Energi Danmark vælger SCADA International som leverandør af nyt softwaresystem til elhandel
SILKEBORG, DANMARK — 5. april 2022 — Den Silkeborg-baserede softwarevirksomhed, SCADA International, er blevet valgt til at levere Energi Danmarks nye ETRM-system. ETRM står for Energy Trading and Risk Management, og systemet har til formål at sikre mere automatiserede processer indenfor handel med energi og derigennem simplificere og optimere elhandlen.
Energi Danmark er en af Danmarks førende energihandelskoncerner med mange danske såvel som nordiske erhvervskunder. De håndterer både en stor del af Danmarks onshore vindmølleparker på vegne af deres kunder og har en voksende portefølje af solcelleparker og kommende Power-to-X- anlæg (PtX).
I takt med den grønne omstilling stilles der i dag nye og større krav til fremtidens energiforsyning og nøgleaktører i markedet. For at imødekomme de stigende krav og udviklingen i energimarkedet har Energi Danmark behov for et fremtidssikret og fleksibelt system, der kan supportere koncernen i at tilbyde den bedst mulige håndtering og markedsadgang til deres kunder.
"Vi var på udkig efter en troværdig partner, der havde erfaring med komplekse softwareløsninger og styring af fysiske aktiver, både nationalt og internationalt. Derfor faldt valget på SCADA International, hvis kompetencer indenfor softwareudvikling matcher de behov, som vi har," siger Aslak Jakobi Kristensen, Head of Production, Origination, i Energi Danmark.
Den nye aftale udspringer af et længerevarende samarbejde mellem Energi Danmark og SCADA International, og hos SCADA International glæder de sig over det fortsatte arbejde:
"Vi har gennem flere år haft et tæt samarbejde med Energi Danmark, og derfor var det også naturligt at starte dialogen om levering af et ETRM-system. Det ligger i vores DNA at være tæt på vores kunder og deres behov, og vi ser frem til en ny og spændende rejse med Energi Danmark," siger Thomas Bagger, CEO i SCADA International.
Flere vedvarende energikilder udfordrer balancen på elnettet
Det er især udviklingen indenfor vedvarende energi og de dertil kommende nye krav og reguleringer, der nu øger kompleksisten i energimarkedet og skaber nye udfordringer i at bibeholde balancen mellem energiproduktion og -forbrug.
I dag ser vi et mere diversificeret energisystem, hvor både sol- og vindmølleparker i samspil med konventionelle energikilder producerer energi til elnettet. Samtidig bliver markedet mere fleksibelt, idet forbrugere også i højere grad deltager i markedet, og her forventes især kommende PtX-anlæg at spille en stor rolle. For Energi Danmark, der er ansvarlige for at sikre balancen på elnettet, er det således nødvendigt at finde løsninger, der kan håndtere kompleksiteten:
"Det er ingen hemmelighed, at vedvarende energikilder får en betydeligt større rolle i fremtidens energimarked. Derfor er det essentielt at have et setup, der kan imødekomme de behov og krav, som fremtiden bringer, så mulighederne kan udnyttes bedst muligt. Derudover er det afgørende at have et setup, der er skalerbart på tværs af landegrænser," siger Aslak Jakobi Kristensen.
Automatisering skal lette indmeldingen til elmarkedet
SCADA International er gået i gang med at udvikle det nye ETRM-system. Softwaren består af flere automatiserede processer, der skal muliggøre hurtigere beslutningstagning og pålidelig datahåndtering.
I dag kan elproducenter og forbrugere handle i day-ahead-markedet eller intraday-markedet, hvor salg- og købsbud kan indmeldes på døgn- eller timebasis. I fremtidens setup vil indmelding være på 15 minutbasis, hvilket øger kravene til dem, der handler med energi, samt de systemer, som de anvender. Samtidig ændres markedet for systemydelser i takt med, at den stigende fluktuerende vind- og solproduktion i Danmark skaber et større behov for balancering.
SCADA Internationals ETRM-system inkluderer netop et interface, hvori købs- og salgsbud modtages og videresendes til elbørser, og hvor bud for systemydelser og planer sendes til Energinet, som varetager det danske elnet. Derudover forbindes systemet til vejrprognoser og realtidsmålinger fra fx vindmøller, samt håndterer kommunikationen og regulering til elproducenter og andre interessenter.
"Systemet er bygget op omkring tankegangen bag at samle al information og styring ét samlet sted. Ideen bag systemet ligger dermed i tråd med vores eksisterende OneView® software, som netop tilbyder dataindsamling, analyse og kontrol på tværs af vedvarende energikilder i ét samlet system," siger Thomas Bagger.
###
Kontakter
Kasia Kandulski LindegaardSCADA International
Tlf:+45 60 58 06 61kkl@scada-international.comBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om SCADA International
Om SCADA International
SCADA International gør det muligt for den vedvarende energisektor at optimere produktion og reducere omkostninger. Det sker gennem intelligente software- og hardwareløsninger, der registrerer livedata fra forskellige vedvarende energikilder og omdanner dem til beslutningsunderstøttende information.
Med hovedkontor i Danmark beskæftiger SCADA International mere end 100 vind- og SCADA-specialister på kontorer i Tyskland, Polen, Ukraine, Storbritannien og USA. Virksomheden er certificeret i henhold til ISO 9001, ISO 14001 and ISO 45001.
Følg pressemeddelelser fra SCADA International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SCADA International
Magnesium Capital og Morgan Stanley Investment Management investerer i danskbaserede SCADA International19.1.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
I samarbejde med Morgan Stanley Investment Management har den britiske kapitalfond, Magnesium Capital LLP, købt majoriteten af aktierne i SCADA Holding A/S, moderselskabet for SCADA International, som leverer intelligente software- og hardwareløsninger til den vedvarende energisektor.
SCADA International oplever stor succes i Polen med deres nye kontrolløsning til solcelleanlæg11.7.2022 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SCADA Internationals nye kontrolløsning til mindre solcelleanlæg har gjort sig særligt bemærket blandt polske producenter. Kontrolløsningen OneView® Solar Park Controller blev lanceret i begyndelsen af året og er nu allerede leveret til 24 projekter i Polen med flere ordrer undervejs.
SCADA International styrker sin grønne position med nyt medlemskab af branchefællesskabet Intelligent Energi8.6.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Silkeborg-baserede SCADA International har valgt at blive medlem af branchefællesskabet Intelligent Energi. Målet med det nye medlemskab er både at tage del i udviklingen af fremtidens fleksible energisystem og samtidig bidrage med viden og ekspertise indenfor datahåndtering, overvågning samt energiregulering.
SCADA International partners with Magnesium Capital to accelerate its growth7.4.2022 23:59:00 CEST | Press release
SCADA International (SCADA Holding and the companies in the group) secures investment from London-based Energy Transition investor, Magnesium Capital LLP. "The new partnership perfectly supports our mission of providing future-proofed SCADA and control solutions for the renewable industry," says CEO at SCADA International, Thomas Bagger.
SCADA International ønsker at sænke omkostningerne til grøn energi med deres nye Solar PV Data Tag-List22.3.2022 08:04:00 CET | Pressemeddelelse
SCADA International lancerer en ny Solar PV Data Tag-List som led i deres mål om at skabe en standardising på tværs af data og kommunikationssystemer indenfor vedvarende energi. Listen kommer som en udvidelse af den eksisterende Global Wind Data Tag-List, som den Silkeborg-baserede softwarevirksomhed i flere år har stillet til rådighed til aktører i energibranchen verden over. Den nye liste er et stort skridt på vejen til at skabe bedre forudsætninger for en grønnere fremtid, siger CEO i SCADA International, Thomas Bagger.