DS Smith udvider og ansætter 30 nye medarbejdere
Grenaas andenstørste virksomhed DS Smith, der samtidig er Danmarks største emballagevirksomhed, kan i den grad mærke den massive efterspørgsel på bølgepapemballage fra både danske og internationale kunder. Det er blandt andet COVID-19-pandemien, der har fået rekord mange danskere til at hive varer ned fra de virtuelle hylder. Det har betydet, at virksomheden har valgt at udvide fabrikkens åbningstid med et fast weekendskift. Derfor skal DS Smith over de næste måneder byde hele 30 nye kollegaer velkommen på fabrikken i Grenaa.
Det er især e-handelen, som driver den stigende efterspørgsel på bølgepap hos DS Smith. Og det ligger fint i tråd med tal fra Dansk Erhverv fra februar i år, der viser, at dagligvarehandlen på nettet har fået et folkeligt gennembrud. Andelen af forbrugere som har handlet dagligvarer, mad og drikke på nettet er steget med 34 % fra 2019 til 2020. Det er kategorierne bolig og have, hobby- og kontorartikler samt dagligvarer, der har haft den største fremgang under pandemien.
Producerer millioner af bæredygtige e-handelsemballage
Fabrikken på Djursland producerer millioner af bæredygtige emballager hver uge. Pap er nemlig særligt bæredygtigt, da ca. 80 % af papfibrene i et stykke emballage kan genanvendes. DS Smith har gennem årene udvidet og fornyet maskinparken på Åstrupvej 30 i Grenaa med den seneste teknologi, og som i dag er den største og en af de mest højteknologiske af sin art i Nordeuropa. Fabrikken i Grenaa beskæftiger cirka 300 medarbejdere, mens DS Smith nationalt beskæftiger 650 medarbejdere på tværs af lokationer i Danmark.
”Jeg ser denne udvidelse af vores medarbejderstab og fabrik som en kæmpe mulighed og en rigtig god nyhed - ikke bare for DS Smith, men også for vores kunder og lokalsamfundet. Vi glæder os meget til at byde nye kollegaer velkommen og gøre DS Smith til en endnu større og bedre arbejdsplads.” udtaler Laila Buus, Fabrikschef hos DS Smith i Grenaa.
Kontakter
Nanna Bro Pagter
Project Lead & Communication Nordic Countries hos DS Smith
E: nanna.bro.pagter@dssmith.com
M: + 45 72 14 90 27
DS Smiths danske PR-bureau Mindshare
Andreas Skafte Hedensten, Communications Partner
E: andreas.hedensten@mindshareworld.com
M: +45 28 92 64 94
Billeder
Vedhæftede filer
Information om DS Smith
DS Smith er en førende leverandør af bæredygtig, fiberbaseret emballage og displayløsninger som understøttes af genbrugs- og papirfremstillingsfaciliteter over hele verden. DS Smith opererer på tværs af værdikæden og på tværs af sektorer, herunder e-handel, forbrugsvarer og industri. Gennem løfter i bæredygtighedsstrategien For Now. And Next, er DS Smith forpligtet til at lede overgangen til den cirkulære økonomi, samtidig med at den leverer mere cirkulære emballageløsninger til sine kunder og det bredere samfund. DS Smith har hovedkontor i London og er medlem af FTSE 100.
DS Smith Danmark har en årlig omsætning på ca. 1.2 mia. kr. og tæller 650 medarbejdere fordelt på fem lokationer.
Læs mere: https://www.dssmith.com/da/packaging
Følg pressemeddelelser fra DS Smith
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DS Smith
Beskadigede julegaver koster virksomheder dyrt21.12.2022 09:46:14 CET | Pressemeddelelse
Julegaver købt online vil på rejsen fra webshoppen til vores hoveddør accelerere med hastigheder, der er hurtigere end en Formel 1-kører [1]. Undersøgelse viser, at g-kræfter denne jul vil skade pakker for mere end 18 milliarder euro i returomkostninger i Europa.
Bekvemmelighedskøb øger risikoen for beskadigede leverancer på Black Friday24.11.2022 16:16:40 CET | Pressemeddelelse
En ny europæisk undersøgelse fra DS Smith viser, at inflationen medfører, at halvdelen af europæerne forventer at gå mindre ud i juletiden. En ny trend med bekvemmelighedskøb er opstået, hvor flere planlægger at købe mere skrøbelige boligartikler som stearinlys, vin og glas online. Mere end en tredjedel af onlineshoppere har modtaget skrøbelige varer, der er beskadiget.
DS Smith ansætter ny dansk direktør11.4.2022 10:33:28 CEST | Pressemeddelelse
Emballagevirksomheden DS Smith styrker nu sin danske organisation med ansættelsen af Dan Johannessen, der tiltræder som Cluster Director og administrerende direktør i DS Smith Packaging Denmark.
DS Smith forpligter sig til 1,5 graders-målet og fremskynder planerne for CO2-reduktion24.1.2022 15:19:08 CET | Pressemeddelelse
DS Smith forpligter sig til målsætningen fra Parisaftalen, og tilpasser sine globale aktiviteter for at begrænse den gennemsnitlige temperaturstigning til 1,5 grader. Planen for 1,5 graders-målet er indsendt til validering hos Science Based Targets-initiativet (SBTi)*.
DS Smith vinder for andet år i træk en WorldStar23.12.2021 10:11:43 CET | Pressemeddelelse
DS Smith Danmark vinder for andet år i træk en WorldStar Packaging Award. Prisen tildeles DS Smiths innovative og brugeroptimerede emballageløsning til dørgreb udviklet i samarbejde med danske Carl Ras.