Lolland Kommune

Styrket turismeindsats på Lollands Sydkyst

Del
Lolland Kommune får nu støtte fra Dansk Kyst- og Naturturisme og Realdania til at lave en udviklingsplan for fremtidens turisme på Lollands Sydkyst. Det skal være med til at sætte retning, identificere muligheder og udvikle nye indsatser – i samarbejde med både borgere, erhvervsdrivende og andre lokale kræfter i området.

Lolland Kommune er blandt de seks udvalgte områder på Sjælland og øerne, der nu får støtte fra Dansk Kyst- og Naturturisme og Realdania. Støtten skal gå til at få udviklet en plan for Lollands Sydkyst, nærmere bestemt området fra Hyllekrog i øst, via sydkysten til Nakskov Fjord og Nakskov by. Dog med særligt fokus på strækningen fra Rødbyhavn til Hummingen.

Den nye udviklingsplan skal fungere som et nyt fundament og en rød tråd på tværs af et væld af indsatser. Det handler blandt andet om at udvikle en realistisk vision, inddrage borgere og interessenter, beskrive sammenhænge og bidrage til at fastlægge en klar identitet for området. Samtidig vil der i området fra Rødbyhavn til Hummingen blive lagt ekstra vægt på infrastruktur, overnatningstilbud, rekreative områder, oplevelsesturisme, investeringsmuligheder og kommercielle interesser.

Borgmester Holger Schou Rasmussen er glad for den nye aftale og ser store perspektiver i at udvikle endnu bedre vilkår for turismen på Lolland:

”Turisme er i forvejen et særdeles vigtigt erhverv for Lolland, og mange har allerede fået øje på vores områdes mange kvaliteter. Det gælder både borgere, politikere, turister og investorer. Vi skal derfor være dygtige til at udvikle de muligheder, der venter, nu hvor Femern-byggeriet er gået i gang, og det er oplagt, at vi med den nye aftale med Realdania og Dansk Kyst- og Naturturisme får en unik mulighed for ikke blot at gribe bolden, men også at spille den klogt. Så vi på længere sigt kan nå de mål, vi gerne vil”.

Indsatsen på Lollands Sydkyst blev tilgodeset ved sidste års budgetforlig, og er er et strategisk vigtigt fyrtårn, der ligger i forlængelse af kommunens potentialeplan fra 2015:

”Lolland-Falster kan blive et nyt kraftcenter for international kystturisme i Østdanmark, og vi tror på, at vores turisterhverv kan få samme fremtrædende betydning i vores område, som det f.eks. har på den danske vestkyst eller den tyske Østersøkyst”, fastslår Holger Schou Rasmussen.

Indsatsen kommer til at bygge på de principper, der er skitseret i den samlede udviklingsplan for Sjælland og øerne, som kommunerne i Region Sjælland fik udgivet i august 2020. Det handler blandt andet om at skabe stærke kraftcentre, sikre et øget kendskab og en større oplevelsesværdi. Alt sammen med udgangspunkt i bæredygtig turisme. Herudover skal indsatsen spille positivt sammen med kommunens andet store udviklingsinitiativ ”Nakskov 2030”, hvor der er sat 150 mio. kroner af til at udvikle byens centrum, området ved havnen og Hestehovedet ved fjorden. Heraf er 50 mio. kroner doneret af Realdania.

Om aftalen

Aftalen betyder, at Dansk Kyst- og Naturturisme og Realdania donerer hver 250.000 kroner til brug for at udvikle en strategisk plan for området. Samtidig leverer Lolland Kommune selv en medfinansiering på 500.000 kroner, ligesom Lolland Kommune, Business Lolland-Falster og Visit Lolland-Falser til sammen øremærker en arbejdsindsats svarende til tre årsværk i to år til indsatsen. Det giver et samlet budget på 4 mio. kroner.

Nøgleord

Kontakter

Birgitte RønnowSektorchef for Strategi og Politik, Lolland Kommune

Tlf:29 38 83 19

Billeder

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Elever som valgte Søllested Skole, da Horslunde Skole lukkede, har fortsat kørsel27.6.2025 10:58:11 CEST | Pressemeddelelse

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at de elever som valgte at starte i Landsbyordningen i Søllested, da skolen i Horslunde lukkede, fortsat kan blive befordret, selvom busrute 774 mellem Horslunde Terminal og Søllested Landsbyordning lukker pr. 29. juni 2025. Ordningen gælder for de elever, som kommer direkte fra den lukkede skole i Horslunde, samt for de elever, der dags dato har ladet sig indskrive i Landsbyordningen i forvisning om, at de kunne køre til skole med bus. Forældrene skal, som hidtil, betale hvad der svarer til buskortet på den tidligere rute. Den særlige aftale om befordring gælder i maksimalt 7 år. Således kan elever, der er indskrevet og starter i 0. klasse efter sommerferien, gøre deres skolegang færdig i Søllested Landsbyordning. Da der er tale om frit skolevalg skal alle eleverne, der benytter ordningen betale et beløb svarende til et almindeligt buskort. Tine Vinther Clausen, der er formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, fortæller: "I forbindel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye