HusCompagniet foretager strategisk opkøb af fabrik
Nordens største husbygger bliver endnu større. HusCompagniet udvider nu med et strategisk vigtigt opkøb af en højteknologisk fabrik i Esbjerg, der er specialiseret i at fremstille præfabrikerede træelementer til huse.
Med købet af den ca. 12.000 kvadratmeter store fabrik, der siden 1998 har været en del af byggefirmaet Danhaus, udvider HusCompagniet sin voksende position på B2B-markedet for rækkehuse til professionelle investorer, som har vist stort potentiale, siden virksomheden trådte ind på markedet i 2020.
“Med opkøbet øger vi vores ambitioner på B2B-markedet, der allerede har vist sit store potentiale gennem de seneste år. Vi styrker samtidig vores værdikæde, så vi både er stærke i salgs-, produktions- og byggefasen af rækkehuse - og det giver os en helt unik position i markedet. Vi har allerede vores fabrik i Sverige under navnet VårgårdaHus, hvor vi også producerer bæredygtige træhuse. Og med den nye fabrik i Esbjerg, får vi nu gavn af synergier mellem fabrikkerne indenfor knowhow, indkøb, it, produktion m.v.” siger Martin Ravn-Nielsen, CEO i HusCompagniet.
HusCompagniet kan byde velkommen til 72 nye kolleger i Esbjerg. På baggrund af opkøbet opjusterer HusCompagniet salgsmålet fra 500 til 750 rækkehuse årligt inden udgangen af 2025.
Overtager velsmurt fabrik
Fabrikken er en af de mest automatiserede fabrikker i Norden, der har bevist sig som en af de førende inden for fremstilling af præfabrikerede træelementer til huse.
“Igennem knap 25 år har fabrikken med succes udviklet sig til at blive en af de mest velautomatiserede i Norden. Vi kan se, at det virker, og vi ved, vi overtager en fabrik, hvor de højteknologiske produktionsmuligheder ikke blot giver os mulighed for at producere hurtigere og mere, men også mere bæredygtigt. Og det sidste oplever vi særlig stor efterspørgsel på fra kunderne,” siger Martin Ravn-Nielsen.
Også den nuværende ejer sætter ord på handlen, og valget af de nye ejere:
“Det er et meget velovervejet salg. Vi har været i dialog med HusCompagniet igennem de seneste to år, og jeg er helt tryg ved nu at give stafetten videre til en virksomhed med orden i penalhuset, og som ikke bare kan videreføre driften men samtidig løfte fabrikkens potentiale til nye højder. HusCompagniet overtager den fabrik, der kan producere mest i markedet, og jeg ser frem til at være en del af at vokse fabrikken endnu større i HusCompagniets hænder,” siger Johannes Wøldike Schmith, CEO i Danhaus.
”Jeg vil gerne kvittere for et godt forløb omkring opkøbet med Johannes og hans kollegaer. Hos HusCompagniet ser vi meget frem til at byde Johannes og alle vores nye kolleger velkommen, og vi glæder os over, at vi sammen skal sætte ekstra skub på vores stræben mod et mere bæredygtigt byggeri”, siger Martin Ravn-Nielsen.
Stort bæredygtigt potentiale
Den nye fabrik gør det muligt for HusCompagniet at producere i stor volumen under kontrollerede forhold uden at gå på kompromis med den kvalitet, som HusCompagniet er kendt for.
Samtidig er den nye fabrik et vigtigt skridt i HusCompagniets ambition om at være markedsleder inden for den bæredygtige omstilling i byggeriet. Den højteknologiske fabrik gør det bl.a. muligt også at bygge ydervægge til rækkehuse i træ frem for porebeton, mens materialespild kan reduceres væsentligt og genbrugsmulighederne bliver optimeret.
“Vi har intensiveret arbejdet med at udvikle et langt mere bæredygtigt byggeri gennem de seneste år, og som markedsleder er det vigtigt, at vi fortsætter med det. Vi skal ikke kun være stolte af vores huse, men også den måde, vi bygger dem på. Det er vigtigt, at vi i HusCompagniet sikrer, vi går i spidsen for at drive den grønne omstilling - og dét kommer fabrikken til at spille en væsentlig rolle i,” siger Martin Ravn-Nielsen.
HusCompagniet forventer at overtage fabrikken i løbet af maj, hvis primære formål vil være at producere byggeelementer til rækkehuse. Selskabet udelukker ikke, at fabrikken på sigt kan levere til andre dele af forretningen som en del af den bæredygtige strategi.
Fakta om opkøbet:
- HusCompagniet køber 100 % af fabrikken og købsprisen er DKK 90 millioner.
- Fabrikken er ca. 12.000 kvadratmeter og ligger i Esbjerg, Vestjylland.
- HusCompagniet har i dag ca. 450 medarbejdere. Med opkøbet følger fabrikkens 72 medarbejdere.
- Fabrikken kan i dag producere ca. 400 enheder. Med implementering af en række forskellige initiativer forventes det, at fabrikken vil kunne fordoble sin produktionskapacitet.
- HusCompagniet hæver med opkøbet sit salgsmål fra 500 til 750 rækkehuse årligt inden udgangen af 2025.
- Fabrikken forventes at omsætte for omkring DKK 100 millioner i 2022, mens der samlet ligger ordrer for omkring DKK 200 millioner.
- HusCompagniet forventer at overtage fabrikken i maj 2022.
- Se de fulde flere detaljer for opkøbet i tilhørende selskabsmeddelelse
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Cristina Rønde Hefting, chef for IR og presse
Tlf. 51 96 23 14 eller che@huscompagniet.dk
Information om HusCompagniet A/S
HusCompagniet er Nordens største husbygger. Vi bygger vores kunders drømmehuse på et fundament af mere end 50 års erfaring, og vi er med hele vejen - fra rådgivning om arkitektur, materialer og energieffektive løsninger til projektering og byggeri.
Følg pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S
HusCompagniet fastholder forventninger til 20242.5.2024 08:02:44 CEST | Pressemeddelelse
Nordens største hus-bygger leverer omsætning og indtjening som ventet i årets første kvartal og fastholder forventningerne til resten af året. Fokus på kvalitet, effektiv projekteksekvering og skarp omkostningskontrol har forbedret bruttomarginen.
HusCompagniet og ALFA Development indleder samarbejde om opførelse af attraktivt boligprojekt i Nordsjælland25.4.2024 10:40:37 CEST | Pressemeddelelse
HusCompagniet skal opføre 43 rækkehuse i Nivå for ALFA Development. Byggeriet forventes at gå i gang i efteråret, og bliver startskuddet på et ambitiøst projekt om et nyt boligområde i grønne og naturskønne omgivelser.
HusCompagniet styrker tilstedeværelsen i det Midtjyske med ny salgschef27.3.2024 10:58:43 CET | Pressemeddelelse
Carsten Jæger Nørbjerg bliver HusCompagniets nye Salgschef i Herning, og kommer med sin lange erfaring i branchen til at spille en central rolle i virksomhedens fremadrettede vækststrategi i Midtjylland.
Oplev de nyeste tendenser indenfor husbyggeri i det østjyske i påsken25.3.2024 09:10:06 CET | Pressemeddelelse
HusCompagniet åbner i påsken dørene til tre spritnye udstillingshuse i Vejle, Hammel og Horsens for alle der gerne vil inspireres og høre mere om at bygge nyt. Som en del af et nyt initiativ har de tre huse også integrerede solceller, som forhåbentlig inspirerer endnu flere til at vælge solcelleanlæg, når de bygger nyt.
HusCompagniet leverede på forventningerne til 2023 i et udfordrende marked8.3.2024 08:02:19 CET | Pressemeddelelse
Nordens største husbygger kommer igennem et udfordrende 2023 med tilfredsstillende resultat, hvor de lever op til forventningerne og fastholder den lønsomme drift, samtidig med at selskabet oplever historisk høj kundetilfredshed. Forventningen til 2024 er et fortsat udfordret år på boligmarkedet, men man er klar til at forfølge vækstmulighederne, når markedet vender.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum