Lad danske EU-ambassader formidle job
Danske ambassader skal ind i kampen for at skaffe udenlandske arbejdere til det danske arbejdsmarked.
Det mener Danmarks største fagforening 3F, som vil have danske ambassader i udvalgte hovedstæder i EU til aktivt at arbejde med at rekruttere arbejdskraft til danske virksomheder. Det gælder ambassaderne i byer som Lissabon, Rom, Athen, Madrid og Bukarest.
- Det er helt uforståeligt, at arbejdsgiverne absolut ønsker at tiltrække udenlandsk arbejdskraft fra eksotiske himmelstrøg langt uden for EU's grænser, siger 3Fs formand Per Christensen.
- Hvorfor ikke afsøge mulighederne i vores egen baghave? Vi har regler om fri bevægelighed for arbejdskraften inden for EU, og der er masseledighed blandt unge i en række syd- og østeuropæiske lande. Derfor er det langt mere oplagt at rekruttere medarbejdere i de lande.
- Europæere vil have langt nemmere ved at overskue og håndtere en udstationering og ansættelse i Danmark end jobsøgende fra Bangladesh, Columbia eller Tanzania.
- Vi foreslår at en håndfuld danske ambassader i udvalgte EU-lande som en del af deres erhvervsservice i en prøveperiode skal bistå arbejdsgivere, som søger medarbejdere på sædvanlige danske løn- og arbejdsvilkår.
3F foreslår i tilknytning hertil, at erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer og de overenskomstbærende fagforeninger forpligter sig til at bistå ambassaderne med relevante lokale kontakter til brug for jobformidlingen.
- Man kan forestille sig et partnerskab, så arbejdsmarkedets organisationer kan bidrage til at bemande jobformidlingskontorerne i prøveperioden, så man relativt hurtigt kan komme i gang. Det handler kun om en vilje til at afprøve ideen, siger Per Christensen.
- Vi har meget, meget dårlige erfaringer gennem en længere årrække med jobformidling i EU via det grå arbejdsmarked. Vi har set kyniske bagmænd, der lokker arbejdere til Danmark på falske løfter og urimelige vilkår. Det undergraver det danske arbejdsmarked og presser almindelige danske lønninger helt urimeligt.
- Nu er det på høje tid, at arbejdsgivere, fagbevægelse og myndighederne i et samarbejde gør en indsats for at etablere en seriøs jobformidling på ordinære vilkår til glæde for både de ordentlige virksomheder, de udenlandske kolleger og det danske arbejdsmarked, siger 3Fs formand.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Bekymrende rapport kalder på omgående handling8.5.2025 13:08:24 CEST | Pressemeddelelse
Det er stærkt bekymrende, at ulykker i landbruget sker med maskiner, der ikke opfylder lovkrav for sikkerhed. Det fremgår af en ny rapport fra Ekspertgruppen for Arbejdsulykker.
Tiltrængt løft til erhvervsuddannelserne7.5.2025 11:24:00 CEST | Pressemeddelelse
3F kvitterer for, at eleverne får bedre mulighed for at bo tæt på erhvervsskolerne på såkaldte skolehjem.
3F: Alvorlige brud på arbejdsmiljøloven skal føre til fængselsstraf28.4.2025 13:57:57 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Workers’ Memorial Day holder 3F mindehøjtidelighed for de tre mænd, der omkom i en arbejdsulykke på Flemløse Biogasanlæg sidste år. Nu foreslår 3F strengere fængselsstraf for brud på arbejdsmiljøloven.
3F: Skuffende reform9.4.2025 13:19:45 CEST | Pressemeddelelse
Uforståeligt, at a-kassernes rolle ikke styrkes og offentlige millionbesparelser dermed sløjfes
3F anbefaler et klart ja til OK2525.3.2025 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Afstemningen om OK25-aftalerne sættes i gang i dag
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum