DI - Dansk Industri

Lærke Flader skal være branchedirektør i Dansk Industri

Del
Træ- og Møbelindustrien, som er Dansk Industris brancheforening for danske træ- og møbelvirksomheder, får Lærke Flader som ny branchedirektør og dermed erhvervets ansigt ud ad til.
Foto: Thomas Arnbo
Foto: Thomas Arnbo

Lærke Flader har i de senere år markeret sig som branchechef og talsmand for Dansk e-Mobilitet (tidligere Dansk Elbil Alliance) i Dansk Energi.

I takt med elbilernes stigende udbredelse er Lærke Flader blevet en hyppig gæst i medierne med budskaber om politisk behov for nødvendige investeringer i at gøre Danmark til et førende elbil-land.

Fremover er det verdenskendte danske møbelproducenter, leverandører af stole, skabe, borde til danske hjem samt savværker og producenter af bl.a. byggematerialer i træ, der skal nyde godt af Lærke Fladers kommunikative evner og lederskab.

- Det er mig en stor glæde, at det er lykkedes at få ansat Lærke Flader som ny branchedirektør for Træ- og Møbelindustrien. Med hendes mange års erfaringer fra politisk og organisatorisk arbejde er jeg overbevist om, at hun kan blive en gevinst for branchen, siger viceadm. direktør Kim Graugaard, DI.

- I Træ- og Møbelindustrien får Lærke Flader en vigtig opgave med at bidrage til erhvervets arbejde med den grønne omstilling i de kommende år, men også med de aktuelle udfordringer, disse virksomheder oplever med forsyningskæderne, siger Kim Graugaard.

Lærke er 54 år og uddannet cand.oecon. i 1993. Hun har 14 års erfaring med politisk interessevaretagelse og organisationsarbejde i den private sektor, samt ni års erfaring med politik-, analyse- og lovarbejde fra centraladministrationen.

Siden 2009 har hun haft ansvaret i Dansk Energi for at opbygge en helt ny brancheorganisation, der

repræsenterer hele værdikæden fra energiproduktion til det elektriske køretøj.

- Det har været helt fantastisk at være med til at sætte strøm til biltrafikken, i en periode hvor udbredelsen af elbiler er gået fra nærmest nul til at hver anden dansker i dag vælger en elektriske bil. Jeg glæder mig rigtig meget til at bringe mine mange års erfaringer på det politiske og det organisatoriske plan i spil i så stærk og spændende dansk branche som Træ- og Møbelindustrien, siger Lærke Flader.

Lærke bor på Frederiksberg, er gift og mor til tre børn.

Lærke Flader starter i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København 4. januar 2022.

Læs mere om Træ- og Møbelindustrien i DI her

Følg os på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Billeder

Foto: Thomas Arnbo
Foto: Thomas Arnbo
Download
Foto: Thomas Arnbo
Foto: Thomas Arnbo
Download

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye