fra køretøjer, tøj og brugskunst til overskudslager og meget andet. Alt dette foregår via deres online og fysiske auktioner i deres auktionshuse, og du kan som privat og eller som virksomhed både sælge og købe på auktionerne. Der er mange fordele at hente, uanset om du kommer for at købe noget til eget hjem eller virksomhed, eller du kommer for at tjene penge på det, som du har stående.
Følg pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S
Danfoss frigiver kvalitetsindustrimaskiner til auktion20.12.2023 12:10:01 CET | Pressemeddelelse
Danfoss har truffet beslutningen om at flytte produktionen af radiatortermostater fra Viby J til Silkeborg. I forbindelse med denne omfattende ændring har virksomheden valgt at sælge en række maskiner, som ikke følger med til den nye destination, til maskinforretning Lynderup Group. Disse maskiner har alle været i brug helt frem til den sidste dag på det nuværende sted. Nu får du chancen for at erhverve dig disse velholdte og driftssikre maskiner, da de sættes på auktion hos Campen Auktioner.
Eksklusiv whisky- og portvinsauktion for hardcore entusiaster7.12.2023 14:17:40 CET | Pressemeddelelse
Er der ledige pladser i whiskyskabet, bør du holde øje med auktionsnr. 9495 hos Campen Auktioner. Fra én privat samler sættes værdifulde flasker med whisky og portvin fra vikinge-kultproducent til salg. Værdien af hver enkelt flaske er særdeles høj, og både flasker samt emballage er i fineste stand. Det hele bortauktioneres til højestbydende. Alene fra den eftertragtede Highland Park-himmel er der syv flasker.
Horsens-baserede HM Entreprenør sælger ud af overskudsmateriel efter opkøb af konkursramt konkurrent5.12.2023 16:58:45 CET | Pressemeddelelse
Den konkursramte virksomhed Harry Andersen & Søn A/S blev etableret af Harry Andersen i 1935. Entreprenør- og ingeniørfirmaet arbejdede i anlægsbranchen, blandt andet for kommuner, virksomheder og Vejdirektoratet. Efter opkøb af boet sælges over 300 lots til anlægsbranchen via onlineauktion gennem Campen Auktioner.
Solceller skaber energi og besparelser for private hjem4.12.2023 13:30:23 CET | Pressemeddelelse
Solenergi er ikke kun for miljøentusiaster og virksomheder. Private husholdninger kan nu nyde gavn ved at investere i solceller til konkurrencedygtige prise og opleve betydelige fordele både for deres energiforbrug og økonomi.
Enestående kunstskatte fra 86-årige Johannes’ gemmer dukker op på auktion4.12.2023 11:37:30 CET | Pressemeddelelse
Vi har alle hørt om skatte, der har gemt sig væk, men sjældent har en historie været så hjertevarm og personlig som den, der udfolder sig hos 86-årige Johannes Abildtrup. En ægte skattejæger i sit eget hjem har opdaget kunstværker gemt i årevis. Nu står han klar til at dele disse skatte og deres historier med verden gennem en kommende auktion. En historie om kærlighed til kunst, rejser og livets overraskelser, der ikke længere kan holdes hemmelig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum