Danske forskere vil finde sjældent enzym, der kan nedbryde plastik

Et team af forskere fra Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, har netop modtaget støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond til at finde en af naturens store hemmeligheder: De enzymer, der rent faktisk godt kan nedbryde plastik.
Projektet baserer sig på et nyligt videnskabeligt gennembrud, hvor forskerhold fra Stanford University og Beihang University fandt en række mikroorganismer fra bl.a. voksmøl og orme, der kan nedbryde Polyætylen (PE).
”Polyætylen er en polymer, som er meget svært nedbrydelig, og som man indtil nu har troet ikke kunne nedbrydes naturligt. Nu har man identificeret mikroorganismer, der rent faktisk er i stand til at nedbryde den ellers meget stærke kulstof-kulstof forbindelse, der danner rygraden i denne type plastik, og derfor går vi nu på jagt efter de enzymer, der udfører opgaven for mikroorganismerne,” siger lektor Zheng Guo, der leder projektet.
80 pct. af alt plastik, der bliver produceret, indeholder således denne meget stærke kulstof-kulstof-rygrad. Forbrænding og deponering er i dag de hyppigste metoder til bortskaffelse af plast, men det løser ikke problemet, da produktionen af plastik kun er steget de seneste årtier.
I 2017 blev der produceret 348 millioner tons på verdensplan, hvoraf altså den overvældende størstedel er meget svært nedbrydeligt.
Det giver anledning til store problemer med forurening, da plastik bruges til stort set alting. Det er en uundværlig del af vores moderne dagligdag, men en voldsom kilde til forurening af miljøet og verdenshavene, fordi dets udprægede hydrofobicitet, høje kemiske bindingsenergi og store molekylvægt gør det ekstremt vanskeligt at nedbryde.
Der er derfor hårdt brug for en løsning på plastikproblemet, forklarer Zheng Guo:
”Det er ikke kun forskere og industrien, men hele verden, der ivrigt spejder efter banebrydende ny forskning inden for enzymatisk nedbrydning af plast. Det giver en kæmpe motivation for dette projekt, som markerer første milepæl på den vej, og lykkes vi med projektet, åbner det op for et helt nyt forskningsfelt inden for udviklingen af polymernedbrydende enzymer.”
Projektet, der er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond med knap 3 mio. kr., starter op til september 2020. Projektet er ledet af Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, men inddrager forskere fra flere forskellige fagligheder.
Nøgleord
Kontakter
Zheng Guo
Lektor, Institut for Ingeniørvidenskab
Mail: guo@eng.au.dk
Tel.: 87155528
Jesper Bruun
Presseansvarlig
Mail: bruun@eng.au.dk
Tel.: 42404140
Billeder

Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
37 fonds-millioner til at transformere det danske landskab23.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Universitet begynder et stort forskningsprojekt sammen med SEGES Innovation og Aarhus Universitet, herudover vil en række andre universiteter, myndigheder og organisations- og businesspartnere deltage. Opgaven er at understøtte lokale aktører i Danmark til at nå målene om ændret arealanvendelse fra aftalen om Den Grønne Trepart.
Aarhus Universitet skal rådgive de grønlandske myndigheder i yderligere fem år23.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når forskerne fra Aarhus Universitet rådgiver de grønlandske myndigheder om råstoffer og miljø, bygger rådgivningen på mere end 40 års virke i Grønland. Nu er nye aftaler faldet på plads, som forlænger samarbejdet i yderligere fem år.
CRISPR kan gøre planteproteiner lettere at fordøje22.4.2025 08:22:41 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har anvendt CRISPR/Cas9-teknologi til at forbedre fordøjeligheden af proteiner i byg og soja. Denne banebrydende metode kan få stor betydning for både fødevare- og foderindustrien ved at give mere fordøjelige fødevarer, forbedre dyrefoder og mindske miljøpåvirkningen.
Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning ved Aarhus Universitet deltager i globalt initiativ med en bevilling på 27,4 millioner dollars, der skal reducere metanudledning fra kvægbesætninger8.4.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske programs målsætning er at reducere besætningers udledning ved hjælp af naturlige avlsmetoder som en del af et nyt, internationalt samarbejde.
Husdyrgødning og jordens nedbrydningsevne7.4.2025 12:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har fundet, at langvarig anvendelse af kvæggødning kun har en minimal effekt på nedbrydningen af planterester i jorden. I stedet spiller jordtypen og de afgrøder, der dyrkes, en langt større rolle .
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum