Disse fem film kæmper om at blive landets bedste TV-dokumentar

BILLED-BLADETS TV-Guld for årets bedste TV-dokumentar er blevet uddelt siden 1989, og fredag den 4. marts uddeles prisen for 27. gang ved en eksklusiv gallafest på Hotel d’Angleterre, hvor hele den danske TV-branche er samlet. Dokumentarprisen er på 100.000 kroner og har til formål at støtte produktionen af danske TV-dokumentarprogrammer, der bygger på kvalitet, engagement og professionalisme.
Kandidaterne til den eftertragtede TV-GULD-pris er indstillet af de danske TV-stationer, mens det er en komité bestående af filminstruktør Bille August, direktør og komponist Bent Fabricius-Bjerre, filminstruktør Søren Kragh-Jacobsen, forfatter Sara Blædel, filmproducent Per Holst, skuespiller Cecilie Stenspil, executive producer Karen Boel Holst, cand. mag. Preben Wilhjelm, chefredaktør Annemette Krakau og producer Mads Egmont Christensen (formand), der har udvalgt de nominerede.
”TV-dokumentaren en af de fremmeste måder, vi borgere kan holde os orienterede om væsentlige samfundsforhold, politiske, sociale og kulturelle problemstillinger. Dansk dokumentarisme er kendetegnet ved en meget høj kvalitet, og årets indsendte kandidater markerer ingen undtagelse fra denne udvikling, hvor priskomitéen har oplevet et stærkt felt af programmer, som på fremragende vis behandler helt aktuelle emner eller sætter fokus på generelle forhold, der kræver både indsigt og forståelse,” siger Mads Egmont Christensen.
Priskomitéen er desuden imponeret over det ’scope’, der kendetegner flertallet af årets indsendte dokumentarer. Fra anvendelsen af grafiske elementer og hele programdesignet, over beherskelsen af mængden af fortællemæssige muligheder og short-cuts, til den smidige og ubesværede måde, hvorpå skildringerne fører sit publikum naturligt rundt omkring til relevante locations. Ikke bare i Danmark, men i hele verden.
Sidste år gik BILLED-BLADETs TV-GULD og de 100.000 kroner til ’Mig og min far – hvem fanden gider klappe?’, som er instrueret af Kathrine Ravn Kruse og produceret af Mille Haynes og Mathilde Hvid Lippmann. Filmen blev vist på DR2.
De nominerede til BILLED-BLADETs TV-GULD for Årets bedste TV-dokumentar
(Vilkårlig rækkefølge)
SNOWDENs STORE FLUGT, DR1 den 13. januar 2015
Instruktør: Poul-Erik Heilbuth og John Goetz
CIRKUSDYNASTIET, TV 2 den 5. og 12. februar 2015
Instruktør: Anders Riis-Hansen
INDIENS DØTRE, DR1 den 8. marts 2015
Instruktør: Leslee Udwin
CHRISTIANIAS BØRN, DR1 den 10. august 2015
Instruktør: Nille Westh
FØDT TIL FILMEN – STINES KORTE LIV, DR2 den 5. oktober 2015
Instruktør Linda Wendel
Udover prisen for årets bedste TV-dokumentar uddeles BILLED-BLADETs TV-GULD også til Årets kvindelige og mandlige nyhedsværter, Årets kvindelige og mandlige underholdningsværter, Årets kvindelige og mandlige sportsværter samt Årets TV-program og Årets NYE TV-program. Læs mere om de nominerede til disse priser her.
Kontakter
Magnus Hviid
Pressekontakt
magnus.hviid@aller.com
+45 28 72 63 85
Magnus HviidKommunikationschefPresse og kommunikation
Tlf:+45 28 72 63 85magnus.hviid@aller.comBilleder
Information om Aller Media
Aller Media er i dag den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden. I Danmark har vi en markedsandel på ugeblade på 70 % og ca. 1 mio magasinlæsere. I alt læser 2,3 millioner danskere med hver måned i en af vores titler og 2 millioner bruger et af vores digitale universer.
Aller Media A/S er en del af Aller Holding A/S og har søstervirksomheder i Sverige, Norge og Finland.
Følg pressemeddelelser fra Aller Media
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aller Media
femina lancerer nyt digitalt plus-univers og kommer tilbage som magasin23.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
femina lancerer et nyt digitalt plus-univers som et led i en større oprustning af brandet. Nydelsen ved at sætte sig med et fysisk magasin bliver stadig efterspurgt af læserne, og derfor kommer femina samtidigt tilbage som et månedsmagasin.
Vi Elsker Serier løfter sløret for Danmarks nye kulturpris: Det Vi Elsker Prisen9.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi Elsker Serier er stolte af at kunne præsentere Danmarks nye kulturpris Det Vi Elsker Prisen, som ønsker at hylde fortællingerne, der samler os. Når Det Vi Elsker Prisen løber af stablen for første gang den 4. juni 2025 i Store VEGA, kan publikum se frem til en storslået aften i underholdningens tegn. Her vil aftenens vært Afshin Firouzi guide publikum gennem uddelingen af 11 priser på tværs af film, serier, tv, bøger og teater.
HULiGENNEM - Danmarks nye lydunivers til børn lanceres i dag25.11.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag, mandag den 25. november, er der endelig hul igennem til planeten HULiGENNEM. Et public service-univers fuld af sjov, inspirerende og lærerig lyd til børn.
Aller Media vinder mediestøtte til otte brands1.11.2024 15:42:18 CET | Pressemeddelelse
Det er netop blevet offentliggjort, at både femina, Vi Elsker Serier, SØNDAG, BILLED-BLADET, SE og HØR, Familie Journal, Ude og Hjemme og Isabellas er blevet tildelt mediestøtte fra den nye magasinpulje, der nu gør det muligt for magasiner med publicistisk indhold at få en bid af mediestøttekagen.
Aller Media bliver en nordisk integreret medievirksomhed - Aller Media Nordic12.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aller Media Nordic bliver nu fuldt ud til "One Company" ved at gå fra fire landeorganisationer til en fælles organisationsstruktur, der er baseret på integrerede funktioner. Den nye organisationsstruktur træder i kraft den 1. oktober 2024
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum