Antallet af ubrugte studenterhuer i Midt- og Vestjylland stiger
Størstedelen af de unge i Midt- og Vestjylland tager en studentereksamen efter folkeskolen. Men fem år efter studenterhuen blev sat på hovedet i 2015, var 447 studenter endnu ikke i gang med en uddannelse. Det er en stigning på 163 på kun to år. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Industri, DI.
Værst ser det ud i kommunerne Holstebro og Ikast-Brande, hvor 17 procent af de unge, der fik en studentereksamen i 2015, endnu ikke i gang med eller havde gennemført en uddannelse.
- Det piner mig at se disse tal. Det er ikke godt for hverken de unge eller virksomhederne. Lige nu har vi et erhvervsliv, som virkelig står og mangler medarbejdere. Vi står så at sige med åbne arme, og vi kan tilbyde nogle spændende stillinger med store udviklingsmuligheder. Jeg håber, at kommunerne også vil give en hjælpende hånd til de mange unge, som har brug for rådgivning og inspiration. Sammen kan vi give dem nogle gode muligheder for at afprøve forskellige jobs og måske åbne deres øjne for at kigge i en ganske anden retning, end de havde forestillet sig, siger formand for DI Midt Vest Claus Arberg og uddyber:
- Jeg er sikker på, at hvis de unge har mod på at kigge bredere på de mange gode uddannelsestilbud, så vil der åbne sig en ny verden for dem med endnu flere muligheder. Lige nu er det populært blandt fra de unge at skabe noget med hænderne af naturens ressourcer og samtidig være med til at styrke klima og bæredygtigheden.
Det er særligt i de større byer, at andelen af unge studenter, der ikke kommer videre i uddannelsessystemet, stiger. Det ses f.eks. i Herning, hvor 15 procent ikke er startet på en uddannelse efter fem år. Det svarer til 125 studenter.
I de mindre kommuner er der både flere unge, der tager en erhvervsuddannelse efter grundskolen, og langt færre, der ikke bruger studenterhuen som adgangsbillet til at tage en uddannelse. Blandt alle syv kommuner i Midt- og Vestjylland er Lemvig den kommune, som både i 2013 og 2015 har den laveste andel af unge studenter, som endnu ikke er startet på en uddannelse. Her var det i 2013 kun 6 procent, og det tal var steget til 10 procent i 2015. Umiddelbart efter følger Ringkøbing-Skjern med 9 procent i 2013 og en stigning til 13 procent i 2015.
Holstebro og Ikast-Brande kommuner, som har den største andel af unge studenter, som ikke er startet på en uddannelse, er også de kommuner, som har haft den største stigning på henholdsvis 7 og 6 procentpoint.
- Det går bare den helt forkerte vej. Her er jo tale om dygtige unge, hvor ét planlagt sabbatår pludselig er blevet til fem. Nogle har måske også mistet modet i forhold til at tage en lang videregående uddannelse. De skal måske have et lille skub i en anden retning, end de havde forestillet sig, og det kunne være hen til jobbet som faglært. Uddannelser, som der sagtens kan bygges ovenpå, hvis der skulle være lyst til det. Vi mangler faglært arbejdskraft, så vores midt- og vestjyske virksomheder vil både nu og i fremtiden være klar med et job til dem, siger Claus Arberg.
Det er vigtigt, at gymnasiet bliver bedre til at vise studenterne vej til uddannelser, der er efterspurgt af virksomhederne, mener DI Midt Vest.
- Vi mangler faglærte nu og kommer også til at mangle faglærte fremover. De ufaglærte studenter rummer et stort potentiale, så gymnasierne er nødt til i højere grad at lave mere praksisnær undervisning og have et bedre samspil med erhvervslivet for at vise studenterne vej til uddannelser, der er højt efterspurgt af virksomhederne, siger Claus Arberg.
På landsplan var knap 17 procent af de 46.000 unge, der tog en studentereksamen i 2015, efter fem år endnu ikke i gang med en uddannelse. I Midt- og Vestjylland er tallet 15 procent svarende til 597 unge.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Formand for DI Midt Vest Claus Arberg, telefon 40 14 11 85
Regional konsulent for DI Midt Vest Gitte Brødsgaard Vesti, telefon 29 21 77 10
Presserådgiver i DI Lars Bøgeskov, telefon 22 36 31 38
Links
Information om DI Midt Vest
For yderligere information om DI Midt Vest:
Chefkonsulent Gitte Brødsgaard Vesti
Mail: giv@di.dk
Tlf. 7216 0159
Mobil: 2921 7710
Sekretær Nadia Bartoft Lind
Mail: nabl@di.dk
Tlf. 3377 3309
Følg pressemeddelelser fra DI Midt Vest
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Midt Vest
Antallet af internationale medarbejdere i Midt- og Vestjylland stiger markant22.11.2023 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag arbejder 17.000 internationale medarbejdere i Midt- og Vestjylland. Det er knap 9.000 flere end for ti år siden. Det viser en ny analyse fra Dansk Industri. DI Midt Vest glæder sig over stigningen og håber, at den positive udvikling fortsætter. Der er nemlig brug for flere medarbejdere til at besætte de lokale virksomheders ledige stillinger.
DI: Midt- og Vestjylland er igen Danmarks mest erhvervsvenlige område6.9.2023 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år ligger Midt- og Vestjylland suverænt bedst på DI’s rangliste over Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner med både en vinderkommune og en 3. plads. Erhvervslivet udfordringer er dog ved at ændre sig, så manglen på kompetent arbejdskraft og god infrastruktur næsten fylder lige meget.
Vestjyske virksomheder satser på PtX28.8.2023 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. august fra kl. 14 og 18 møder ca. 80 virksomheder ind til et fuldbooket arrangement hos maskinfabrikken Landia i Lem. Baggrunden for arrangementet er bl.a. Landias erfaringer med at skulle levere pumper til nogle af de kommende PtX anlæg. Pressen er velkommen.
Ringkøbing-Skjern og Holstebro producerer mest grøn energi12.5.2023 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
I både Ringkøbing-Skjern og Holstebro kommuner sørger solceller og vindmøller på land for strøm svarende til 497.000 husstandes forbrug, mens der i Struer kun produceres grøn strøm svarende til 38.500 husstandes forbrug. Der er stor forskel på, hvor meget grøn energi der produceres i de midt- og vestjyske kommuner. DI Midt Vest opfordrer kommunerne til at gøre det hurtigt og nemt at investere i produktion af grøn strøm
Ny formand i DI Midt Vest10.5.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DI Midt Vest har i forbindelse med generalforsamlingen den 4. maj 2023 konstitueret sig med ny formand og et enkelt nyt ansigt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum