Efterkommerkvinder får stor gevinst af deres uddannelse
En ny analyse foretaget af Udlændinge- og Integrationsministeriet undersøger ikke-vestlige efterkommerkvinders vej igennem uddannelsessystemet og videre i job. Analysen viser, at den gruppe af ikke-vestlige kvinder, der tager en uddannelse og efterfølgende kommer i job, faktisk får en højere løngevinst ved uddannelse end den tilsvarende gruppe af kvinder med dansk baggrund. Eksempelvis har efterkommerkvinder med en mellemlang videregående uddannelse, som er kommet i job, en løngevinst, der er ca. 30.000 kr. større om året end tilsvarende kvinder med dansk baggrund.
Samtidig viser analysen, at 12 pct. af efterkommerkvinder med en erhvervskompetencegivende uddannelse er uden arbejde, mens det kun er 5 pct. af kvinderne med dansk baggrund.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg siger:
”Først og fremmest glæder det mig, at undersøgelsens resultater bekræfter, at det at tage en uddannelse virkelig betaler sig, og at de efterkommerkvinder, der bruger deres uddannelses ude på arbejdsmarkedet, virkelig får gevinst i form af en god løn. Samtidig ærgrer det mig også, at der så stadig er alt for mange efterkommerkvinder, der tager en uddannelse, men ikke efterfølgende kommer i job. Undersøgelsen giver desværre ikke svaret på, præcis hvorfor det forholder sig sådan. Men jeg kan godt frygte, at der desværre er en gruppe af kvinder, hvor selv en god dansk uddannelse måske ikke er nok til at bryde med en kultur, hvor det ikke altid er accepteret, at kvinder på lige fod med mænd har en plads på arbejdsmarkedet. Selvom langt flere indvandrere og efterkommere er kommet i arbejde, siden regeringen trådte til, er der tydeligvis stadig et stort behov for, at vi fortsætter kampen for at flere kvinder kommer ud af hjemmet og ind på en arbejdsplads.”
Læs hele undersøgelsen her (åbner i et nyt vindue)
Fakta
Der bor omkring 150.000 ikke-vestlige efterkommere i Danmark. Undersøgelsen foretaget af Udlændinge- og Integrationsministeriet ser nærmere på ca. 10.000 kvindelige ikke-vestlige efterkommere i aldersgruppen 24-40 år. Af denne gruppe havde ca. 7.000 afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2017. Denne gruppe sammenlignes med en tilsvarende gruppe af kvinder med dansk baggrund. Efterkommerkvindernes løngevinst spænder fra ca. 80.000 kr. om året for kvinder med en erhvervsfaglig uddannelse til godt 200.000 kr. om året for kvinder med lange videregående uddannelser.
Nøgleord
Information om Udlændinge- og Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10
1216 København K
+45 61 98 40 00http://uim.dk/
Følg pressemeddelelser fra Udlændinge- og Integrationsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udlændinge- og Integrationsministeriet
Danmark tager 200 kvoteflygtninge fra Rwanda, Eritrea og Afghanistan20.12.2023 12:15:34 CET | Pressemeddelelse
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek har besluttet, at Danmark på kvoten for 2023 igen skal tage imod 200 flygtninge.
Nu bliver det strafbart at modtage donationer fra yderligere to organisationer8.12.2023 08:20:59 CET | Pressemeddelelse
Forbudslisten udvides med to antidemokratiske organisationer. Listen skal modvirke, at personer og organisationer mv., som modarbejder demokrati og frihedsrettigheder, kan donere til modtagere i Danmark.
Skærpet kontrol efter mistanke om snyd ved indfødsretsprøven30.11.2023 12:17:49 CET | Pressemeddelelse
Som følge af en konkret mistanke om snyd ved indfødsretsprøven afholdt i går d. 29. november er der blevet iværksat en række tiltag.
Dybvad indvier danskstøttede faciliteter for udsatte flygtninge i Rwanda27.9.2023 16:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Udlændinge- og integrationsministeren er sammen med Udlændinge- og Integrationsudvalget i Rwanda, hvor de bl.a. besøger en lejr for udsatte flygtninge, som UNHCR sammen med Rwanda har evakueret ud af detentionscentre i Libyen. Dybvad og udvalget var i dag med til at indvie en ny danskfinansieret bygning.
Regeringen vil forlænge særloven for evakuerede afghanere27.6.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2021 en særlov med to års opholdstilladelse til de evakuerede afghanere, som regeringen nu vil forlænge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum