Tyven – den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene

Manden bag guldhornstyveriet hed Niels Heidenreich. Han var søn af en fordrukken degn i Jylland. Da forældrene bliver skilt, går det helt galt for familien. Moren stifter stor gæld og må sammen med børnene flygte fra hjemegnen. For at redde familien begynder Niels at trykke falske pengesedler, men bliver afsløret og havner i tugthuset på Christianshavn. Her lærer han sig selv at arbejde med guld, og efter løsladelsen nedsætter han sig som guldsmed i København. Men så begynder det igen at gå galt for Heidenreich.
Ulrik Langens Tyven er en medrivende beretning om guld, pantelånere, fængsler, falskmøntnere, opfindere, ære, selviscenesættelse og meget andet, der er med til at tegne billedet af danmarkshistoriens mest berømte tyv. Samtidig er det en skildring af en enestående skæbne i Guldalderens København, skrevet af en af Danmarks mest kendte, anerkendte og læste nutidige historikere.
”Tyven – den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene” foredrag
Roskilde Museum, Skt. Ols Stræde 3
Onsdag d. 3. februar kl. 19-21
Billetpris: 50 kr.
Billetter kan købes i Roskilde Museums butik eller på www.billetto.dk
Benyt chancen til at prøve spisehuset ROMUS’ helt nye folkekøkken fra kl. 17 til 19. Menuen står på ølbraiserede grisekæber, og der er også mulighed for at købe kaffe og hjemmelavede kager. Bordreservation vil være en fordel på tlf. 46408043.
Nøgleord
Kontakter
Stine Blegvad
Pressekontakt
stinebleg@romu.dk
+45 4631 6535
Billeder
Information om ROMU
Museumskoncernen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværkemuseet, Sankt Laurentius, Tadre Mølle og Domkirkemuseet
ROMU undersøger, indsamler og formidler kulturarven i Roskilde, Lejre og Frederikssund kommuner, og er et af 10 museer, der på landsplan, er blevet udpeget af Kulturarvsstyrelsen til at varetage tilsynet med landets fredede fortidsminder. Roskilde Museum forestår tilsynet i det centrale og vestlige Sjælland.
ROMU arbejder tæt sammen med en lang række aktører herunder bl.a. Roskilde, Frederiksund og Lejre Kommuner, Roskilde Universitet, Roskilde Bibliotek samt en lang række nationale og internationale kulturaktører. ROMU er arbejdsplads for mere end 50 museumsansatte
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Skoleforløb med kartoffelmarcipan og halmnisser hitter10.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan fejrede man jul under besættelsen, og hvad skrev man på ønskesedlen, dengang al legetøj var analogt? Det kan eleverne lære om på ROMUs besøgssteder, der op til jul udbyder skoleforløb med ”marcipan”, kandis og glaserede æbler. Og det har skolerne i dén grad benyttet sig af.
Vær med til at gøre Lysfesten til et strålende møde i mørket4.12.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Opbakning er alfa og omega, når Kulturstrøget den 30. januar inviterer til Lysfest. Jo flere gæster, desto lysere kan Roskilde stråle og gløde i mørket. Arrangørerne inviterer alle til at være med og efterlyser frivillige til at sikre, at gæsterne får en god oplevelse.
Ny bog: ROMU-forsker gransker 1000 års kongelige begravelsestraditioner15.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En kongelig begravelse markerer overgangen fra én regent til en anden. Men den er også en dybt symbolsk ladet handling, der har betydning for kongemagten, folket og for en nations sammenhængskraft. I en ny bog, som for første gang undersøger 1000 års kongelige begravelser, kaster ph.d. Laura Maria Schütze et blik på folkets rolle i kongemagtens vigtigste ritual.
Julen bliver ekstra hyggelig på Færgegården i år12.11.2025 08:25:00 CET | Pressemeddelelse
Færgegården skruer i år ekstra op for julestemningen med et hyggeligt julemarked og flere børneaktiviteter, når museet sammen med Grevinde Danner spejderne i Jægerspris inviterer til ”Jul på Færgegården” i alle adventsweekender. Der er gratis adgang.
Lysfesten er tilbage: Vær med til at sende mørket til tælling5.11.2025 08:20:00 CET | Pressemeddelelse
Når vi længes mest efter lyset, tændes et håb i mørket. Den 30. januar vender den traditionelle lysfest tilbage og omdanner for en aften Roskilde til en lysende plet på landkortet med eventyrlig balletopvisning og strålende, kreative kunstværker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

