Roskilde Museum efterlyser billeder og personlige historier fra affaldsbranden i Solum

På Roskilde Museum kan man i denne tid gå på opdagelse i udstillingen ’Forvandlinger- fortællinger om affald’, hvor affald bliver stillet til skue på nye, overraskende måder – og hvor affaldshåndtering gennem historien bliver sat i relief. Hele ideen til udstillingen opstod for et år siden under den ti uger lange affaldsbrand hos Solum, fortæller museumsinspektør Dorthe Godsk Larsen:
”Affaldsbranden var hele afsættet for udstillingen. Branden fyldte – både i medierne, og i næse og svælg, og det satte gang i en masse tanker om, hvordan vi håndterer affald. Vi er vant til, at affaldet forsvinder ud af vores liv, når vi smider det i skraldespanden – men Solum-branden gjorde, at Roskilde-borgerne fik deres affald tilbage i hovedet som en boomerang.”
Del din personlige historie om branden
Dorthe Godsk Larsen tog efter branden ud til Solum og hentede noget af det slagge, som branden efterlod sig, og det er nu er en del af udstillingen ’Forvandlinger - fortællinger om affald’.
Men hvad gjorde det egentlig ved folk, at der pludselig var en affaldsbrand så tæt på? Det vil Roskilde Museum gerne høre om. Derfor efterlyser museet både private billeder og personlige fortællinger om Solum-branden.
”Det er en del af et bymuseums væsentligste opgaver at inddrage byens borgere. Og derfor vil vi gerne invitere folk i Roskilde og omegn til at skrive til os med deres egne fortællinger. Vi er nysgerrige efter at se billeder og høre de personlige historier, der knytter sig til branden, som er blevet en del af byens nyere historie. Og vi håber, at borgerne har lyst til at dele deres oplevelser med os.”
Hvilke tanker satte affaldsbranden i gang? Hvordan var det at være i byen, mens affaldsbjerget brændte? Hvilke indtryk har affaldsbranden efterladt hos dig? Hvilke situationer omkring branden husker du bedst?
Bidragene vil give nye perspektiver på fortællingen om affaldsbranden og vil blive en del af museets formidling. Der venter en lille præmie til den bedste fortælling.
Skriv 5-10 linjer og send dem til romu@romu.dk inden årets udgang, så bliver din historie en del af udstillingen. Billeder sendes i høj opløsning til samme adresse.
Roskilde Museum ser frem til at høre fra dig.
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Godsk LarsenMuseumsinspektør, Roskilde MuseumROMU
Tlf:+ 45 27 26 83 88dorthegodsk@romu.dkStine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Billeder

Information om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Lejre lokker med sagnkonger og frisk sommerluft23.6.2025 09:16:38 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren over kan hele familien dykke ned i Lejres dramatiske fortid og møde sagnkonger, bersærkere og uhyrer, når Lejre Museum inviterer til børneomvisning og mystery hunt. Børnene kan desuden designe deres egen pragthjelm efter at have set den ægte vare i udstillingen.
Tag med på feriesjov i forfædrenes fodspor19.6.2025 13:42:06 CEST | Pressemeddelelse
Ferie er tid til fordybelse – og måske at tilegne sig nye kundskaber…? Der er nok at give sig til for både børn og voksne i Egedal, når sommerferien lige om lidt melder sin ankomst. Feriesjov byder på oplevelser for hele familien, og der er ingen undskyldning for ikke at prøve kræfter med noget nyt – eller noget gammelt.
Verdensarvscenter vælger erfaren bygherrerådgiver19.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For at indfri ambitionen om at skabe et unikt og visionært besøgscenter ved Roskilde Domkirke har Anlægsfonden Kulturarv Roskilde Domkirke valgt erfarne Bauherr som bygherrerådgiver på projektet
Kom til middag hos borgmesteren i middelalderbyen17.6.2025 13:20:09 CEST | Pressemeddelelse
Når man normalt bevæger sig i Roskilde bymidte er de historiske bygninger og ikke mindst domkirken en kulisse for det moderne liv, der leves i byen. Nu har du mulighed for at komme tættere på byens liv for 700 år siden, når Roskilde Middelalderdage inviterer til middag i den gamle byrådssal den 3. august.
Endnu mere sjov for børn ved dette års traditionsrige kildemarked ved Tadre Mølle11.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når ROMU og Tadre Mølles Venner igen i år inviterer til kildemarked ved Tadre Mølle, vil traditioner blive suppleret med fornyelser, særligt for de yngste besøgende. Oplev kildemarkedet søndag den 22. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum