Restaurant Flammen ruller ‘Too Good To Go’ ud i hele landet
Bekæmpelse af madspild har altid stået højt på agendaen hos Restaurant Flammen, der har specialiseret sig i bugnende buffeter. Brød bliver til croutoner, grøntsager bliver til pesto, og endeskiver fra kød bliver til simreretter og ragout.
Alligevel går der mad til spilde, når restauranten lukker ned for buffeten om aftenen. Men det skal være slut nu. Fra 3. februar vil den mad, der ikke kan genanvendes, blive pakket i såkaldt lykkebokse og solgt til nedsat pris via madspildsappen Too Good To Go.
“Vores medarbejdere yder allerede en kæmpe indsats mod madspild og bliver trænet i minimering af spild af vores kvalitetsafdeling. Men der er stadig noget at komme efter, og derfor var Too Good To Go et naturligt næste skridt. Med salg af lykkebokse minimerer vi ikke bare madspildet, vi gør også vores gæster glade, fordi de får mulighed for at købe et varieret måltid mad til et beskedent beløb,” siger Piet Klein, der er administrerende direktør for Flammen.
Piet Klein fortæller videre, at konceptet er blevet testet i to udvalgte restauranter. Det er gået så godt, at Flammen nu indfører lykkebokse i samtlige restauranter over hele landet:
“Vi har fået meget positiv respons på konceptet fra både gæster og medarbejdere og har haft udsolgt af lykkebokse langt de fleste dage. Too Good To Go har vist sig at være et rigtigt godt supplement til vores eksisterende indsats og er med til øge ansvarligheden for såvel maden som klimaet blandt vores medarbejdere. Derfor ruller vi nu konceptet ud i alle vores danske restauranter,” fortsætter Piet Klein.
Landechef for Too Good To Go i Danmark, Heidi Boye, byder med stor glæde Flammen velkommen.
“Vi har kæmpe respekt for den indsats, Restaurant Flammen allerede yder for at bekæmpe madspild. Og vi er super glade for, at vi nu kan være med til at glæde en masse mennesker med den overskudsmad, der ikke kan genanvendes. Det kan virkelig mærkes, når 15 restauranter danner fælles front mod madspild, og derfor er vi naturligvis meget glade for og stolte af samarbejdet med Restaurant Flammen,” siger Heidi Boye.
Alle Flammens restauranter vil tilbyde to forskellige typer lykkebokse: En varieret lykkeboks med forskellige kødvarianter, salat og tilbehør og en vegertarboks med blandet salat og tilbehør.
Lykkebokse fra Flammen vil være tilgængelige i følgende byer fra 3. februar: Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Glostrup, Herning, Horsens, Kolding, København (H. C. Andersens Blvd.), København (Nyropsgade) Næstved, Odense, Randers, Roskilde, Vejle og Viborg.
For yderligere information
Tanja Møller Andersen, PR-ansvarlig for Too Good To Go, tlf. 81 77 37 18, presse@toogoodtogo.dk
Piet Klein, administrerende direktør for Flammen, tlf. 52 18 30 90, piet@restaurant-flammen.dk
Nøgleord
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Too Good To Go ApS
Om Too Good To Go
Madspildsappen Too Good To Go blev lanceret i Danmark i 2016 og er i dag aktiv i 13 europæiske lande og er under opbygning i Sverige og USA.
I appen kan man redde lykkeposer/bokse med overskudsmad i form af bl.a. brød og kager, frugt og grønt, kolonialvarer, sushi, buffetmad og meget andet.
I Danmark er appen blevet suppleret med en webshop, Too Good To Go Markedsplads, hvor man kan købe overskudsvarer, der kommer direkte fra producenterne.
Endelig har Too Good To Go iværksat flere oplysningstiltag for at fremme viden om madspild. Virksomheden har bl.a. lanceret en uddannelsesportal om madspild og åbnet ’Too Good To Go Huset’ på Frederiksberg, hvor der løbende bliver afholdt oplæg og events om madspild.
Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Ny juletradition skal mindske madspild: Too Good To Go lancerer ‘Spis Op Dag’ den 27. december19.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 27. december introducerer Too Good To Go initiativet ‘Spis Op Dag’ – en dag dedikeret til at mindske madspild og opfordre danskerne til at genbruge resterne fra julens store måltider.
10.345 skoleelever deltog sidste år: 'Smag på Overskuddet' skal uddanne flere børn i madspild i 202422.10.2024 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Smag på Overskuddet, et undervisningsinitiativ udviklet af Madkulturen, Too Good To og Lidl, vender tilbage i 2024 med ambitionen om at nå endnu flere børn og skoler. Initiativet, der debuterede i 2023, med en flot tilslutning på 16% af de danske folkeskoler, har til formål at bekæmpe madspild ved at engagere skoleelever i kreativ og madspildsreducerende madlavning.
Kan man klare en uge uden at smide mad ud? Too Good To Go dedikerer en hel uge til at ændre danskernes madspildsvaner20.9.2024 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Too Good To Go inviterer danskerne til at deltage i Uge Uden Madspild, der lanceres den 23. september. Initiativet, som rulles ud i ni lande, har til formål at skabe konkrete forandringer i vores daglige vaner og give deltagerne de nødvendige redskaber til at reducere madspild.
Madspildsskolen vender tilbage for femte år i træk: Børnefamilier kan lære af tidligere generationers forhold til madspild18.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det vellykkede initiativ, Madspildsskolen, der er skabt i samarbejde mellem Too Good To Go, Arla, Arla Fonden og føtex, sætter i efterårsferien i år fokus på at bruge tidligere generationers viden og madkultur i nutidens køkkener.
Kun 32% skolebørn spiser op: Nyt initiativ fra Lidl og Too Good To Go skal bekæmpe madspild i børns madpakker11.9.2024 12:12:33 CEST | Pressemeddelelse
Lidl og Too Good To Go er gået sammen om et spændende nyt tiltag under konceptet "Hver Bid Tæller", der skal hjælpe danske familier med at mindske madspild i børns madpakker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum