Nu accelererer den danske scenekunstbranche arbejdet med bæredygtighed
Et samlet brancheinitiativ - for første gang
Scenekunstbranchen har i flere år arbejdet med grøn omstilling og bæredygtighed, men det har været et klart ønske fra landets teatre, kompagnier og producenter at få accelereret arbejdet. Det er baggrunden for den nye kampagne, som branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Teater og Bæredygtig Scenekunst NU i samarbejde med en lang række aktører i branchen står bag.
Direktør i Dansk Teater, Peter Mark Lundberg fortæller:
“Det er åbenlyst, at der både er behov for og lyst til flere fælles initiativer, som kan give hele scenekunstbranchen de nødvendige redskaber til at accelerere den grønne omstilling. Vi har allerede skabt et katalog med anbefalinger til nye, grønne tiltag og nu følger vi for første gang som samlet branche op med fælles engagement for at skabe grøn omstilling, innovation og de nødvendige muligheder for at monitorere sin udledning af CO2.”
Jacob Teglgaard, medstifter af Bæredygtig Scenekunst NU, tilføjer:
”Scenekunstbranchen består af knap 250 virksomheder og har næsten tre millioner årlige publikummer, så vi ser et stort potentiale til at skabe forandring og påvirke vores publikum til bæredygtig adfærdsændring, men arbejdet starter indefra. Det er ikke alene nok at fortælle om klimakrisen fra scenekanten. Vi skal også som branche gå forrest og vise vejen gennem handling.”
Et af de teatre, der allerede er godt i gang med den grønne omstilling, er Aarhus Teater. Direktør for Aarhus Teater, Dansk Teaters talsperson og en af hovedkræfterne i arbejdet med bæredygtighed, Allan Aagaard fortæller:
”Vi har arbejdet målrettet med denne grønne omstilling i fem år og nu tager vi de næste og svære skridt, når det gælder bæredygtige indkøb, monitorering af vores CO2-udslip og – som et af vores store mål i samarbejde med en række andre teatre – at skabe et fælles materialelager, så vi genbruger meget mere scenografi.”
Ny CO2-beregner for scenekunstbranchen
Et af kampagnens nybrud er en nyudviklet CO2-beregner, som er designet til scenekunstbranchens mangfoldige aktører. Den giver det enkelte teater og kompagni mulighed for at registrere, monitorere og dermed mindske sine CO2-udledninger.
Redskabet er udviklet med inspiration fra den britiske interesseorganisation Julie’s Bicycle, der haft betydelig succes med deres CO2-beregner, Creative Green Tools, samt de mange uddannelsesprogrammer og konferencer, de har afholdt. I perioden fra 2012 - 2017 formåede de mere end 5000 organisationer, som benyttede sig af de digitale redskaber at reducere den samlede C02-udledning med 35% samtidig med, at de reducerede energiforbruget med 23% og skabte besparelser for 136 mio. kroner.
“Vi er stolte over at tilbyde de danske teatre, kompagnier, frie kunstnere, producenter, teaterfestivaler og brancheorganisationer det nye redskab - CO2-beregneren. Der er brug for at indsamle data og viden om udledningerne, så man får et udgangspunkt, hvorfra man strategisk kan reducere sit CO2-aftryk”,
siger Christian Gade Bjerrum, der også er medstifter af Bæredygtig Scenekunst NU.
Fire centrale initiativer
Den samlede kampagne, der præsenteres på konferencen på Aarhus Teater 22. februar, består af fire initiativer:
- Den nyskabende CO2-beregner
- Ny digital platform for vidensdeling, grønne initiativer og innovation - rethinkscenekunst.nu
- ”Klimavæggen” – en interaktiv installation der bl.a. vil indsamle data om publikums transportvaner til og fra teatret
- En serie af ”Klimasaloner”, der blandt andet afvikles på April-festivalen - verdens største børneteaterfestival og teaterfestivalen CPH STAGE.
Fakta: Konference og lancering af Rethink Scenekunst NU
Tid og sted:
Tirsdag d. 22. februar kl. 10.00 – 13.00, Aarhus Teater, Teatergaden, 8000 Aarhus C
Pressen er meget velkommen hele dagen – mest relevant mellem kl. 10.15-11.15
Arrangører: Dansk Teater og Bæredygtig Scenekunst NU
I samarbejde med: Teatercentrum, CPH STAGE, Udviklingsplatformen for Scenekunst, Det Københavnske Teatersamarbejde, Performing Arts Platform, Cue-to- Cue, Urban Goods, ISCENE m.fl.
Kampagnen er støttet af Dansk Skuespillerforbund og KR Foundation.
Program
Kl. 10.00 - 10.15: Ankomst, indregistrering
Kl. 10.15 - 10.45: En fremtid med bæredygtig scenekunst - det næste skridt
På scenen:
- Allan Aagaard – direktør Aarhus Teater og talsperson Dansk Teater om bæredygtighed
- Peter Mark Lundberg - direktør, Dansk Teater
- Rabih Azad-Ahmad - Kulturrådmand, Aarhus Kommune
- Nina Bendixen - vært, journalist, podcaster
- Benjamin Boe Rasmussen - formand, Dansk Skuespillerforbund
Kl. 10.45 – 11.15: Hvordan bidrager kampagnen til dit teaters klimaindsats?
Moderator: Jacob Teglgaard, Bæredygtig Scenekunst NU
Deltagere:
- Anna-Kathrine Madelung (Teater Hund & Co.)
- Camilla Iisager Petersen (Det Kongelige Teater)
- Charlotte Bruun (Teaterhuset Filuren)
- Per Smedegaard (Teatret Svalegangen)
Kl. 11.15 PAUSE
Kl. 11.30 - 12.15: Hvordan involveres dit teater i kampagnen?
Workshop 1
CO2-beregneren - hvordan kommer du i gang?
Grundig introduktion til værktøjet og den digitale platform.
Faciliteres af Anders Duus Østergaard fra Cue to Cue og Jacob Teglgaard
Workshop 2
Klimasalon og Klimavæg - hvordan involverer vi publikum?
Scenekunstens potentiale til at skabe adfærdsændring skal undersøges og afprøves.
Faciliteres af Astrid Moth fra Urban Goods og Christian Gade Bjerrum
Kl. 12.15 - 12.30: Bæredygtighed på programmet til årets teaterfestivaler
CPH Stage – Sarah Rommedahl, festivalproducent
Aprilfestival – Henrik Køhler, direktør Teatercentrum
Kl. 12.30:
Kunst med Lydenskab og frokost
Nøgleord
Kontakter
Presse, spørgsmål og yderligere involvering, kontakt:
Jeppe Bo Rasmussen, politisk seniorrådgiver, Dansk Teater, jeppe@danskteater.org, tlf. 2440 1897
Christian Gade Bjerrum, stifter, Bæredygtig Scenekunst NU, christian@baeredygtigscenekunst.nu, tlf. 7179 9292
Morten Daugbjerg, kommunikationschef, Aarhus Teater, presse@aarhusteater.dk, tlf. 4213 4700
Billeder
Links
Information om Aarhus Teater
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Teater
TRO, HÅB & KÆRLIGHED - urpremiere på teaterversion af Bjarne Reuters elskede romanklassiker20.3.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Teater indleder den nye sæson 2024/25 med en musikspækket sceneudgave af Bjarne Reuters romanklassiker Når snerlen blomstrer om den både famlende og fandenivoldske ungdom. Urpremiere på Aarhus Teater 31. august.
Ville du turde lukke en fremmed ind i dit hjem? Og lege, at han er dig? Ja? Så får du nu chancen!21.11.2023 12:23:18 CET | Pressemeddelelse
Det internationalt lovpriste berliner kunstnerkollektiv Gob Squad kommer til Aarhus Teater fra 7. februar 2024 med den interaktive forestilling IS ANYBODY HOME? På scenen er et enkelt menneske, som inviteres til at se en livestreamet film. En film, som vel at mærke foregår i personens eget hjem, hvor Gob Squads performere flytter ind. Nu søger Gob Squad og Aarhus Teater tre aarhusianere mellem 18 og 28 år, som har lyst til at være gæst for en aften.
Maren Uthaugs bestsellerroman om nekrofili bliver iscenesat på Aarhus Teater19.9.2023 10:01:42 CEST | Pressemeddelelse
Hvorfor fordømmer vi nogle kærlighedsforhold og ikke andre? I monologen EN LYKKELIG SLUTNING fortolker Aarhus Teaters nye huskunstnerpar Maren Uthaugs bestsellerroman om en nekrofil bedemand og menneskets håndtering af døden. Oplev EN LYKKELIG SLUTNING fra den 21. september på Aarhus Teater og fra den 9. november på Revolver i København.
Jens Jørn Spottag fejrer 40-års skuespillerjubilæum med KONG LEAR på Aarhus Teater: ”Det var her, det hele begyndte”31.8.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Jens Jørn Spottag - en af Danmarks førende film-, tv- og teater-skuespillere - træder op på Aarhus Teaters skrå brædder lørdag den 16. september, er det 40 år siden, at han debuterede. Jens Jørn Spottags store skuespillerjubilæum fejres fra scenen med taler efter Kong Lear-forestillingen kl. 16. Hyldest modtager han dog allerede 1. september, hvor han sammen med syv andre skuespillere er nomineret til Teaterflisen 2023 på Frederiksberg.
Nye drømme og håb20.4.2023 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teaterdirektør Trine Holm Thomsen løfter i dag sløret for repertoiret på Aarhus Teater sæson 23/24.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum