Danmarks bedste slagter: Sådan undgår du at stresse over den sprøde svær

Får du sved på panden og nervøse trækninger ved tanken om det øjeblik, hvor den første gæst bider i flæskesværen juleaften – og den knasende lyd udebliver?
Så er du ikke alene. Det kan nemlig give anledning til både præstationsangst og tvivlsspørgsmål, når julestegen skal tilberedes. Det fortæller Henrik Christiansen fra Fanø Slagteren, som netop er blevet kåret som landets bedste slagter.
– Hver jul får vi mange spørgsmål til både tilberedning og stegetid – og i særlig grad sværen. Selvom folk har lavet flæskesteg før, er det som om, at det oftest er forbundet med nervøsitet, fordi man så gerne vil have den sprøde svær, fortællerslagtermesteren.
Fanø Slagteren, der er medlem af Danske Slagtermestre, fik i september tildelt Slagterprisen 2019, som Landbrug & Fødevarer står bag, og han kan dermed kalde sig Danmarks bedste slagter.
Fem fif til den sprøde svær
Heldigvis kan du slippe for forvirringen og præstationspresset. Henrik Christiansen har nemlig fem fif, der sikrer et sprødt svær.
1. Rids omhyggeligt
Lav fine, smalle ridser i sværen med en skarp kniv. Rids helt ned til kødet, uden at du skærer i selve kødet. Gnid salt ned i rillerne og lad gerne stegen trække lidt med saltet i.
2. Stil stegen lige i ovnen
Overfladen på flæskestegen er oftest ikke helt lige, og det kan give en ujævn stegning. Læg et stykke stanniol ind under den lave ende af stegen, så sværen ligger helt plant i ovnen.
3. Steg ved lav varme
Steger du din flæskesteg ved høj eller middelhøj varme, bliver sværen måske sprød, men den bliver også ret hård i det, og man kan risikere, at den bliver sej at bide over. Steg derfor flæskestegen ved 90 grader almindelig ovn i de første to timer. Herefter skruer du ovnen op på 230 grader varmluft og giver den tre kvarter til en time. Det er vigtigt hele tiden at holde øje, så sværen ikke bliver brændt.
4. Sprøjt vand på sværen
Er sværen ikke sprød efter stegningen, kan du sprøjte lidt vand på den. Herefter sætter du flæskestegen ind igen og bruger ovnens grillfunktion i præcis fem minutter. Det får sværen til at boble op og blive sprød
5. Lad stegen trække
En flæskesteg har godt af at trække, inden den bliver serveret – gerne et kvarters tid. Men pak aldrig stegen ind med sværen, mens den trækker, da sværen så bliver blød.
Nøgleord
Kontakter
Henrik Christiansen
Indehaver, Fanø Slagteren
(+45) 53 87 20 67
slagter@fanonet.dk
Billeder


Information om Danske Slagtermestre
Danske Slagtermestre er branche-, arbejdsgiver- og markedsføringsorganisation for slagterbutikker, private slagterier og kødforædlende virksomheder. Organisationen har 400 medlemmer og lokalafdelinger ni steder i landet. www.danskeslagtermestre.dk
Følg pressemeddelelser fra Danske Slagtermestre
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Slagtermestre
Steensgaard Herregård ApS overtager Mad Med Mere Slagteren, Slagter Laustsen i Assens.30.11.2022 11:16:43 CET | Pressemeddelelse
Slagterforretningen i Assens har eksisteret siden 1898, og været ejet af Leif Wilson Laustsen de seneste 26 år, hvor Leif Laustsen i 1996 overtog efter Slagtermester Olsen – og nu bliver en del af noget større, da Steensgaard Herregård ApS har købt forretningen pr. 1. december 2022.
EU-Domstolen hamrer en pæl gennem danske gebyrstigninger29.1.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Statslige gebyrstigninger står til at ramme fødevarebranchen. Taksten for statslige dyrlægegodkendelser ved slagtning på mark tre-firdobles. EU-domme underkender imidlertid statens tolkning af EU-reglerne. En aktuel, dansk retssag om gebyrer trækkes i langdrag af staten.
Bekymret organisation: Antallet af slagtere og fiskehandlere er rekordlavt11.3.2019 10:02:03 CET | Pressemeddelelse
På få år er antallet af danskere, der springer ud som selvstændige slagtere og fiskehandlere, styrtdykket. Hos brancheorganisation vækker det både bekymring og undren.
Interesseorganisation vil samle grønthandlerne ved Copenhagen Markets31.7.2017 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SMV Fødevarer, som er en del af FødevareDanmark, der allerede organiserer en lang række fødevarevirksomheder, vil nu samle grossisterne på landets største grøntmarked, Copenhagen Markets.
Ekspert: Sådan griller du den bedste bøf22.7.2017 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De lange, lyse sommeraftener er synonyme med grillaftener i haven. Her er ekspertens fem bedste råd til velgrillet kød af høj kvalitet, der giver anledning til anerkendende nik og bemærkninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum