Nyt landsdækkende samarbejde mellem Netto og Too Good To Go vil redde 840 ton mad fra skraldespanden
Efter en kort testperiode er Netto nu klar til at introducere Too Good To Go-lykkeposer i samtlige 519 danske Netto-butikker.
Netto har de seneste uger afprøvet konceptet i udvalgte forretninger på Østerbro i København. Det er gået så godt, at forbrugere over hele landet nu får adgang til fem forskellige typer lykkeposer med overskudsvarer: En ’frugt og grønt’-pose, en ’mejeri, kød og køl’-pose, en ’grab ‘n’ go’-pose og en pose med spotvarer inden for fødevarekategorien. Derudover vil der i Netto-butikker med friskt brød blive udbudt en brødpose.
Mål: 840.000 solgte lykkeposer årligt og en halvering af madspildet i 2030
Netto forventer at udbyde i gennemsnit 4,5 lykkepose om dagen pr. butik. Alt i alt løber det op i lidt over 840.000 lykkeposer om året, hvilket rundt regnet svarer til, at ca. 840 ton mad vil blive reddet fra skraldespanden. Tiltaget forventes dermed at bidrage betydeligt til at indfri Nettos mål om, at kædens samlede madspild skal halveres inden for de næste 10 år.
“I Netto har vi i en årrække arbejdet målrettet på at reducere madspild. Helt konkret vil vi halvere vores madspild inden 2030, og her bliver det nye samarbejde med Too Good To Go et vigtigt initiativ. Igennem hele testperioden har kunderne haft en stor interesse for samarbejdet og tydeligt vist, at det her var en løsning, hvor vi sammen kan arbejde på at løse et fælles problem. Derfor har vi også valgt at lancere konceptet i samtlige 519 butikker på én gang, så hele Danmark kan være med,” siger Michael Løve, CEO for Netto.
Hos Too Good To Go er CEO Mette Lykke begejstret over, at Too Good To Go, Netto og forbrugerne nu i samlet flok kan afhjælpe madspildsproblemet betydeligt.
“Over 700.000 ton mad går hvert år til spilde i Danmark alene. Hvis vi skal rette op på det, kræver det indsatser på den helt store klinge i detailhandelen. Derfor er vi naturligvis virkelig glade for, at Netto har valgt at gå så helhjertede ind i samarbejdet med os. Inden corona ramte, gennemførte Epinion en undersøgelse for Too Good To Go, som viste, at 88 procent af danskerne gerne vil gøre mere for at bekæmpe madspild. Motivationen er der, og den er bestemt ikke blevet mindre under krisen. Vi glæder os derfor meget til at give endnu flere danskere mulighed for at tage del i kampen mod madspild,” siger Mette Lykke, CEO for Too Good To Go.
Udover Too Good To Go samarbejder Netto i forvejen med FødevareBanken om reduktion af madspild fra kædens centrale lagre i Danmark. Alt overskudsmad herfra ender hos socialt udsatte mennesker i hele landet.
Nøgleord
Kontakter
Tanja Møller Andersen, PR Manager for Too Good To Go, tlf. 81 77 37 18, presse@toogoodtogo.dk
Group Communication, Salling Group, tlf. 87 78 50 02, press@sallinggroup.com
Billeder
Information om Too Good To Go ApS
Om Too Good To Go
Madspildsappen Too Good To Go blev lanceret i 2016, og de nu over 22 mio. brugere har siden da reddet mere end 38 mio. måltider, hvilket svarer til over 95.000 ton sparet CO2. Appen har dermed gjort en væsentlig forskel i kampen mod madspild i de 15 lande, hvor appen er aktiv.
I appen kan man redde lykkeposer/bokse med overskudsmad fra bl.a. supermarkeder, restauranter, caféer og bagerier.
Too Good To Go har sideløbende iværksat flere oplysningstiltag for at fremme viden om madspild. Virksomheden har bl.a. lanceret en uddannelsesportal om madspild og står bag en omfattende datomærkningskampagne, som har fået en række af de største danske fødevareproducenter til at føje “ofte god efter” til “bedst før”-datomærkningen.
Læs mere om Too Good To Go her
Om Netto - Salling Group
I Netto og Salling Group arbejder vi for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Cirka 50.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 11 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Ny juletradition skal mindske madspild: Too Good To Go lancerer ‘Spis Op Dag’ den 27. december19.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 27. december introducerer Too Good To Go initiativet ‘Spis Op Dag’ – en dag dedikeret til at mindske madspild og opfordre danskerne til at genbruge resterne fra julens store måltider.
10.345 skoleelever deltog sidste år: 'Smag på Overskuddet' skal uddanne flere børn i madspild i 202422.10.2024 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Smag på Overskuddet, et undervisningsinitiativ udviklet af Madkulturen, Too Good To og Lidl, vender tilbage i 2024 med ambitionen om at nå endnu flere børn og skoler. Initiativet, der debuterede i 2023, med en flot tilslutning på 16% af de danske folkeskoler, har til formål at bekæmpe madspild ved at engagere skoleelever i kreativ og madspildsreducerende madlavning.
Kan man klare en uge uden at smide mad ud? Too Good To Go dedikerer en hel uge til at ændre danskernes madspildsvaner20.9.2024 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Too Good To Go inviterer danskerne til at deltage i Uge Uden Madspild, der lanceres den 23. september. Initiativet, som rulles ud i ni lande, har til formål at skabe konkrete forandringer i vores daglige vaner og give deltagerne de nødvendige redskaber til at reducere madspild.
Madspildsskolen vender tilbage for femte år i træk: Børnefamilier kan lære af tidligere generationers forhold til madspild18.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det vellykkede initiativ, Madspildsskolen, der er skabt i samarbejde mellem Too Good To Go, Arla, Arla Fonden og føtex, sætter i efterårsferien i år fokus på at bruge tidligere generationers viden og madkultur i nutidens køkkener.
Kun 32% skolebørn spiser op: Nyt initiativ fra Lidl og Too Good To Go skal bekæmpe madspild i børns madpakker11.9.2024 12:12:33 CEST | Pressemeddelelse
Lidl og Too Good To Go er gået sammen om et spændende nyt tiltag under konceptet "Hver Bid Tæller", der skal hjælpe danske familier med at mindske madspild i børns madpakker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum