Ladefund og dødsboauktion: Stor samling Morris specialbiler på netauktion ved Campen Auktioner
Der mødte de ansatte fra Campen Auktioner noget af et syn, da de for nyligt mødte op i det skønne Himmerland for at besigtige et dødsbo. Familien til den afdøde havde kontaktet dem og bedt om hjælp til at få opgjort boet og solgt ud af de mange effekter. Hvad agenterne ikke forventede var at åbne en lade fyldt med klassiske engelske biler. På den idylliske Morten Korch ejendom boede den nu afdøde Peter Rask Jensen, som igennem 60 år opkøbte, renoverede og samlede på Morris specialbiler.
- Manden bag samlingen, Peter Rask Jensen, havde tømrerfaget som erhverv, men mekanik og biler var hans store lidenskab. Allerede som 12-årig samler han sin første cykel, og som 16-årig får han den ”røvskubber”, som stadig står i huset – og derfra udviklede det sig hurtigt, fortæller Finn Campen, direktør ved Campen Auktioner.
Netauktionen er delt op i tre dele, som alle kan findes Campen Auktioners hjemmeside www.campenauktioner.dk. Auktionerne slutter søndag den 16. maj fra kl. 17.30. Det vil være muligt at komme til eftersyn på effekterne fredag den 14. maj kl. 10-14.
Sjældent og unikt ladefund
Kronen på værket blandt samlingen er den sjældne Morris Commercial lastbil, som var Peters stolthed, en Morris Oxford og Monaco 1800, som også står renoveret, samt Peters sidste hverdagsbil – Morris Oxford V. Er du mere til gør-det-selv projekter, kan du købe en sjælden og luksuriøs Morris Twenty-One ”Big Six” fra 1934 til renovering, eller den Allegro, som familien brugte i længst tid som hverdagsbil. På auktionen kan du også blive ejer af enten en sjælden klassisk cykel med hjælpemotor, den såkaldte ”røvskubber” eller en velholdt Massey Fergusson veterantraktor.
- Den slags ladefund skal man lede længe efter. 2 store haller spækket med klassiske og sjældne udgaver - både fuldrenoverede, projekt- og donorbiler. I baghaven kan man også finde 3 Morris Monaco, der har groet sig fast i naturen, fortæller Finn Campen.
Foruden den spændende samling, er der i to andre separate auktioner rig mulighed for at finde reservedele, motorer, værktøj samt litteratur om mærket, samt effekter fra ejendommen.
Fine damer i engelsk limousine
Utallige udflugter efter nye biler, stumpemarkeder og biltræfs har fyldt de efterladtes barndom, og selvom ingen af børnene har den store interesse for biler selv, deltog de glædeligt i fars autoeventyr.
Pia, som er Peters datter, fortæller, at både hende og storbroderen i en ret tidlig alder fik debut bag rettet. Som 10-årige kunne de køre rundt på lukkede områder i Hadsunds industriområder, hvor bilerne før var opbevaret. Og datteren Pia har i dén grad minderne med sig. Bilerne var med i børnelege, hvor hende og veninderne klædte sig ud som fine damer og blev kørt i engelsk limousine. En grå Oxford, som nu også står i hallen.
Da Pia blev færdig som lærerstuderende, stod faderen med den bedste overraskelse – en nyrenoveret sjælden Morris, som han selv nøje havde sat i stand. Denne bil, samt et par andre, er nogen som familien selv vil beholde, men på netauktionen finder man over 25 biler fra samlingen.
Campen Auktioner opfordrer til at komme til eftersyn for at kunne danne sig et godt overblik over bilerne og den stand, de er i. Campen Auktioner og de efterladte håber, at alle disse fantastiske køretøjer kommer godt videre med nye ejere, eller bliver brugt som donorbiler til renoveringsprojekter.
Selvom det er vemodigt at opgøre et helt livsværk, kan man kun glæde sig over at en karakterfyldt ildsjæl som Peter Rask Jensen har levet sit liv efter sin lidenskab og egne præmisser.
Kontakter
Finn CampenAuktionarius, Campen Auktioner
Tlf:+45 20 13 10 77Billeder
Links
Information om Campen Auktioner A/S
Campen Auktioner er et auktionshus, som sælger alt fra køretøjer, tøj og brugskunst til overskudslager og meget andet. Alt dette foregår via deres online og fysiske auktioner i deres auktionshuse, og du kan som privat og eller som virksomhed både sælge og købe på auktionerne. Der er mange fordele at hente, uanset om du kommer for at købe noget til eget hjem eller virksomhed, eller du kommer for at tjene penge på det, som du har stående.
Følg pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Campen Auktioner A/S
Danfoss frigiver kvalitetsindustrimaskiner til auktion20.12.2023 12:10:01 CET | Pressemeddelelse
Danfoss har truffet beslutningen om at flytte produktionen af radiatortermostater fra Viby J til Silkeborg. I forbindelse med denne omfattende ændring har virksomheden valgt at sælge en række maskiner, som ikke følger med til den nye destination, til maskinforretning Lynderup Group. Disse maskiner har alle været i brug helt frem til den sidste dag på det nuværende sted. Nu får du chancen for at erhverve dig disse velholdte og driftssikre maskiner, da de sættes på auktion hos Campen Auktioner.
Eksklusiv whisky- og portvinsauktion for hardcore entusiaster7.12.2023 14:17:40 CET | Pressemeddelelse
Er der ledige pladser i whiskyskabet, bør du holde øje med auktionsnr. 9495 hos Campen Auktioner. Fra én privat samler sættes værdifulde flasker med whisky og portvin fra vikinge-kultproducent til salg. Værdien af hver enkelt flaske er særdeles høj, og både flasker samt emballage er i fineste stand. Det hele bortauktioneres til højestbydende. Alene fra den eftertragtede Highland Park-himmel er der syv flasker.
Horsens-baserede HM Entreprenør sælger ud af overskudsmateriel efter opkøb af konkursramt konkurrent5.12.2023 16:58:45 CET | Pressemeddelelse
Den konkursramte virksomhed Harry Andersen & Søn A/S blev etableret af Harry Andersen i 1935. Entreprenør- og ingeniørfirmaet arbejdede i anlægsbranchen, blandt andet for kommuner, virksomheder og Vejdirektoratet. Efter opkøb af boet sælges over 300 lots til anlægsbranchen via onlineauktion gennem Campen Auktioner.
Solceller skaber energi og besparelser for private hjem4.12.2023 13:30:23 CET | Pressemeddelelse
Solenergi er ikke kun for miljøentusiaster og virksomheder. Private husholdninger kan nu nyde gavn ved at investere i solceller til konkurrencedygtige prise og opleve betydelige fordele både for deres energiforbrug og økonomi.
Enestående kunstskatte fra 86-årige Johannes’ gemmer dukker op på auktion4.12.2023 11:37:30 CET | Pressemeddelelse
Vi har alle hørt om skatte, der har gemt sig væk, men sjældent har en historie været så hjertevarm og personlig som den, der udfolder sig hos 86-årige Johannes Abildtrup. En ægte skattejæger i sit eget hjem har opdaget kunstværker gemt i årevis. Nu står han klar til at dele disse skatte og deres historier med verden gennem en kommende auktion. En historie om kærlighed til kunst, rejser og livets overraskelser, der ikke længere kan holdes hemmelig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum