HusCompagniet A/S

Oplev de nyeste tendenser indenfor husbyggeri i det østjyske i påsken

Del

HusCompagniet åbner i påsken dørene til tre spritnye udstillingshuse i Vejle, Hammel og Horsens for alle der gerne vil inspireres og høre mere om at bygge nyt. Som en del af et nyt initiativ har de tre huse også integrerede solceller, som forhåbentlig inspirerer endnu flere til at vælge solcelleanlæg, når de bygger nyt. 

HusCompagniets udstillingshus i Hammel.
HusCompagniets udstillingshus i Hammel.

Går du med en drøm om at bygge nyt, kan du i påsken få inspiration og rådgivning om, hvordan dit nye hjem kan indrettes. I tre nyopførte huse i det østjyske kan du opleve de nyeste trends, se spændende løsninger, mærke materialer, få ideer til arkitektur, personlig indretning og energiløsninger.

”Vi har tre helt nye udstillingshuse vi glæder os til at præsentere for kommende nybyggere i Vejle, Hammel og Horsens. Udover at vise de nyeste tendenser indenfor nybyg, har alle tre huse integrerede solcelleanlæg, da vi rigtig gerne vil inspirere til flere kunder til at vælge at få installeret solceller, når de bygger nyt. Der er sket nogle store forbedringer både i forhold til æstetik og effekt, og vi håber, at vi ved vise det i husene, kan indlede en god dialog med kommende nybyggere ”, fortæller Søren Haugaard, Direktør for enfamiliehuse Danmark, HusCompagniet.  

Som oftest vil et hus med solceller få lavenergistatus og dermed det bedste energimærke A2020. Det gælder også de tre nye udstillingshuse, der alle er lavenergihuse. Et godt energimærke kan være med til at give husene en højere gensalgsværdi. Derudover bidrager et solcelleanlæg også positivt til husets faste driftsomkostninger, særlig i perioden april til oktober, og kan dermed være en sikkerhed på et usikkert energimarked. 

”Med et godt energimærke fremtidssikrer man sin bolig, da energimærket i dag er noget alle danskere er meget optaget af efter et par år med meget svingende energipriser ”, fortæller Søren Haugaard og henviser til, at der i 2021 var 5 procent af HusCompagniets enfamiliehuse, der fik installeret et solcelleanlæg, mens det i 2023 var 23 procent.  

”Flere og flere kunder vælger solceller, når de bygger nyt. Udover at solceller kan sikre det bedste energimærke bidrager det også til boligens driftsomkostninger. Et lille solcelleanlæg med bare fire paneler vil som oftest dække boligens standby elforbrug fra april til oktober. Vælger man et større anlæg med batteri, kan man dække en stor del af boligens energiforbrug. Det kan også være attraktivt har man en eller flere el-biler”, forklarer Søren Haugaard. 

HusCompagniet har en ambition om at gå forrest i dialogen og rådgivningen om vedvarende energikilder inden for nybyggeri. Som et led i den strategi bliver solcelleanlæg nu derfor integreret i kommende byggetilbud, og skal altså aktivt fravælges, hvis kunderne ikke ønsker det. 

“Vi arbejder målrettet med bæredygtighedstiltag i hele vores værdikæde, lige fra valg af byggematerialer og energibesparende løsninger til byggeprocessen og kommunikationen ud mod kunderne. For i sidste ende er det i en kombination af alle led, vi rykker mest: Vi skal have de bedste løsninger på hylden, og gøre mulighederne tydelige, relevante og attraktive for vores kunder, da en stor del af beslutningerne i sidste ende ligger på deres bord” fortæller Søren Haugaard, Direktør for enfamiliehuse Danmark, HusCompagniet.  

Information:

HusCompagniet holder ‘Åbent-hus’ i alle deres udstillingshuse i hele landet i påsken den 31. marts og 1. april. Man se tidspunkter og finde en samlet oversigt over HusCompagniets udstillingshuse i hele landet her

Udstillingshuset i Hammel: Hvedebakken 111, 8450 Hammel

Udstillingshuset i Horsens: Kronhjorten 10, 8700 Horsens

Udstillingshuset i Vejle: Brimirsvej 20, 7100 Vejle

Kontakter

Billeder

Om HusCompagniet

HusCompagniet er Nordens største husbygger. Vi bygger vores kunders drømmehuse, og vi er med hele vejen - fra rådgivning om arkitektur, materialer og energivenlige løsninger til projektering og byggeri.

Følg pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye