
Maskinmesterelever og sygeplejestuderende skal løse problemer i sundhedssektoren
Mandag d. 28 oktober 2019 vil 70 studerende fra sygeplejeuddannelsen på University College Nordjylland i Hjørring og maskinmesteruddannelsen MARTEC i Frederikshavn samle sig om skriveborde og værkstedsbænke. De skal her i fællesskab nå frem til bud på konkrete løsninger på aktuelle problemer i sundhedssektoren. Løsningsforslagene vil, hvis de er stærke nok, have mulighed for at blive realiseret til faktiske tiltag på sygehuse, på plejecentre og andre steder, hvor sundhedspersonalet møder patienterne. Begivenheden finder sted i MARTEC’s lokaler og er døbt Innovationscamp. Håbet er, at der ud over gangbare løsningsforslag vil være et stort fagligt udbytte for begge grupper af studerende. De vil få indblik i nye fagområder, blive udfordret til at tænke ad nye veje og ikke mindst få en potentielt styrket innovationsevne.
- Det er så godt, at studerende på forskellige uddannelser mødes om at løse opgaver og være innovative. Det er nemlig styrken i Danmark, at vi kan arbejde sammen på tværs. Og i de studerendes fremtidige arbejdsliv vil de erfare, at flere faggrupper arbejder sammen for at løse opgaver på et arbejdsmarked som vores, siger Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune.
Tre vigtige problemstillinger
Maskinmester- og sygeplejerskeaspiranter bliver mandag stillet over for tre grundlæggende problemstillinger med stor aktualitet og relevans for plejepersonale og ikke mindst patienter.
Mobilitet: Når en patient er indlagt vil denne ofte få indsat fx en dropslange, et kateter og måleudstyr m.m. Patienten vil desuden ofte få et tilbud om genoptræning, vil skulle flyttes til en anden seng og generelt have et behov for at forlade sengelejet. Her opstår der en risiko for at slanger og lignende rykker sig løs til skade for patienten. Medicinering: Det er essentielt, at patienter får den rette medicin i den rette dosis på det rette tidspunkt. I en travl sundhedssektor kan og vil der til tider blive udfordringer i forhold til at leve op til det krav. Mundhygiejne: En dårlig mundhygiejne hos patienter har i sundhedssektoren vist sig at udgøre en stor risiko i forhold til infektioner m.v.
De studerende skal sammen komme med bud på praktiske løsninger på de nævnte problemstillinger. Sidst på dagen vil de i fællesskab præsentere deres løsningsforslag for et dommerpanel bestående af beslutningstagere fra kommunen, sundhedssektoren, virksomhedsrådgivningen og en central sundhedsteknologiske produktionsvirksomhed. Det bedste løsningsforslag kåres, men samtlige gode bud vil blive videreevalueret.
Pressen bydes indenfor
MARTEC, UCN, Life Science Innovation North Denmark - LSI, og Frederikshavn Kommune vil gerne invitere pressen til at dække Innovationscamp.
Der vil være rig mulighed for at lave reportage på dagen, når de studerende arbejder med løsningsforslag. Vi kan være behjælpelige med at arrangere interviews med deltagerne såvel som dommerne. Og vi kan biddrage med mere fakta.
For yderligere information - kontakt:
Kommunikations- og marketingsmedarbejder på MARTEC René Ribberholt Kæseler: 30 12 33 58 / rek@martec.dk
Kommunikationschef i Frederikshavn Kommune Hakan Jakob Kosar: 61 62 60 47 / hkko@frederikshavn.dk
Program og info 08.00 indledes dagen med en velkomst af borgmester i Frederikshavn Kommune Birgit S. Hansen 08.30 - 16.30 arbejder de studerende med deres løsningsforslag og fremlæggelse 18.00 – 19.00 kåres vinderen Adresse: MARTEC, Hånbækvej 54, 9900 Frederikshavn |
Nøgleord
Kontakter
Hakan Jakob KosarPressechef - Udvikling og Erhverv
Tlf:61626047hkko@frederikshavn.dkInformation om Frederikshavn Kommune
Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune
Digital jobmesse er åben for hele landet15.3.2022 12:39:29 CET | Pressemeddelelse
En jobmesse med lokale virksomheder er oftest for ledige i nærområdet. Men Frederikshavn Kommune afholder i år digital jobmesse. Og jobsøgende fra hele landet er velkomne
Europæisk energipris til Frederikshavn Kommunes borgmester25.10.2021 12:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Som en ud af tre europæiske kvinder bliver Frederikshavn Kommunes borgmester, Birgit S. Hansen fremhævet som en frontløber på bæredygtig omstilling på energiområdet. I dag modtog hun den europæiske Woman in Energy Award 2021, som uddeles i forbindelse med EU Sustainable Energy Week
Sjældent naturfænomen bag mystisk rødbedefarvet sø5.10.2021 16:19:12 CEST | Pressemeddelelse
Frederikshavn Kommune har fået svar på vandprøverne fra den røde sø ved Sæby, der de sidste dage har fået spekulationerne til at gå højt både lokalt, nationalt og på sociale medier.
Borgmester om nyt skattecenter: I dag er en god dag4.6.2021 16:47:11 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt skattecenter bliver placeret i Frederikshavn som en del af regeringens målsætning om at styrke skattekontrollen i hele landet. Det betyder 125 nye arbejdspladser for kommunen.
Mette Frederiksen ønskede at se Sæbys byudviklings-succes med egne øjne4.6.2021 16:00:07 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen var i dag på besøg i Sæby for at få erfaringer med hjem til Christiansborg fra det samarbejde mellem Frederikshavn Kommune og den lokale detailhandel, der har pustet liv ind i Sæby bymidte. Sæby har nemlig vist, at man sagtens kan – når bare detailhandlen og kommunen tænker sammen.