GORM x ENVISION

Tonsvis af brød havner i skraldespanden

Del
I dag er det Danmarks første officielle madspildsdag, der skal sikre, at mindre mad går til spilde. Hvert år smider vi danskere mere end 30.000 tons brød ud. Det vil landets største bageri gøre noget ved med opskrifter og tips til, hvordan brødet udnyttes til sidste skive.

I gennemsnit smider danske husstande godt 250.000 tons mad ud om året. Madspild belaster klimaet og kan mærkes på pengepungen. Fødevarestyrelsen peger på, at danskerne årligt smider mad ud for 8 mia. kr. Det svarer rundt regnet til, at en familie på fire kaster 10.000 kr. i skraldespanden om året.

I anledning af Danmarks første officielle madspildsdag vil Schulstad gerne inspirere forbrugerne til en mere bæredygtig og plantebaseret madlavning og samtidig sætte fokus på mindre spild af brød hjemme i køkkenet. Ifølge en rapport fra Landbrug og Fødevarer smider vi danskere nemlig i gennemsnit mere end 30.000 tons brød ud om året. Det er en skam, for brød er en god og klimavenlig supplering eller erstatning for kød i en række forskellige retter. Schulstad har derfor udviklet et katalog af lækre opskrifter, der skal være med til at inspirere danskerne til at udnytte brødet endnu bedre.

”Alt for mange har for vane automatisk at smide de sidste skiver brød ud i skraldespanden, fordi de er blevet tørre, eller fordi, man ikke lige ved, hvad man skal bruge endeskiverne til. Men brød er en ideel, naturlig ingrediens i opskrifter, som både er med til at give mæthed og fylde i et måltid. Vi sparer dermed ikke kun på madspildet, men også på kødet,” fortæller Jeanette Ruby, der er marketing og innovationsdirektør i Schulstad.

Hun peger blandt andet på at bruge tørt, fint blendet rugbrød til panering i stedet for rasp eller daggamle boller til crumble i f.eks. blåbærmuffins. Hendes bedste tip til en kødfri aftensmad er desuden en vegetarisk pariserbøf lavet på rugbrødsrester og masser af grove grøntsager.

Udover at være en mættende, plantebaseret kost er meget brød en også god kilde til fuldkorn. Et rugbrød indeholder f.eks. 30-40 g fuldkorn pr. 100 g, så med blot et par skiver om dagen er man hurtigt oppe på den anbefalede mængde på 75 g fuldkorn i kosten

Se opskrifter på muffins og vegetarisk pariserbøf i vedhæftede PDF eller find mange flere spændende opskrifter på https://www.lantmannen-unibake.com/da-DK/schulstad/opskrifter/ 

Nøgleord

Kontakter

Tue Aip, Harbinger Public Relations, E: tue.aip@harbinger.dk, T: 21653367

Billeder

Vedhæftede filer

Information om GORM x ENVISION

GORM x ENVISION
Jægersborg Alle 4
2920 Charlottenlund

+45 7020 5950

Om Schulstad

Kvalitetsbrød har altid været kernen af Schulstads forretning, og passionen for brød er gået i arv, siden det første rugbrød blev bagt af Viggo Schulstad tilbage i 1880. Schulstad er Danmarks største brødleverandør og en del af Lantmännen Unibake. Schulstad har tre bagerier i Danmark og er kendt for mærker som Skovmand, Det Gode og Levebrød.

Om Danmarks officielle madspildsdag

Fødevareministeriet har i år indført en officiel national madspildsdag, der afholdes for første gang den 29. september 2020. Ambitionen er at få en lang række aktører til at sætte fokus på, hvordan børn og voksne, forbrugere og professionelle kan hjælpe med at mindske madspild i danske hjem. Datoen er den samme som FN’s internationale madspildsdag, International Day of Awareness of Food Loss and Waste.

 

Følg pressemeddelelser fra GORM x ENVISION

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GORM x ENVISION

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye