ROMU

OPLEV GAMLE HÅNDVÆRK PÅ HÅNDVÆRKSMUSEET I VINTERFERIEN

Del
Der er fokus på traditionelle håndværk på Håndværksmuseet i vinterferien, hvor du kan prøve kræfter med alt fra filtning af uld til fremstilling af dit eget vikingespil.
Foto: Museumskoncernen ROMU
Foto: Museumskoncernen ROMU

Slip din indre håndværker løs, når Håndværksmuseet inviterer til håndværksdage i vinterferien. Her kan du få fingrene i gamle traditionelle håndværk og lave dine egne kreationer, som du kan tage med hjem.

Træværksted i vinterferien - 20.-22. februar kl. 11-14

Kom og besøg Håndværksmuseet i vinterferien og deltag i forskellige aktiviteter under kyndig vejledning af museets håndværkere. Prøv at save, hamre og snitte dig til nyttige ting som du kan få med hjem, både til glæde for dig selv og forårets fugle. Fremstil din egen smørekniv, legevogn, vikingespil, fuglekasse mm.

Gratis entré, men mindre betaling for nogle materialer.

Filteværksted i vinterferien - 23.-25. februar kl. 11-14.

Uld som tekstilmateriale har været brugt i Danmark siden oldtiden. Nogle af uldens vigtige egenskaber er dens varmegivende evne og dens høje varmeisolerende formåen. Sidstnævnte skyldes uldfibrenes mange krusninger, hvori der befinder sig et lag af stillestående luft, som bevares, selvom ulden bliver vævet, strikket eller filtet. At filte uld er processen hvor man med lunt sæbevand får fibrenes skæl til at rejse sig og virke som modhager. Trykkes og gnides ulden samtidig, filtrer ulden sammen til filt.

I Købmandsgårdens filteværksted hjælper Anne Grete Rødvig dig med at filte. Du kan filte med sæbevand og knofedt, men også den særlige ”nålefiltning” får du mulighed for at prøve.

Der er gratis entré.

Nøgleord

Kontakter

Stine Blegvad
Pressekontakt
stinebleg@romu.dk
+45 4631 6535

Billeder

Foto: Museumskoncernen ROMU
Foto: Museumskoncernen ROMU
Download

Information om ROMU

ROMU
ROMU
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde

+45 46 31 65 00https://romu.dk/

Håndværksmuseet er en del af museumskoncernen ROMU, som blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet

ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. ROMU forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.

ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte

Følg pressemeddelelser fra ROMU

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROMU

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye