Følg de kendte med ny SE og HØR-app

Hvad laver popstjernen Christopher lige nu? Hvad er sidste update på de sociale medier fra Rasmus Seebach? Hvad skriver nettet om grevinde Alexandra?
Svaret på alle spørgsmålene er bare et klik væk, når SE og HØR med gratis-appen ’Mit SE og HØR’ giver brugeren mulighed for at skræddersy sit nyhedsfeed præcist efter egne ønsker.
”Vi skubber simpelthen de kendtes sociale aktiviteter og de artikler, som vi har skrevet om de kendte ud til brugerne, når brugeren ønsker det. Når en kendt, du følger, uploader et nyt billede på Instagram, Facebook eller Twitter, eller når vi skriver en artikel om stjerne, så får du straks en besked på din telefon, og du behøver bare åbne vores app for at få overblikket,” siger Niels Pinborg, chefredaktør på SE og HØR.
Appen indeholder også alle SE og HØRs nyheder, og giver ved hjælp af augmented reality-teknologi læsere af bladet mulighed for at scanne sig til eksklusivt merindhold.
”Vi har en meget bred målgruppe på SE og HØR. Vi skal dække Birthe Kjær, Medina og alt derimellem, og det er klart, at alle ikke vil have alt. Derfor tilbyder vi nu brugeren selv at være ugebladsredaktør, så det kun er personer man interesserer sig, man modtager nyheder om, ” siger Niels Pinborg.
Det skræddersyede nyhedsfeed i Mit SE og HØR spejler de kendtes sociale aktiviteter ved hjælp af dybe links, præcist som man kender det fra webnyheder i dag. Vil man interagere, må man over i den kendtes eget univers.
”Den afgørende forskel er, at vi giver dig overblikket og gør dig opmærksom på, når der er noget, som du interesserer dig for. Du behøver ikke tjekke alle mulige apps for at se, om du går glip af noget,” siger Niels Pinborg og fortsætter:
”Vi ved, at vores brugere er meget glade for os. Vi ser eksempelvis en ret markant stigning i heavy users – altså brugere, der kommer igen og igen. Med appen kvitterer vi og gør noget af arbejdet for de mest loyale læsere. De skal bare læne sig tilbage og nyde det,” siger Niels Pinborg.
Det er tilfældigt, at lanceringen af Mit SE og HØR kommer kort tid efter, at et af landets førende mediebureauer, Carat, har vurderet, at netop evnen til at holde på brugere i økosystemer, og give brugeren personfiseret og søgbart indhold er blandt de helt store trends for fremtidens medier.
”Appen er noget, som vi har arbejdet på et stykke tid. Men det, at vores arbejde flugter en til en med mediebureauets forecast viser bare, at vores strategi for SE og HØR er den rigtige og gør, at vores tro på succes stiger, ” siger Niels Pinborg.
Det er danske Shape, der har udviklet appen for SE og HØR, mens det er hollandske Layar, der står bag den augmented reality-teknik, som anvendes. Layar har haft stor succes med at gøre magasin- og annoncesider levende verden over.
Kontakter
Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85
Magnus HviidKommunikationschefPresse og kommunikation
Tlf:+45 28 72 63 85magnus.hviid@aller.comBilleder
Information om Aller Media
Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 70 % og ca. 1 mio magasinlæsere. I alt læser 2,3 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2 millioner bruger et af vores digitale universer.
Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland.
Følg pressemeddelelser fra Aller Media
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aller Media
Heartbeats overtager Allers native-afdeling26.6.2025 10:32:39 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere har produktionen af native-indhold været udliciteret, men nu har Aller taget det hjem til deres eget selskab Heartbeats.
Her er prismodtagerne ved Det Vi Elsker Prisen 20254.6.2025 22:04:27 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 4. juni var en bred vifte af morgendagens stjerner og garvede kræfter samlet i Store VEGA for at hylde fortællingerne, der samler os ved Det Vi Elsker Prisen 2025. Med 11 kategorier fordelt på tværs af film, serier, tv, bøger og teater afspejlede aftenens nominerede og prismodtagere ligeledes den alsidige kultur, der har inspireret og underholdt os det forgangne år. Holdene på og bag Pigen med nålen og Fuld af kærlighed kunne skåle en ekstra gang, da de hver modtog to priser ved Det Vi Elsker Prisen 2025.
femina bliver revet væk: Nu kommer magasinet i nyt oplag22.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere på måneden kom femina tilbage som trykt magasin efter at have været væk i et år. Og det er blevet taget rigtig godt imod. I sådan en grad, at Aller nu trykker et nyt oplag for at imødekomme efterspørgslen.
Aller Media Nordic investerer i Aniara for at hjælpe forfattere ud over sprogbarrierer21.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aller Media Nordic har købt en minoritetsandel i Aniara, det svenske forlagsselskab, der hjælper forfattere med at nå nye læsere på tværs af sprogbarrierer. Investeringen på over 500.000 euro markerer begyndelsen på et partnerskab med potentiale for strategisk samarbejde, hvor forlagsarv møder innovation – med det fælles mål at gøre internationale bogmarkeder mere tilgængelige for forfattere.
HULiGENNEM hitter med lydunivers for børn: Nyt public service-medie er tæt på eget mål20.5.2025 08:35:05 CEST | Pressemeddelelse
På under et halvt år har Danmarks nye lydunivers til børn nået 73 procent af det mål, de selv havde sat sig for 18 måneder. Det viser, at der er et behov for podcasts og lyd til børn – ikke mindst når det er skabt på børnenes præmisser, siger chefredaktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum