DS Smith

Beskadigede julegaver koster virksomheder dyrt

Del
Julegaver købt online vil på rejsen fra webshoppen til vores hoveddør accelerere med hastigheder, der er hurtigere end en Formel 1-kører [1]. Undersøgelse viser, at g-kræfter denne jul vil skade pakker for mere end 18 milliarder euro i returomkostninger i Europa.

For at forstå det hårde transportmiljø, som pakkerne købt i onlinehandlen skal kunne modstå for at nå frem til forbrugerne uden beskadigelser, eksperimenterer DS Smith med et ’accelerometer’. Værktøjet sporer en pakkes hastighed på rejsen fra webshoppen til hoveddøren og leverer data, der forklarer de skader, pakkerne pådrager sig. 

En DS Smith-undersøgelse viser, at en typisk onlinepakke udsættes for en g-påvirkning, der beløber sig til astronomiske 50 g. Det er mere end fem gange niveauet af g-kræfter, der vil få en erfaren astronaut til at miste bevidstheden (9g) [2] og 10 gange flere g-kræfter, end der typisk opleves på en rutsjebane (5g) [3].

Næsten halvdelen (45%) af de europæiske onlineshoppere oplever at have modtaget en beskadiget levering inden for det sidste år, som resulterede i 377 millioner beskadigede leverancer. De beskadigede varer kostede i gennemsnit 47,94 euro, hvilket potentielt beløber sig til 18,1 milliarder euro beskadigede varer sendt hvert år. 

Forbrugerne er mindre tolerante over for beskadigede pakker, og samtidig har de stigende leveomkostninger fået flere til at returnere billigere varer. Europæerne mener, at den gennemsnitlige pris, som en beskadiget vare skal have, for at de vælger at returnere den, er faldet fra 26 euro sidste år til 21,50 euro i år. Det tyder på, at der vil være en stigning i antallet af returneringer.      

”Selvom E-handel i dag er en naturlig del af hverdagen, er det stadig en relativ ny form for shopping. Vores undersøgelse viser, at de forhold som pakkerne udsættes for, er meget ustabile. Pakkerne købt online skal kunne transporteres med høje hastigheder, og det betyder, at virksomheder skal have fokus på at beskytte indholdet på rejsen,” siger Gavin Mounce, E-commerce Design Manager hos DS Smith.

”Vores innovations- og designteam tester, hvor hurtigt pakkerne bliver transporteret, og hvordan de bliver påvirket. Informationen bruger vi til at arbejde med forskellige emballagedesigns. Vi anvender cirkulære designprincipper for både at reducere beskadigede pakker, men også for at reducere mængden af materialer, så pakkerne er så bæredygtige som muligt og beskytter indholdet på bedste vis. Vi er altid interesserede i nye idéer, og søger partnere, vi kan samarbejde med omkring dette.”

Om undersøgelse

Markedsundersøgelse udført af OnePoll:

Forbrugerundersøgelser: 8000 voksne EU-borgere (nationalt repræsentative). Udført mellem 7. november og 21. november 2022. 

[1]  The amount of g-forces experienced by F1 drivers during race weekends (hitc.com)

[2] What g-force do astronauts experience during a rocket launch? | (spaceanswers.com)

[3] What is the G-force on a roller coaster? – Short-Facts

Nøgleord

Kontakter

Marianne Keinicke Hansen
Marketing and Communications Manager, DS Smith Danmark
Marianne.keinicke.hansen@dssmith.com
M: +45 72 14 98 98


DS Smiths danske PR-bureau Mindshare
Andreas Skafte Hedensten, Communications Partner, PR & Communications
andreas.hedensten@mindshareworld.com
M: +45 28 92 64 94

Billeder

Vedhæftede filer

Information om DS Smith

DS Smith
DS Smith
Åstrupvej 30
8500 Grenaa

72 14 91 00https://www.dssmith.com/da/packaging

DS Smith er førende leverandør af bæredygtig, fiberbaseret emballage- og displayløsninger, som understøttes af genbrugs- og papirfremstillingsfaciliteter over hele verden.

DS Smith opererer på tværs af værdikæden og på tværs af sektorer, herunder e-handel, forbrugsvarer og industri. Gennem løfter i bæredygtighedsstrategien, Now and Next, er DS Smith forpligtet til at lede overgangen til den cirkulære økonomi, samtidig med at virksomheden leverer mere cirkulære emballageløsninger til sine kunder og det bredere samfund. DS Smith har hovedkontor i London og er medlem af FTSE 100.

DS Smith Danmark har en årlig omsætning på ca. 1.2 mia. kr. og tæller ca. 650 medarbejdere fordelt på fem lokationer.

Følg pressemeddelelser fra DS Smith

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DS Smith

Bekvemmelighedskøb øger risikoen for beskadigede leverancer på Black Friday24.11.2022 16:16:40 CET | Pressemeddelelse

En ny europæisk undersøgelse fra DS Smith viser, at inflationen medfører, at halvdelen af europæerne forventer at gå mindre ud i juletiden. En ny trend med bekvemmelighedskøb er opstået, hvor flere planlægger at købe mere skrøbelige boligartikler som stearinlys, vin og glas online. Mere end en tredjedel af onlineshoppere har modtaget skrøbelige varer, der er beskadiget.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye