DI Midt Vest

Ny erhvervsuddannelse til Danmark

Del
Hidtil har elever måttet rejse til Sverige for at tage hovedforløbet på støberiteknikeruddannelsen. Det drænede uddannelsen for elever, men nu oprettes den fulde uddannelse på UCH i Holstebro. Til glæde for hele støberibranchen blev den ny uddannelse torsdag indviet på skolen.
Jens Axel Birn, adm. direktør i Vald. Birn A/S, klargør den speciellavede saks til at overklippe snoren til Danmarks første støberiværksted på UCH i Holstebro. Foto: Louise Boo, Færchfonden
Jens Axel Birn, adm. direktør i Vald. Birn A/S, klargør den speciellavede saks til at overklippe snoren til Danmarks første støberiværksted på UCH i Holstebro. Foto: Louise Boo, Færchfonden

På Nordeuropas største jernstøberivirksomhed Birn i Holstebro har man brug for en hel del faglærte støberiteknikere i de kommende år. Der er masser at lave. Men elevtallet blev lavere og lavere, fordi hovedforløbet skulle tages i Sverige. Derfor gik virksomheden med op til 3 mio. kr. ind i arbejdet med at få støberiteknikeruddannelsen til Danmark. Torsdag kunne de sammen med masser af andre interessenter indvie uddannelsen på UCH i Holstebro.

- De danske støberier har lige nu masser af arbejde, men fremover skal vi blandt andet overleve på viden. I øjeblikket forsvinder viden fra branchen, så det er virkelig vigtigt, at vi får tiltrukket nye unge og voksne til uddannelsen. Med den nye støberiteknikeruddannelse på UCH føler vi os langt bedre rustet til fremtidens arbejdskraftudfordringer, siger adm. direktør for Vald. Birn A/S Jens Axel Birn, der holdt en af talerne og klippede snoren ved indvielsen af den ny uddannelse.

- En ny dansk støberiteknikeruddannelse var en form for overlevelsesstrategi. Uddannelsen har været i dvale i nogle år, så initiativet er en investering i fremtiden til gavn for alle Danmarks støberivirksomheder. Branchen har brug for 10-12 lærlinge om året, så der bliver rift om de unge fra støberiteknikeruddannelsen på UCH, siger Jens Axel Birn.  

UCH har fået etableret et mini-jernstøberi, hvor eleverne i fremtiden kan smelte jern og støbe i sandforme. Vald. Birn Fondens og andre sponsorers penge går blandt andet til køb af udstyr og løn til faglærere i begyndelsen.

- Vi har arbejdet hårdt i flere år sammen med branchen for at etablere støberiteknikeruddannelsen, så jeg er rigtig glad for officielt at kunne åbne den. Der er et stort behov for støberiteknikere, og det behov vil vi selvfølgelig gerne være med til at opfylde, siger Nanna Seidelin, direktør for UCH.

Også Færchfonden har bidraget væsentligt til den ny uddannelse.

- Det lå lige til højrefoden for os. Vi har Nordeuropas største støberivirksomhed i lokalområdet, så det gav god mening for os at støtte samarbejdet mellem skole og erhvervsliv om at bevare vigtige kompetencer og arbejdspladser i Danmark, siger Claus Omann Jensen, adm. direktør for Færchfonden.

I Dansk Industri er man imponeret over processen.

- I forbindelse med en udbudsrunde tilbød UCH at tage uddannelsen til sig, og så gik det stærkt. Vi kunne med det samme mærke, at skolen mente det, og hurtigt blev det tydeligt, at branchen og det lokale erhvervsliv også havde ambitioner på uddannelsens vegne. I dag står vi med flotte nyindrettede værksteder og hele uddannelsen på dansk jord. Det er imponerende, siger chefkonsulent i DI Michael Boas Pedersen.

Støberiteknikere arbejder på branchens jern- og metalstøberier. Branchen beskæftiger 2.500 medarbejdere. Ud over Vald Birn Fonden og Færchfonden har også Danref og Jysk Aluminium Industri bidraget til at få den ny støberiteknikeruddannelse på benene.

Læs mere på www.støberitekniker.nu

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Kontakt chefkonsulent Michael Boas Pedersen på 3131 8137, MIBP@DI DK

Billeder

Jens Axel Birn, adm. direktør i Vald. Birn A/S, klargør den speciellavede saks til at overklippe snoren til Danmarks første støberiværksted på UCH i Holstebro. Foto: Louise Boo, Færchfonden
Jens Axel Birn, adm. direktør i Vald. Birn A/S, klargør den speciellavede saks til at overklippe snoren til Danmarks første støberiværksted på UCH i Holstebro. Foto: Louise Boo, Færchfonden
Download

Information om DI Midt Vest

DI Midt Vest
DI Midt Vest



Følg pressemeddelelser fra DI Midt Vest

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Midt Vest

Ringkøbing-Skjern og Holstebro producerer mest grøn energi12.5.2023 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse

I både Ringkøbing-Skjern og Holstebro kommuner sørger solceller og vindmøller på land for strøm svarende til 497.000 husstandes forbrug, mens der i Struer kun produceres grøn strøm svarende til 38.500 husstandes forbrug. Der er stor forskel på, hvor meget grøn energi der produceres i de midt- og vestjyske kommuner. DI Midt Vest opfordrer kommunerne til at gøre det hurtigt og nemt at investere i produktion af grøn strøm

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye