Turbine Forlaget A/S

“Jeg vil have, at du skal sige mit navn.”

Del
I fantasyromanerne om Rosenholm Kostskole for magi følger vi Kamille, Kirstine, Victoria og Malou, der efter to hektiske år som elever på skolen har fundet ud af, hvem der tilbage i 1980’erne dræbte en ung kvinde ved navn Trine og forviste hende til en rodløs tilværelse som en hvid skygge. Men intet er ovre endnu. Nu er den dramatiske afslutning på Rosenholm-trilogien klar til udgivelse.

I “Natskygge” vil de fire hovedpersoner afsløre Trines morder og få ham til at erkende sin forbrydelse. Snart går det dog op for dem, at mørket stikker endnu dybere, end de først havde troet, og at ingen af dem kan vide sig sikre. Bid for bid må de løse den gåde, som hviler dybt under Rosenholms mure. Inden det er for sent. Inden det går ud over andre unge kvinder.

”Trine er for mig blevet et symbol på alle de forulempede kvinder, som er blevet gjort tavse, men som nu nægter at tie stille længere,” fortæller forfatter Gry Kappel Jensen. “Trines ånd vil have, at folk skal vide, hvad der skete med hende. Hun vil have, at gerningsmanden skal stilles til ansvar. Det tema ligger i alle tre bøger, men især ”Natskygge” er på mange måder blevet min metoo-bog. Ikke forstået på den måde, at den handler om mine personlige oplevelser, men fordi al min vrede over denne verdens Jeffrey Epstein’er og Harvey Weinstein’er er blevet hældt ned i den. Og jeg har jo skrevet bøgerne, mens verden har forandret sig. Så på den måde kan man godt kalde bøgerne for feministisk fantasy, men man kan også bare læse dem som en spændende fantasyfortælling med mordgåder og magi.”

Rosenholm-trilogien er en fantasyserie, der foregår i Danmark og rummer mange referencer til den nordiske mytologi. Eleverne på kostskolen kommer fra alle egne af landet og fra alle samfundslag, for magi findes alle steder.

Gry Kappel Jensen er forfatter og forlagsredaktør. Hun har skrevet en række bøger for børn og unge, og i 2019 udkom så første bind i Rosenholm-trilogien “Roser og violer”. Sidste år blev den fulgt op af “Forglem mig ej”, og nu afsluttes trilogien med sidste bind “Natskygge”, der udkommer 27. maj.

Fakta om bogen:

Natskygge
Forfatter: Gry Kappel Jensen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740671018
Sidetal: 598
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 27. maj 2021

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Forfatter Gry Kappel Jensen, foto© Jens Peter Engedal
Forfatter Gry Kappel Jensen, foto© Jens Peter Engedal
Download
Forsiden til det 3. bind i trilogien.
Forsiden til det 3. bind i trilogien.
Download

Links

Information om Turbine Forlaget A/S

Turbine Forlaget A/S
Turbine Forlaget A/S
Balticagade 10 B, 2. sal
8000 Aarhus C

86 12 79 16https://turbine.dk/

Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.

Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye