Det københavnske marked for ejendomsinvesteringer er blevet mere attraktivt

COVID-19 har påvirket alle aspekter af ejendomsinvestering ved at gøre markedet mere uforudsigeligt, ligesom pandemien har ændret måden, vi lever og arbejder på. Fast ejendom ser dog fortsat ud til at være et attraktivt investeringsaktiv i 2021, anslår PwC’s nye rapport, Emerging Trends in Real Estate® Europe 2021. Det er Berlin, som topper listen over Europas mest attraktive by til ejendomsinvesteringer efterfulgt af London og Paris. København har forbedret sig med en enkelt placering og er i år at finde på en 18. plads.
“Det er ikke så overraskende, at Berlin indtager førstepladsen, da byen over en længere periode har været en eftertragtet lokation for ejendomsinvesteringer. Det er mere bemærkelsesværdigt, at Tyskland i år har hele fire byer i top 10. Til trods for COVID-19 kan Tyskland tilbyde en forholdsvis sund økonomi, et stabilt marked og i manges øjne et potentiale for stigende huslejer,” siger Kim Søberg Petersen, partner i PwC, og henviser til de tre øvrige tyske byer, Frankfurt, Hamborg og München, som indtager henholdsvis 4., 6. og 7. pladsen.
“Investeringsinteressen domineres aktuelt af en ‘flight-to-safety’, hvor markederne i en mere turbulent og usikkerhed tid søger mod en sikker investeringshavn, og her er Tyskland øverst på ønskelisten. Men også over det nordiske investeringsmarked blæser der milde vinde, og mens investeringsinteressen i kølvandet på COVID-19 kortvarrigt blev domineret af lokale aktører, må man sige, at investeringslysten fra resten af verden nu også omfavner Norden, hvor særligt boligudlejning, logistik og kontor opfattes som aktiver, der kan klare lidt blæsevejr,” fortsætter Kim Søberg Petersen.
Fortsat tro på lavt renteniveau
Lave og til tider negative renter har præget markedet et stykke tid, men over halvdelen af lederne på det europæiske ejendomsmarked (55 %) tror fortsat på, at renteniveauet vil forblive det samme i 2021. Til gengæld vurderer en tredjedel, at renten vil stige over en længere tidsperiode.
“Det lave renteniveau - ikke bare i Danmark, men stort set i hele Europa - påvirker i høj grad samfundsøkonomien på mange niveauer, men ejendomsinvestering er stadig en af de aktiver, der giver et fornuftigt afkast, og undersøgelsen viser, at det ikke er renteniveauet eller dens fremtidige udvikling, der bekymrer de europæiske ledere. Der er fortsat tillid til fast ejendom som en attraktiv investering,” fortæller Kim Søberg Petersen.
Det er især fremtidig manglende europæisk økonomisk vækst (90 %), usikkerheder forbundet med COVID-19 (88 %) og internationale politiske konflikter (79 %), der bekymrer lederne på det europæiske ejendomsmarked.
Miljømæssige prioriteringer
Klimaændringer og miljø spiller fortsat en stor rolle for lederne på det europæiske ejendomsmarked, der vurderer, at netop de områder vil have den største indvirkning på ejendomsmarkedet over de næste tre årtier. Her angiver knap otte ud af ti, at energieffektivitet, kulstofemissioner og klimatilpasning vil få en markant højere prioritering i deres ejendomsinvesteringsportefølje.
“Hele ESG-agendaen får større og større betydning for det samlede marked og særligt for investorernes porteføljer. Det giver forretningsmæssig mening at prioritere sociale og miljømæssige ansvarlig investeringer, og investorernes kunder efterspørger og forventer i langt højere grad også ansvarlige investeringer,” lyder det fra Kim Søberg Petersen.
Europæiske byer - samlede mulige købere 2021
1 |
Berlin |
2 |
London |
3 |
Paris |
4 |
Frankfurt |
5 |
Amsterdam |
6 |
Hamborg |
7 |
München |
8 |
Madrid |
9 |
Milan |
10 |
Wien |
Om rapporten
Den årlige rapport, der udgives i fællesskab af Urban Land Institute (ULI) og PwC, er baseret på holdningerne blandt mere end 900 eksperter inden for fast ejendom i Europa, herunder investorer, byudviklere, långivere og rådgivere.
Nøgleord
Billeder

Vedhæftede filer
Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Mikkel Skovsted fra GN Store Nord kåret som Årets Rising Star 202511.6.2025 20:08:09 CEST | Pressemeddelelse
Årets unge finanstalenter er kåret, og blandt årets to vindere er Mikkel Skovsted, Vice President og Business Finance Officer hos GN Store Nord. Prisen blev overrakt onsdag den 11. juni ved eventet CFO’ens Agenda 2025 hos PwC i Hellerup.
Sif Sigsgaard fra Royal Unibrew er kåret som Årets Rising Star 202511.6.2025 20:06:58 CEST | Pressemeddelelse
Årets unge finanstalenter er kåret, og blandt årets to vindere er Sif Sigsgaard, Director Group Controlling hos Royal Unibrew. Prisen blev overrakt onsdag den 11. juni ved eventet CFO’ens Agenda 2025 hos PwC i Hellerup.
Henriette Wennicke fra Zealand Pharma kåres som Årets CFO 202511.6.2025 20:05:55 CEST | Pressemeddelelse
Den anerkendte pris, Årets CFO, uddeles for trettende gang, og årets prismodtager er Henriette Wennicke. Hun modtager prisen for at være en forretningsorienteret CFO og en dygtig kommunikator, som har været med til at spille en afgørende rolle i den imponerende vækstudvikling, som Zealand Pharma har oplevet de seneste år. Prisen blev overrakt onsdag den 11. juni 2025 ved eventet CFO’ens Agenda 2025 hos PwC i Hellerup.
Sidste chance: Nu skal du indberette dine investeringer i depoter i udlandet for at få fradrag for eventuelle tab4.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du husket at indberette dine investeringer i depoter i udlandet til Skattestyrelsen? Hvis ikke, skal du gøre det før fristen, for det sker ikke automatisk, lyder opfordringen fra PwC’s skatteekspert.
Ekspertens råd: Sådan undgår du en ekstra skatteopkrævning2.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du betalt for lidt skat i 2024 og har fået en ekstra skatteopkrævning? Eller frygter du at få det næste år? PwC’s skatteekspert giver dig råd til, hvordan du retter din forskudsopgørelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum